{"id":1472,"date":"2015-02-11T22:44:28","date_gmt":"2015-02-11T21:44:28","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1472"},"modified":"2016-08-08T10:29:09","modified_gmt":"2016-08-08T09:29:09","slug":"188-buffalo-springfield-buffalo-springfield-again-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1472","title":{"rendered":"188 – Buffalo Springfield – Buffalo Springfield Again (1967)"},"content":{"rendered":"

Mange t\u00e6nker nok p\u00e5 Buffalo Springfield som det der band, Neil Young var medlem af f\u00f8r han fik en succesfuld solokarriere, og mange har nok ogs\u00e5 h\u00f8rt deres store hit\u00a0For What It’s Worth<\/em>, men der stopper de flestes kendskab til gruppen s\u00e5 desv\u00e6rre. Og et er synd, for de har lavet masser af h\u00e6derlig musik, hvor is\u00e6r deres andet album,\u00a0Buffalo Springfield Again<\/em>, ofte fremh\u00e6ves af fans. Og det er forst\u00e5eligt, for p\u00e5 netop den plade viser de s\u00e5 enormt mange facetter af deres kompetencer, at det er umuligt at s\u00e6tte dem i nogen form for b\u00e5s. Det har nok til dels noget at g\u00f8re med, at bandet har ladet rollen som sangskriver g\u00e5 meget p\u00e5 omgang. Selvf\u00f8lgelig gik den tit til Neil Young, der har kvitteret med hele tre meget forskellige sange til pladen, og de er ogs\u00e5 nogle af de bedste derp\u00e5. Man kan allerede s\u00e5 tidligt i hans karriere m\u00e6rke hans dybsindighed og hans ambition, som ingen i gruppen virkelig kan hamle op med, men det kr\u00e6ves jo heller ikke.\u00a0Stephen Stills, der jo ogs\u00e5 senere ville f\u00e5 masser af succes uden for gruppen, har skrevet fire numre, der er i en p\u00e5 overfladen mere simpel stil, der blander r\u00e5 rock and\u00a0roll med\u00a0folk. Og s\u00e5 er der Richie Furay,\u00a0hvis stil ikke er let at kende fra gang til gang, udover at hans sange sj\u00e6ldent er s\u00e5 avancerede.<\/p>\n

Derudover er lyden ogs\u00e5 virkelig varierende fordi bandets bes\u00e6tning er s\u00e6rdeles\u00a0inkonsekvent. Der var vist masser af tumult omkring pladens optagelse. Ja, blandt gruppens fem medlemmer, har ingen af dem medvirket p\u00e5 mere end halvdelen af pladens numre. Ja, bassist Bruce Palmer er faktisk slet ikke at h\u00f8re p\u00e5 hele pladen, fordi han havde for travlt med narkoproblemer, s\u00e5 de m\u00e5tte hive studiemusikere til at erstatte ham, hvor det er n\u00f8dvendigt. Og han var ikke den eneste, der forholdsvis spontant skulle erstattes. Men det er lidt noget af magien ved pladen, det at den er s\u00e5 rodet. For man kan stadig h\u00f8re en kollektiv vision et sted i musikken. Ja,\u00a0det er noget underligt noget at sige om en folk-rock-plade, der indeholder\u00a0Good Time Boy<\/em>, der er noget n\u00e6r et rendyrket funknummer. Men det ligger meget i f\u00f8lelserne. De er store. Nogle gange euforiske af gl\u00e6de, nogle gange triste, nogle gange filosofiske. Men aldrig halvhjertede, altid organiske og man kan altid h\u00f8re, at de kommer fra det samme sted – et band, der er ved at falde fra hinanden. At de i det hele taget fik udgivet endnu en plade efter denne er mig et mysterium.<\/p>\n

Albummet starter og slutter med manden, der efter min mening er gruppens store stjerne, Neil Young, og det er en enorm god ide. Han indrammer pladen flot med den s\u00e6rt optimistiske\u00a0Mr. Soul<\/em> og afslutter med\u00a0Broken Arrow<\/em>, der i bedste rabalderstr\u00e6de-stil flere gange narrer dig til at tro, at det hele er slut, for s\u00e5 at give dig et ekstra vers. Begge kan med rette opfattes som\u00a0v\u00e6rende metaforiske formidlinger\u00a0af Youngs syn p\u00e5\u00a0livet som rockstjerne. Hvor\u00a0Mr. Soul<\/em> er en glad sang om naivitet, s\u00e5 er\u00a0Broken Arrow<\/em>\u00a0dog trist og m\u00f8rk, og den er fuldst\u00e6ndig drabelig i sine metaforer. Den er ogs\u00e5 virkelig legesyg\u00a0rent instrumentalt, noget man is\u00e6r kan takke producer Jack Nitzsche for. Han var venner med Phil Spector, og det kan h\u00f8res. Uden ham ville denne plade nok v\u00e6re liges\u00e5 uudholdelig at h\u00f8re, som det var at v\u00e6re i bandet p\u00e5 det tidspunkt. Men hele dette roderi, der skete internt, det er nok det, der gjorde, at\u00a0Buffalo Springfield Again<\/em> er blevet s\u00e5 meget st\u00e6rkere end de to andre plader. Der var virkelig noget at k\u00e6mpe for her, og det lykkedes for dem. Det fortjener stor applaus, for\u00a0Buffalo Springfield Again\u00a0<\/em>er et mesterv\u00e6rk.<\/p>\n