{"id":1480,"date":"2015-02-16T23:45:56","date_gmt":"2015-02-16T22:45:56","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1480"},"modified":"2016-08-08T10:30:00","modified_gmt":"2016-08-08T09:30:00","slug":"185-the-stooges-the-stooges-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1480","title":{"rendered":"185 – The Stooges – The Stooges (1969)"},"content":{"rendered":"

The Velvet Underground er et af de vigtigste bands nogensinde i forhold til indflydelse p\u00e5 popul\u00e6rmusikken sidenhen, og det er ogs\u00e5 et af mine absolutte yndlingsbands. Is\u00e6r i forhold til punkmusik er de vigtige, og selv efter den latterligt dygtige bratschist John Cale forlod dem i 1968 fortsatte de med at v\u00e6re formidable og indflydelsesrige. Og John Cale lavede ogs\u00e5 flere store v\u00e6rker, f.eks. da han opdagede et ungt garagerockband og valgte at producere deres debutplade. Et af medlemmerne af denne gruppe hed Iggy Pop, og bandet hed The Stooges. Det hed pladen ogs\u00e5. Denne plade starter med nummeret\u00a01969<\/em>, bare i fald, at man skulle v\u00e6re i tvivl om \u00e5rstallet, pladen blev udgivet i. Det er en enormt energisk sang om at v\u00e6re en taber, der ikke udretter noget. Der er en klar blues-indflydelse, men den sl\u00f8sede og distorterede instrumentation g\u00f8r den s\u00e5 meget mere moderne. Det st\u00f8rste v\u00e6rk p\u00e5 pladen er dog\u00a0I Wanna Be Your Dog<\/em>. Jeg er helt enig med konsensus her – det er det bedste, gruppen nogensinde har lavet. Den b\u00e6rer i sin fyldige lyd meget pr\u00e6g af John Cales produktion, og den sensuelle tekst og melodi er forf\u00f8rende p\u00e5 en m\u00e5de, man ikke n\u00f8dvendigvis er helt komfortabel med – men det er derfor, nummeret er s\u00e5 perfekt, fordi det udfordrer dig.<\/p>\n

Noget af det smukke ved The Stooges er bare generelt, at de pr\u00f8ver at udfordre dig til trods for, at deres sange i grunden er ganske simple. Og ingen sang er s\u00e5 udfordrende som\u00a0We Will Fall<\/em>. Med det mener jeg ikke, at ingen sang p\u00e5 pladen er, jeg mener, at jeg aldrig har h\u00f8rt en sang, jeg har haft n\u00e6r s\u00e5 sv\u00e6rt ved at h\u00f8re f\u00e6rdig. Den k\u00f8rer i en dyster, rituel lyd, det lyder faktisk lidt af en eller anden kult, der har messe. Og det er en fed sang – i rigtig, rigtig kort tid. For det forts\u00e6tter bare i samme sm\u00f8re uden at udvikle sig markant, og det bliver ved i 10 minutter. Det er muligvis det v\u00e6rste nummer p\u00e5 nogen plade, jeg nogensinde har anmeldt. Og da pladen er 34 minutter lang, s\u00e5 er 10 minutter ret meget. Heldigvis f\u00f8lger No Fun<\/i> lige efter, og det er endnu en af gruppens mesterv\u00e6rker. Den er s\u00e5 dejligt fuld af liv og spillegl\u00e6de, og den g\u00e5r bare helt amok til sidst, s\u00e5 nydelsen er stor.\u00a0Real Cool Time<\/em> er en kortere sang, der lyder betydeligt mindre sexet\u00a0end teksten l\u00e6gger op til, men for pokker, det er en l\u00e6kker guitar, der er p\u00e5 det nummer, og trommerne er helt ustyrlige, og det st\u00f8tter\u00a0Iggy Pops animalske udtryk godt.<\/p>\n

Ann<\/em> er en lidt langsommere sang, med en mere minimal lyd. Der er virkelig en fed mystisk aura over den, og Iggy lyder truende i en skr\u00e6mmende grad. Og til sidst, hvor sangen helt uventet g\u00e5r amok rent instrumentalt, der er det faktisk ret uhyggeligt. P\u00e5\u00a0Not Right<\/em> g\u00f8r Iggy det, enhver punker er ekspert i, nemlig at r\u00e5be op i utilfredshed. Her er det seksuel utilfredshed, og han lyder mere oprigtigt vred og frustreret her end ellers. S\u00e5 er melodien m\u00e5ske ikke det mest kreative, man nogensinde har h\u00f8rt, men denne sl\u00f8sethed udtrykker m\u00e5ske ogs\u00e5 meget af hele konceptet bag gruppen. Little Doll<\/i> er, jeps, endnu en sang om sex. Det er vist alt, hvad Iggy t\u00e6nker p\u00e5. Helt pr\u00e6cist er det om at have sex med en, man ikke kender – hvilken grad af fremmedhed, der er tale om her, er mig dog ubekendt. Men pointen er, at han er ligeglad. Og intet ord opsummerer The Stooges n\u00e6r s\u00e5 godt som “ligeglad”<\/em>. Men det er noget af sk\u00f8nheden ved dem. De g\u00f8r, det der passer dem, og det giver deres debutplade en charme, der er sv\u00e6r at matche, selv n\u00e5r nummeret ikke er fantastisk.<\/p>\n