{"id":1469,"date":"2015-02-09T21:02:09","date_gmt":"2015-02-09T20:02:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1469"},"modified":"2016-08-08T10:28:58","modified_gmt":"2016-08-08T09:28:58","slug":"189-quicksilver-messenger-service-happy-trails-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1469","title":{"rendered":"189 – Quicksilver Messenger Service – Happy Trails (1969)"},"content":{"rendered":"

I slutningen af 60’erne blev rockmusikkens muligheder udforsket i grader, der er sv\u00e6re at sammenligne med nogen anden periode. Rockmusik markerede sig nu som noget, man i lige s\u00e5 h\u00f8j grad som jazz og klassisk kunne tage seri\u00f8st. The Beatles var selvf\u00f8lgelig en stor del af dette, men ligeledes gjorde navne som The Velvet Underground, Frank Zappas, The\u00a0Beach Boys og Captain Beefheart. Et af de mere ukendte bands, der udfordrede rockmusikkens konformiteter, var\u00a0Quicksilver Messenger Service, der lavede en meget finurlig afart af psykedelisk bluesrock. Deres hovedv\u00e6rk var en liveplade ved navn\u00a0Happy Trails<\/em>. Hvad er s\u00e5 specielt ved denne plade? Jo, hele a-siden er et cover af en sang, der oprindeligt var 2\u00bd minut langt, nemlig\u00a0Who Do You Love<\/em> af Bo Diddley. Dette cover er delt op i forskellige undersektioner med titler som\u00a0When You Love<\/em>, Where You Love<\/i>,\u00a0How You Love<\/em> og\u00a0Which Do You Love<\/em>. Hver gang sangen skifter navn, betyder det stort set, at en ny solo begynder, og n\u00e5r den i starten og slutningen blot hedder\u00a0Who Do You Love<\/em>, s\u00e5 f\u00e5r vi vokal med p\u00e5 noget, der ligner vers og omkv\u00e6d.<\/p>\n

Hele denne\u00a0Who Do You Love<\/em>-suite er en spirituel og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig rejse fra \u00e9n udgave af en sang til en anden. Det sker enormt smukt og virkelig gnidningsfrit, ja, man l\u00e6gger knap nok m\u00e6rke til, hvor anderledes sangen i grunden er til sidst. Den er rodet og grim, og verset er opf\u00f8rt, s\u00e5 stemmerne\u00a0lyder kraftigt berusede. Min yndlingsdel af suiten er nok Where You Love<\/em>, en i starten ret stille sektion, der \u00e5benbart skulle v\u00e6re fuldkommen improviseret. Is\u00e6r med dette taget i betragtning, s\u00e5 er den utrolig\u00a0sp\u00e6ndende. Det er som en tikkende bombe, parat til at eksplodere, og n\u00e5r den s\u00e5 g\u00f8r det, s\u00e5 g\u00e5r den amok med klappelyde, intens walking bass og syret latter og r\u00e5ben. Hele suiten er f\u00e6nomenal, og det er dejligt upoleret. B-siden best\u00e5r af fire sange,\u00a0Mona<\/em>, der ogs\u00e5 er et Bo Diddley-cover,\u00a0Maiden of the Cancer Moon<\/em>,\u00a0Calvary<\/em> og Happy Trails<\/i>. Mona<\/i> fungerer v\u00e6ldig\u00a0godt til at forts\u00e6tte, hvor\u00a0Who Do You Love<\/em> slap, da vi jo har at g\u00f8re med samme sangskriver i endnu en besynderlig syre-fortolkning. Det er en rigtig\u00a0god udgave, og den baner ret s\u00e5\u00a0flot vejen for resten af B-siden, der ligesom A-siden k\u00f8rer med overgange mellem hvert nummer.<\/p>\n

Det andet nummer p\u00e5 B-siden er et kortere, instrumentalt nummer, der hedder\u00a0Maiden of the Cancer Moon<\/em>. Det er en eventyrlig sang, der kommer f\u00f8leslesm\u00e6ssigt og musikalsk vidt omkring, og det er dynamisk som bare pokker. Selv med alle disse p\u00e6ne ord, jeg siger, f\u00f8les det mest af alt som en intro til nummeret, der kommer bagefter,\u00a0Calvary<\/em>, og det er m\u00e5ske synd, for\u00a0Maiden of the Cancer Moon<\/em> er ogs\u00e5 en\u00a0pragtfuld sang, men det har nok mest af alt noget at g\u00f8re med, at pladens generelle niveau er s\u00e5 h\u00f8jt, og at\u00a0Maiden of the Cancer Moon<\/em> er lidt kort i forhold til resten\u00a0af pladen. Den 13 minutter lange Calvary<\/i> vil dog st\u00e5 klart frem hos alle lyttere. Hvis noget p\u00e5 pladen er en rejse, er det dette nummer. At toppe suiten fra side 1 er sv\u00e6rt, men Quicksilver Messenger Service g\u00f8r det sgu. Det er sv\u00e6rt at hive fat i alt det, der sker, for der sker s\u00e5 frygtelig meget, og man b\u00f8r bare opleve det selv. Pladen skifter til sidst fuldkommen stil med et kort cover af\u00a0Happy Trails<\/em>,\u00a0en country-sang, der stammer fra The Roy Rogers Show<\/em>. Det er antiklimaktisk, ja, men som s\u00e5dan v\u00e6ldig morsomt, for det st\u00e5r i virkelig i kontrast til alt andet i pladen, og s\u00e5 tager den ogs\u00e5 navn efter dette nummer. Og s\u00e5danne finurligheder er med til at g\u00f8re albummet til et overset mesterv\u00e6rk.<\/p>\n