{"id":1437,"date":"2015-01-31T20:08:37","date_gmt":"2015-01-31T19:08:37","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1437"},"modified":"2016-08-08T10:28:27","modified_gmt":"2016-08-08T09:28:27","slug":"192-the-flying-burrito-brothers-the-gilded-palace-of-sin-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1437","title":{"rendered":"192 – The Flying Burrito Brothers – The Gilded Palace of Sin (1969)"},"content":{"rendered":"

Vi har alle en stilart, vi bare har det ret sv\u00e6rt med. For mig er der et par stykker, men den mest popul\u00e6re og den mest vidtfavnende er country. Ikke al country har jeg noget i mod, men det er en genre, hvor selv klassikerne efter min mening ofte ikke holder sig s\u00e6rlig godt. Der er dog nye og sp\u00e6ndende musikere nu til dags, der leger meget med, hvad man kan opn\u00e5 i genren, og samme forhold som jeg har til Neko Case, Ryan Adams og Angel Olsen\u00a0havde mange sikkert dengang til Gram Parsons. Uanset om det var i The Byrds, The Flying Burrito Brothers eller hans solokarriere, s\u00e5 gav han genren noget kant, og fusionerede den s\u00e5 meget med rock, at mange kalder ham skaberen af country-rock. Hvis man skal kigge p\u00e5 The Flying Burrito Brothers, s\u00e5 blev de is\u00e6r defineret af \u00e9n plade, nemlig debuten,\u00a0The Gilded Palace of Sin<\/em>. Man kan stadig i dag m\u00e6rke, at der er m\u00f8rke emner p\u00e5 denne plade, eller i hvert fald nogle alvorlige nogen. Og billedsproget er st\u00e6rkt, is\u00e6r p\u00e5 numre som Sin City<\/i> og Dark End of the Street<\/i>. Sidstn\u00e6vnte er ganske vist et cover, men teksten er stadig formidabel.<\/p>\n

I det hele taget emmer lyrikken af konceptualitet. Emner som synd og dj\u00e6velen\u00a0g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd om tragiske historier om familie, landevejen og hjertesorger. Pladen udkom da ogs\u00e5 i 1969, hvor\u00a0satan\u00a0var det nye sort. Vi var i l\u00f8bet af 60’erne g\u00e5et fra\u00a0Devil in Her Heart <\/em>til decideret\u00a0Sympathy for the Devil.\u00a0<\/em>Led Zeppelin og Deep Purple var de selv samme m\u00e5neder ved at danne grundlaget for Heavy Metal. The Flying Burrito Brothers lavede country mere vovet end nogensinde f\u00f8r. Men \u00e9t er at v\u00e6re innovativ, andet er om musikken er v\u00e6rd at lytte til i 2015. Og det kommer meget an p\u00e5 nummeret. Sange som Sin City<\/i> og\u00a0Wheels<\/em> har ikke rigtig melodier, der afviger fra det, man typisk forventer af country-musik, og det er de langt fra ene om. Der er dog heldigvis altid et eller andet, der hiver nummeret op. Og Gram Parsons selv er ofte en stor del af det. Allerede dengang var mange countrymusikere begyndt at ofre noget af den r\u00e5hed, genren ellers er bygget op om, for at f\u00e5 et bredere publikum. Gram Parsons derimod, han er ikke verdens bedste sanger. Han kan til geng\u00e6ld virkelig udtrykke sig vokalt. En sang som\u00a0Hot Burrito #1<\/em>\u00a0er egentlig p\u00e5 papiret ganske ubem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, men Parsons’ stemme form\u00e5r om noget at l\u00f8fte den til et niveau, hvor den kan kaldes en af pladens bedste sange.<\/p>\n

Hot Burrito #1<\/em>\u00a0er desuden i f\u00e6llesskab med Hot Burrito #2<\/em> en af de sange, hvor country-elementerne er fuldkommen frav\u00e6rende. P\u00e5 den m\u00e5de h\u00e6nger de meget godt sammen, og foruden dette, fort\u00e6ller de ogs\u00e5 sammen en lille, fin historie. Hvorfor sangene har s\u00e5dan nogle latterlige navne, kan jeg dog slet ikke svare p\u00e5. Men det kl\u00e6der virkelig Parsons med en knap s\u00e5 country-p\u00e5virket tilgang til sine sange, og s\u00e5 meget som jeg holder af sange som\u00a0Christine’s Tune<\/em>\u00a0og\u00a0My Uncle<\/em>, s\u00e5 foretr\u00e6kker jeg virkelig, n\u00e5r burritobr\u00f8drene begr\u00e6nser country-indflydelsen p\u00e5 deres sange. Mest fordi deres melodier bliver s\u00e5 meget mindre eventyrlystne deraf. Alle sangene er fulde af detalje og finesse, men langt fra dem alle har fuldkommen solid grund at bygge al dette p\u00e5. Melodien til\u00a0Sin City<\/em> er nok det groveste eksempel p\u00e5 en middelm\u00e5dig melodi, der er omgivet af s\u00e5 mange gode id\u00e9er, at melodiens ringe kvalitet virkelig bliver tydeliggjort. Og det samme kan desv\u00e6rre ogs\u00e5 siges om numre som\u00a0Wheels<\/em>\u00a0og\u00a0Dark End of the Street<\/em>. De to sidste numre p\u00e5 pladen,\u00a0Do You Know How It Feels<\/em> og\u00a0Hippie Boy<\/em> er desv\u00e6rre ogs\u00e5 lette at glemme, m\u00e5ske fordi de kommer direkte efter de to\u00a0Hot Burrito<\/em>-numre. Men der er meget godt p\u00e5\u00a0The Gilded Palace of Sin<\/em>, selvom problemerne af og til bliver tydelige.<\/p>\n