{"id":1484,"date":"2015-02-17T23:59:09","date_gmt":"2015-02-17T22:59:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1484"},"modified":"2016-08-08T10:30:12","modified_gmt":"2016-08-08T09:30:12","slug":"184-willie-nelson-red-headed-stranger-1975","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1484","title":{"rendered":"184 – Willie Nelson – Red Headed Stranger (1975)"},"content":{"rendered":"

En spillefilm baseret p\u00e5 en kortfilm er ikke et nyt koncept. Det sker faktisk ret ofte, og ganske tit med stor succes. Men har du nogensinde h\u00f8rt om et konceptalbum baseret p\u00e5 en \u00e6ldre sang? For det var det, Willie Nelson lavede i 1975 med\u00a0Red Headed Stranger<\/em>, der i dag ses af mange som v\u00e6rende hans bedste album. Det er bygget over en gammel countrysang af samme navn, oprindeligt af Arthur “Guitar Boogie” Smith. Sangen handler om en mand, der rider ind i en by, og der m\u00f8der han en kvinde, der er interesseret i at stj\u00e6le hans afd\u00f8de kones hest. Da hun fors\u00f8ger at stj\u00e6le hesten, dr\u00e6ber manden hende. Det er en ganske god fort\u00e6lling, men det er nu noget underligt, at denne er sangen, som Willie valgte at bygge et helt album op omkring. Han v\u00e6lger at placere selve sangen n\u00e6r midten af pladen, og s\u00e5 fort\u00e6ller han ellers i starten mandens forhistorie, og til slut fort\u00e6ller han om hans liv efter mordet. Og det er jo et virkelig interessant koncept. Det giver os lidt indblik i en galnings baggrund og tankegang, det tror jeg de fleste synes er interessant.<\/p>\n

Men et er en interessant historie, noget andet er god musik. Og ja, det er countrymusik, ikke min foretrukne genre, men hvis vi skal v\u00e6re i genren, s\u00e5 bliver det ikke meget bedre end hr. Nelson. Mest fordi han er s\u00e5 beskeden, et tr\u00e6k, der kl\u00e6der genren. Han har ikke verdens st\u00f8rste stemme, og selv hvis han havde, s\u00e5 ville han n\u00e6ppe vise lytteren de imponerende toner, han kunne ramme. Det er af samme \u00e5rsag, at jeg elsker mange af Bob Dylans udfoldelser i genren. Musikken er ogs\u00e5 dejligt varieret, hvilket kun er en god ting. De individuelle sange er ofte under to minutter lange, og det g\u00f8r pladen meget dynamisk. Man kan g\u00e5 virkelig hurtigt fra en hurtigere sang til en mere langsom en, og det g\u00f8r at pladen bare suser forbi dig. Den er heller ikke s\u00e6rlig lang, s\u00e5 det g\u00f8r den jo rent faktisk. Noget andet flot ved pladen er den gentagne brug af sangen\u00a0Time of the Preacher<\/em>, der er \u00e5bningsnummeret. Det skaber noget struktur p\u00e5 pladen, og struktur elsker jeg at se i konceptalbum. At Nelson s\u00e5 skifter mellem f\u00f8rste- og tredjeperson i l\u00f8bet af pladen g\u00f8r lidt op med strukturen. Det ville v\u00e6re l\u00f8st af blot at bruge en g\u00e6stesanger, men s\u00e5dan gjorde han det nu engang ikke.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen om denne galning er meget gribende, og man bliver let interesseret denne historie. Og det l\u00e6ner sig helt naturligt op af sangen, jeg ville aldrig have g\u00e6ttet, at det var et cover. Og som historien n\u00e6rmer sig slutningen, bliver den meget r\u00f8rende. Det eneste nummer, jeg ikke rigtig holder af, er det instrumentale cover af\u00a0Down Yonder<\/em>, der er et underligt lykkeligt klavernummer. Det er ret irriterende, og bliver ved alt for l\u00e6nge, og det er end ikke 2 minutter langt. Men derudover er der ikke noget decideret d\u00e5rligt nummer p\u00e5 pladen. Nelsons covers af\u00a0Blue Eyes Crying in the Rain<\/em> og Red Headed Stranger<\/i> udm\u00e6rker sig, men ellers g\u00f8r numrene ikke meget for at skille sig ud fra resten af pladen. Lyrikken er altid superb, og historien fort\u00e6ller de som helhed flot, men instrumentationen og is\u00e6r melodien kan v\u00e6re middelm\u00e5dig til tider, men de g\u00e5r lidt ind af det ene \u00f8re og ud af det andet. Men i det mindste er det varieret, og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg endnu ikke er blevet spor tr\u00e6t af pladen, s\u00e5 holdbarheden fejler intet. Det er en virkelig flot fort\u00e6lling, men som s\u00e5 meget\u00a0god country, er det en usleben diamant, bare af og til lidt for usleben.<\/p>\n