{"id":1433,"date":"2014-10-14T21:36:40","date_gmt":"2014-10-14T20:36:40","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1433"},"modified":"2016-08-08T10:27:48","modified_gmt":"2016-08-08T09:27:48","slug":"193-green-day-dookie-1994","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1433","title":{"rendered":"193 – Green Day – Dookie (1994)"},"content":{"rendered":"

Man siger, at alternativ rock for alvor slog igennem i 1994, og ingen gruppe markerede sig n\u00e6r s\u00e5 kraftigt det \u00e5r som Green Day. De havde lavet plader siden 80’erne, men med Dookie<\/em> i 1994 blev de til et af verdens st\u00f8rste rockbands, og de s\u00f8rgede ogs\u00e5 for at g\u00f8re punkrock popul\u00e6r igen. Ovenp\u00e5 at Pixies, Nirvana og R.E.M. havde vendt og drejet genren til ugenkendelighed, lavede Green Day noget, der n\u00e6sten lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re lavet af Ramones. Sangene er lidt l\u00e6ngere, og produktionen er noget mere poleret, men essensen er der stadig, og denne simple tilgang til musikken gjorde, at grupper som Blink-182, The Offspring og Fall Out Boy fik mulighed for at sl\u00e5 igennem. Green Days lyd ville blive en af de dominerende stilarter i rockmusik i de n\u00e6ste ca. 10 \u00e5r. Men n\u00e5r du lytter til Dookie<\/em> kan man godt undre sig lidt over det. Der er ikke verdens st\u00f8rste f\u00f8lelser p\u00e5 spil, instrumenterne er bare bas, trommer og guitar. Det er lidt grimt, men ikke p\u00e5 samme niveau som Sex Pistols eller The Clash var over 15 \u00e5r tidligere. S\u00e5 er Green Day ikke som s\u00e5dan bare en lidt vattet udgave af den oprindelige punkb\u00f8lge?<\/p>\n

Hvis sp\u00f8rgsm\u00e5let gjaldt stort set ethvert band, der kom i Green Days fodspor, ville jeg nok sige ja, men Green Day har dog noget at tr\u00e6kke p\u00e5, og det er deres evner som sangskrivere. De har et enormt godt \u00f8re for melodier, og den energiske punk-guitar giver alligevel nummeret noget kant. Ingen af numrene er s\u00e6rlig lange, og dette g\u00f8r, at man bare konstant f\u00e5r noget nyt at gumle p\u00e5. Derudover skriver de p\u00e5 Dookie<\/em> aldrig den samme sang to gange, og selvom stilarten er den samme som i punkens sp\u00e6de start, s\u00e5 har sangene generelt virkelig meget karakter. Albummet er generelt ogs\u00e5 ret flot opbygget. Jeg synes rigtig godt om, at\u00a0Burnout<\/em> efter ganske f\u00e5, meget hurtige trommeslag f\u00e5r lov til at \u00e5bne pladen for fuldt knald, med alle tre instrumenter i gang med det samme. Og ikke et splitsekund g\u00e5r heller f\u00f8r Billie Joe Armstrong begynder at skr\u00e5le derudaf med sin falske britiske accent. P\u00e5 samme m\u00e5de stopper afslutningsnummeret, F.O.D.<\/em>,\u00a0forholdsvis brat. Der er lige noget feedback, og nummeret er heldigvis et af dem med allermest energi p\u00e5, men pointen er stadigv\u00e6k, at der ingen selviscenes\u00e6ttelse er at finde p\u00e5 hele pladen. De er bare tre drenge fra East Bay i Californien, og det skammer de sig ikke over. End ikke den britiske accent f\u00f8les p\u00e5taget.<\/p>\n

Men hvis man lige vender den p\u00e5 halen igen, s\u00e5 er det ikke en plade med synderligt meget dybde. Den holder til mange gennemlytninger, men man kan tit bare g\u00e5 fra den og undre sig over, hvad man i det hele taget n\u00f8d ved pladen. Man kan selvf\u00f8lgelig komme frem til, at det er sjovt, og at det er dejligt, at det ikke tager sig selv for seri\u00f8st. Men hovedessensen ligger bare i den store energirus, der g\u00e5r l\u00f8s i l\u00f8bet af hele albummet. Det vigtige ved pladen er, at hvert nummer bare arbejder sammen om at g\u00f8re oplevelsen konstant begivenhedsrig. Og det virker som s\u00e5dan. Jeg keder mig aldrig. Det er en virkelig sjov plade, og effekten den har p\u00e5 lytteren minder som s\u00e5dan mere om en rigtig god new wave-plade end de store punkklassikere.\u00a0Dookie<\/em> f\u00f8les lidt lille, is\u00e6r sammenlignet med visse af gruppens senere v\u00e6rker, men den kan godt anbefales, hvis du ikke beh\u00f8ver et s\u00e6rlig h\u00f8jt ambitionsniveau i din musik. Det g\u00f8r jeg ikke n\u00f8dvendigvis selv, og derfor nyder jeg ganske tit denne lille finurlighed.<\/p>\n