{"id":1474,"date":"2015-02-14T00:21:25","date_gmt":"2015-02-13T23:21:25","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1474"},"modified":"2016-08-08T10:29:34","modified_gmt":"2016-08-08T09:29:34","slug":"187-peter-gabriel-so-1986","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1474","title":{"rendered":"187 – Peter Gabriel – So (1986)"},"content":{"rendered":"

Efter 7\u00a0plader som forsanger af Genesis og 4 plader udgivet i eget navn\u00a0ville man tro, at\u00a0Peter Gabriel havde toppet – men kommercielt havde han ikke n\u00e5et sit h\u00f8jdepunkt f\u00f8r i 1986, hvor han udgav sin popul\u00e6re plade\u00a0So<\/em>, der ogs\u00e5 er mange fans favorit. Det er nok ogs\u00e5 min. \u00c5bningsnummeret\u00a0Red Rain<\/em> er i hvert fald en virkelig st\u00e6rk \u00e5bner, men p\u00e5 mange punkter er den meget atypisk for et \u00e5bningsnummer. Den skriger, den er trist, den starter ret langsomt, og den er langt fra det mest f\u00e6ngende nummer p\u00e5 pladen. Men den s\u00e6tter en stemning tydeligere end noget andet. Og det er tit denne kolde lyd, jeg t\u00e6nker p\u00e5, n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5\u00a0So<\/em>. Det er i grunden sjovt, for pladens st\u00f8rste hit,\u00a0Sledgehammer<\/em>, der kommer lige derefter, er en glad funksang om sex. Og den er fuldkommen perfekt. Ikke \u00e9n dag g\u00f8r den sang mig ikke i bedre hum\u00f8r af sin vittige tekst\u00a0eller sin rige instrumentation. Den er fuld af overraskelser, og hver tone sider lige skabet. Hvert sekund er perfekt. Og s\u00e5 bliver den efterfulgt af\u00a0Don’t Give Up<\/em>, en duet med Kate Bush, og det er en af de smukkeste duetter nogensinde opf\u00f8rt. Den udviser s\u00e5 reelle f\u00f8lelser, at det n\u00e6sten g\u00f8r ondt. Og forholdet mellem Bush og Gabriel er uhyre trov\u00e6rdigt.<\/p>\n

Gabriel giver os en forskruet tvivlstilstand p\u00e5\u00a0That Voice Again<\/em>, hvor sindsforvirring ikke blot viser sig lyrisk, det udtrykker sig ogs\u00e5 gennem et af de mest skizofrene numre, jeg har h\u00f8rt Gabriel lave. Af og til er det trist, af og til t\u00e6nksomt, af og til lykkeligt, men aldrig p\u00e5 en entydig m\u00e5de. Det har til dels noget at g\u00f8re med Gabriels stemme, men meget er ogs\u00e5 i instrumentationen, der hopper fra stilart til stilart. Efter dette nummer, er der lidt forskel p\u00e5 cd- og vinyludgaven. Gabriel har selv sagt, at cd-udgaven er t\u00e6ttest p\u00e5 hans vision, s\u00e5 det er den r\u00e6kkef\u00f8lge, jeg bed\u00f8mmer pladen efter. Det betyder, at efter\u00a0That Voice Again\u00a0<\/em>f\u00f8lger\u00a0Mercy Street<\/em>, og det er en virkelig h\u00e5bl\u00f8st deprimeret sang. Man bliver ligesom med\u00a0Don’t Give Up<\/em> meget bekymret for Gabriel, ja faktisk endnu mere, for nu er Kate Bush her ikke til at hj\u00e6lpe ham. En meget blid triangel k\u00f8rer hurtigt i baggrunden, hvilket giver denne ellers langsomme sang en meget stresset lyd. Der vendes tilbage til funk p\u00e5\u00a0Big Time<\/em>, en p\u00e5 overfladen glad sang, om at alting g\u00e5r godt. Lyt til den uden resten af pladen, og den er den gladeste sang i verden. Men i kontekst t\u00e6nker man, at noget er galt. Men uanset hvad, s\u00e5 er nummeret enormt l\u00e6kkert sammensat.<\/p>\n

Pladen er til trods for sine mange tunge sange faktisk ikke s\u00e5 sv\u00e6r at tilg\u00e5. Der er noget pop-appeal over det meste af pladen, hvor to sange dog er markante undtagelser.\u00a0We Do What We’re Told (Milgram’s 37)<\/em> er den f\u00f8rste. Vokalen kommer f\u00f8rst p\u00e5 halvvejs inde, og der er kun 12 forskellige ord i l\u00f8bet af sangen. Men det er st\u00e6rke ord, der siger meget om vores samfund. Og musikken er mere forskruet og desperat end noget andet p\u00e5 hele pladen. Den anden undtagelse er\u00a0This Is the Picture (Excellent Birds)<\/em>, der afslutter den oprindelige udgave af pladen. Det er en lettere krautrock-inspireret sang, der dermed er ret ensformig. Den giver lyrisk ikke s\u00e6rlig meget mening, men det er nok lidt af meningen, at f\u00e5 dette nonsens boret ind i din hjerne, som blev du hypnotiseret. Det falder godt i tr\u00e5d med teksten p\u00e5 sangen forinden. Min udgave af pladen afsluttes som Peter Gabriel \u00f8nskede det, nemlig med\u00a0In Your Eyes<\/em>, og jeg kan kun v\u00e6re enig i, at den b\u00f8r afsluttes s\u00e5dan. Det er en sang, der flot afslutter hele pladens tematik, og det er en lykkelig slutning, der g\u00f8r mig helt glad indeni. So\u00a0<\/i>er en fantastisk plade – den er p\u00e5 niveau med de bedste Genesis-plader, og den er s\u00e5 gennemf\u00f8rt, at man stort set\u00a0ikke kan fatte det<\/p>\n