{"id":1460,"date":"2015-02-03T00:01:41","date_gmt":"2015-02-02T23:01:41","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1460"},"modified":"2016-08-08T10:28:36","modified_gmt":"2016-08-08T09:28:36","slug":"191-the-stooges-fun-house-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1460","title":{"rendered":"191 – The Stooges – Fun House (1970)"},"content":{"rendered":"

Iggy Pop er bindegal. Han er m\u00e5ske i brede kredse bedst kendt for sin manglende tr\u00f8je, og af visse andre som fyren, der lavede\u00a0The Passenger<\/em>, men han er sammen med Ron Asheton, Dean Alexander og Scott Asherton ogs\u00e5 kendt som punkrockens gudf\u00e6dre, The Stooges. Dette er tydeligst p\u00e5 deres Garage-rock-klassiker, debuten med det simple navn\u00a0The Stooges<\/em>, men i mods\u00e6tning til mange af de punkgrupper, som var s\u00e5 evigt p\u00e5virket af denne plade, s\u00e5 var The Stooges slet ikke bange for at skifte lyd. P\u00e5 deres anden plade,\u00a0Fun House<\/em>, blev kompositionerne mere ambiti\u00f8se og jazzede, og de hyrede s\u00e5gar en saxofonist. Albummet starter dog med h\u00e5ndlangerne som vi kender dem. Guitarriffet p\u00e5\u00a0Down on the Street\u00a0<\/em>er simpelt og r\u00e5t, og enhver kan synge med p\u00e5 melodien med det samme. Det er et godt valg at starte med det, man kender, for s\u00e5 f\u00f8les overraskelsen senere st\u00f8rre. Derudover er Down on the Street<\/i> bare en enormt sej rocksang.\u00a0Loose\u00a0<\/em>minder meget om det tidlige heavy metal, bands som Led Zeppelin og MC5 havde gang i samtidig, is\u00e6r sidstn\u00e6vnte, der jo ogs\u00e5 p\u00e5virkede punkmusik enormt meget. Der er meget dynamik i lyden, og det er et interessant twist, at omkv\u00e6det er mere stille, mens versene er h\u00f8jtr\u00e5bende og larmende.<\/p>\n

T.V. Eye<\/em> \u00e5bner med et r\u00e5b, der minder umiskendeligt meget om det, Ozzy Osbourne ville indlede\u00a0Crazy Train <\/em>med 10 \u00e5r senere. Selve sangen er dog meget anderledes fra Ozzys Heavy-klassiker. Den er virkelig punket, men man m\u00e6rker allerede her jazzen snige sig ind. Vi har nemlig at g\u00f8re med en sang, der l\u00e6ner sig fuldkommen op af en basgang, og s\u00e5 bliver der ellers spillet soloer og r\u00e5bt nonsens i fire minutter. Hvis det var en rendyrket punksang, ville den v\u00e6re s\u00e5 simpel, at den knap kunne klare halvdelen af tiden, men her virker det. Det er dog f\u00f8rst med\u00a0Dirt<\/em>, at de virkelig bliver eksperimentelle og vovede. Der er ikke blot tale om en af de mest beundringsv\u00e6rdige og fremadt\u00e6nkende guitarsoloer i sin tid, der er tale om et nummer, der udtrykker store f\u00f8lelser. Hvilke er usikkert, det er ret vagt, men det er udtrykket, der er vigtigt, og det er som n\u00e6sten intet i sin samtid.\u00a01970<\/em>\u00a0kommer med en enorm desperation, og det er en af mine favoritter, is\u00e6r p\u00e5 grund af et virkelig godt samspil mellem en hektisk bas og nogle vilde trommer. Den forvr\u00e6ngte guitar og Iggys stemme g\u00f8r bare det hele bedre.<\/p>\n

Saxofonen bliver hevet frem p\u00e5 sangen\u00a0Fun House<\/em>, og det sker lige fra f\u00f8rste tone. Denne sang har en slags forstyrret gl\u00e6de, der i l\u00f8bet af n\u00e6sten 8 minutter g\u00e5r ned af en ond spiral. Hvor saxofonen er enormt jazzet, s\u00e5 minder Iggy Pop s\u00e5vel som bassen mig mere om noget funk af den slags, James Brown var ekspert i at lave. Det er bare slet ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de n\u00e6r s\u00e5 kontrolleret; det g\u00e5r fuldkommen amok, ja alle instrumenterne overfalder n\u00e6rmest hinanden til sidst. Det er n\u00e6rmest uhyggeligt. Det er uden tvivl pladens h\u00f8jdepunkt, og man forst\u00e5r godt, hvorfor pladens navn er taget derfra. Det n\u00e6ste nummer,\u00a0L.A. Blues<\/em> er n\u00e6rmest en direkte forts\u00e6ttelse til\u00a0Fun House<\/em>. Der er n\u00e6rmest ingen musikalsk struktur p\u00e5 dette nummer. Det er reelt egentlig bare guitar, bas, trommer, saxofon og forsanger, der g\u00e5r amok i fem minutter. Det er dog med nogle klare h\u00f8je og lave dynamiske punkter, s\u00e5 der var t\u00e6nkt over det. Det er et forf\u00e6rdeligt nummer p\u00e5 egen h\u00e5nd, men det afslutter pladen s\u00e5 perfekt. Det er det mest provokerende, de kunne have gjort, og det kan med garanti stadig provokere i dag. Og det er det, der g\u00f8r The Stooges og is\u00e6r Fun House<\/em>\u00a0s\u00e5 fantastiske.<\/p>\n