{"id":1488,"date":"2015-02-19T00:12:16","date_gmt":"2015-02-18T23:12:16","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1488"},"modified":"2016-08-08T10:31:55","modified_gmt":"2016-08-08T09:31:55","slug":"183-fleetwood-mac-fleetwood-mac-1975","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1488","title":{"rendered":"183 – Fleetwood Mac – Fleetwood Mac (1975)"},"content":{"rendered":"

Det er farligt at g\u00e5 d\u00f8d i en stilart, og jo l\u00e6ngere, man har lavet musik, desto vigtigere bliver det at ryste lidt i sin lyd. Britiske Fleetwood Mac havde lavet blues-rock-plader i 7 \u00e5r, f\u00f8r de I 1975 tog to nye amerikanske medlemmer til sig, der ville vise sig at v\u00e6re skels\u00e6ttende i bandets karriere: Stevie Nicks og Lindsey Buckingham. En ny tid var begyndt, og Fleetwood Mac ville nu hovedsageligt arbejde med soft- og pop-rock. Og det er der som s\u00e5dan ikke noget i vejen med. Det var dog ikke fordi 70’erne var fattige p\u00e5 de genrer, men i mange af tilf\u00e6ldene var de nok kraftigt inspireret af Fleetwood Mac, der nu var mere popul\u00e6re end nogensinde takket v\u00e6re pladen med det simple navn\u00a0Fleetwood Mac<\/em>. Og jeg m\u00e5 sige, at jeg er v\u00e6ldig begejstret for Buckingham og Nicks. Buckingham er en dygtig guitarist, og begge medlemmer har virkelig charmerende stemmer. Christine McVie synger ogs\u00e5 for p\u00e5 et par numre, men hun er dog lidt mindre interessant. Hun er nok i grunden en teknisk dygtigere sanger end begge to, men hun l\u00e6gger slet ikke n\u00e6r s\u00e5 meget liv i, og stemmen har slet ikke n\u00e6r s\u00e5 meget kant. Hun minder mig lidt om Barbra Streisand, men\u00a0hende er jeg ikke verdens st\u00f8rste fan af.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er lidt, om dette albums mest v\u00e6sentlige problemer overhoved kan bebrejdes bandet, eller om de virkelige syndere er Starland Vocal Band, Chicago og Captain & Tennille, der s\u00f8rgede for at k\u00f8re denne stilart til d\u00f8de de f\u00f8lgende par \u00e5r. Men i grunden tror jeg, at det ligger lidt begge steder. Is\u00e6r er Christine McVie at beskylde for nogle af problemerne, for hun kan bare slet ikke skrive noget, der er v\u00e6rd at lytte til, n\u00e5r det er denne stilart. Hvert eneste af de fire numre, hun har skrevet alene, lyder for mig som albumfyld. S\u00e5 er jeg ligeglad med at tre af dem var singler, og to af dem var p\u00e6ne hits, for de byder n\u00e6sten\u00a0ikke p\u00e5 noget som helst mindev\u00e6rdigt. Say You Love Me\u00a0<\/i>er nok undtagelsen med sin sk\u00e6ve lille banjo, men ellers\u00a0er der ikke noget at skrive hjem om. Heldigvis er Buckingham og Nicks generelt dygtige sangskrivere, og de har skrevet de sange, der i min optik er mest vellykkede:\u00a0Monday Morning<\/em>,\u00a0Landslide<\/em>, I’m So Afraid<\/i> og selvf\u00f8lgelig den mesterlige\u00a0Rhiannon<\/em>. Disse sange har f\u00f8lelser, st\u00e6rke f\u00f8lelser, og de virker enormt gennemt\u00e6nkte. Det er kvalitetspop af h\u00f8jeste kaliber.<\/p>\n

Strukturen p\u00e5 albummet har ogs\u00e5 b\u00e5de gode og d\u00e5rlige sider. Der er en god vekslen imellem de tre forskellige sangskriveres meget markante stilarter, men disse stilarter er n\u00e6sten for markant forskellige til hinanden, til at albummet f\u00f8les konsekvent i lyden. Buckingham og Nicks passer som s\u00e5dan fint til hinandens lyd, men McVies stil, som jeg jo ikke engang kan lide, stikker virkelig ud, s\u00e5 det f\u00f8les som om, man lytter til et helt andet\u00a0album. Der er en enkelt sang,\u00a0Blue Letter<\/em>, der ikke er skrevet af nogen af disse tre, men af sangskriverparret Michael og Richard Curtis. Det stikker om muligt endnu mere ud end McVies sange, for det lyder mest af alt som en Jackson Browne-sang. Browne burde virkelig lave et cover af den sang, for den er skr\u00e6ddersyet til ham. Og den lyder ogs\u00e5 virkelig godt med Fleetwood Mac, selv med McVies stemme, men den skulle m\u00e5ske blot have v\u00e6ret en b-side. Da jeg lyttede til denne plade de f\u00f8rste par gange, s\u00e5 lod jeg mig lidt overvinde af det negative. Men jeg har heldigvis fundet en masse godt at holde af. Fleetwood Mac<\/em> er ikke den perfekte plade, men den er stadig ret god, is\u00e6r i forhold til, at det er soft-rock fra 70’erne.<\/p>\n