{"id":1465,"date":"2015-02-08T23:16:06","date_gmt":"2015-02-08T22:16:06","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1465"},"modified":"2016-08-08T10:28:50","modified_gmt":"2016-08-08T09:28:50","slug":"190-elvis-presley-from-elvis-in-memphis-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1465","title":{"rendered":"190 – Elvis Presley – From Elvis in Memphis (1969)"},"content":{"rendered":"

Elvis Presleys materiale fra 50’erne og starten af 60’erne lovprises ofte fra h\u00f8jre og venstre, men som 60’erne gik fremad, s\u00e5 begyndte\u00a0han at ligne lidt af et sellout. Han begyndte allerede tidligt i sin karriere at medvirke i spillefilm, men som 60’erne\u00a0gik fremad, blev det mindre og mindre interessant for det brede publikum, mest fordi han pumpede s\u00e5 mange film og plader ud om \u00e5ret, og langt fra det hele var lige godt. Han udstr\u00e5lede virkelig bare middelm\u00e5dighed i en \u00e5rr\u00e6kke. I 1969 udl\u00f8b hans filmkontrakt dog, og han kunne komme tilbage til det, der virkelig bet\u00f8d noget, nemlig musikken. Elvis’ f\u00f8rste m\u00e6rkbare album i mange \u00e5r kom da med\u00a0From Elvis in Memphis<\/em>, der var en ganske fokuseret plade i sin lyd. Kun\u00a0to producere, \u00e9t fast band, og alle numre var optaget i samme studie i Memphis, hvorfor pladen da ogs\u00e5 hedder, det den hedder. Det skaber en mere sammenh\u00e6ngende lyd, end man m\u00e5ske ville forvente af en plade, der har krediteret forskellige sangskrivere p\u00e5 n\u00e6sten hvert eneste nummer. Det er ogs\u00e5 imponerende idet albummet har b\u00e5de storladne soul-sange og stille country-standarder. Men selv country-numrene f\u00e5r tit lidt soul-lyd, hvilket g\u00f8r dem lettere at holde ud for mig.<\/p>\n

Det, jeg foretr\u00e6kker p\u00e5 pladen, er dog R&B-numrene, hvor dem, der b\u00e6rer mest pr\u00e6g af denne stilart er\u00a0Wearin’ That Loved on Look<\/em> og den fuldkommen formidable\u00a0Long Black Limousine<\/em>. Jeg er dog ogs\u00e5 ret vild med\u00a0Power of My Love<\/em>, der er n\u00e6r en rendyrket bluessang. Hoveddelen af denne plade er dog country, og det er af den ret vattede, polerede slags, som folk som Gram Parsons samtidig gjorde opg\u00f8r mod. Det er selvf\u00f8lgelig sjovt med denne soul-lyd oveni, men man sidder bare tit og h\u00e5ber p\u00e5, at de vil g\u00f8re noget udfordrende snart. I bedste fald g\u00f8r de lyden mere levende og st\u00f8tter Elvis’ stemme virkelig p\u00e6nt, f.eks. p\u00e5\u00a0Gentle on My Mind<\/em> og\u00a0In the Ghetto<\/em>. I v\u00e6rste fald g\u00e5r det som p\u00e5 It Keeps Right on A-Hurtin’<\/em>, hvor lyden bliver alt for poleret, mens melodien og teksten ikke g\u00e5r udenfor det, man forventer af en standard country-sang. Med andre ord tager den de v\u00e6rste klich\u00e9er fra hver genre i stedet for at udnytte de forcer, som de sammen kan opn\u00e5, hvilket det meste af pladen jo heldigvis pr\u00f8ver p\u00e5 – nemlig at blande den l\u00e6kre lyd fra soul med \u00e6rligheden og oprigtigheden fra country.<\/p>\n

Pladens struktur er ganske fin. In the Ghetto<\/i>\u00a0er fuldkommen perfekt som afslutningsnummer, og\u00a0Wearin’ That Loved on Look<\/em> starter pladen med bombast. Efter det er pladen ogs\u00e5 ganske god til at veksle mellem forskellige slags sange, nogle med mest fokus p\u00e5 soul, nogle med mest fokus p\u00e5 country, men i det hele taget en fin variation, der giver pladen liv. Man kan bare tit t\u00e6nke, at pladen mangler noget sj\u00e6l. Og med det mener jeg ikke Elvis’ stemme, den har masser af sj\u00e6l, nej jeg mener pladen som helhed. Den f\u00f8les stadig meget kold og studieproduceret. Jeg kan godt se, at den er bygget op omkring et musikalsk koncept, men det g\u00f8r det n\u00e6rmest ekstra underligt, at de ikke har gjort mere end de har. Pladen mangler et “statement”, en m\u00e5de, den skiller sig ud. Men i 1969 var Elvis allerede ved at v\u00e6re et oldtidsfund. Han ville ikke lave noget udfordrende. Han har ikke selv skrevet \u00e9n eneste af sangene. Men i 1969 var det jo ligemeget. Elvis skulle nok s\u00e6lge alligevel, man kunne udgive hvad som helst. Og med det i betragtning, s\u00e5 er pladen langt bedre end man\u00a0ville forvente, og uden tvivl et h\u00f8jdepunkt i hans sene karriere.<\/p>\n