{"id":1426,"date":"2014-10-01T18:04:41","date_gmt":"2014-10-01T17:04:41","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1426"},"modified":"2016-08-08T10:27:40","modified_gmt":"2016-08-08T09:27:40","slug":"194-lou-reed-transformer-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1426","title":{"rendered":"194 – Lou Reed – Transformer (1972)"},"content":{"rendered":"

I 1972 transformerede Lou Reed sig fra den syrede heroin-junkie fra The Velvet Underground til en i bund og grund stadig meget syret heroin-junkie, der bare nu skrev sine sange, s\u00e5 de var mere tilg\u00e6ngelige. Det skete med albummet\u00a0Transformer<\/em>, og hvis man ignorerer Lou Reeds image og lyrik, s\u00e5 har vi at at g\u00f8re med popmusik. P\u00e5 den m\u00e5de fik\u00a0Transformer<\/em>\u00a0et par store hits, alle virkelig velskrevne popsange, som skruer sig direkte ind p\u00e5 trommehinden og n\u00e6gter at forlade stedet. Det kan man i grunden sige om det meste af pladen, og det er jo slet ikke det, man ville forvente fra manden, hvis man har h\u00f8rt plader som\u00a0White Light\/White Heat<\/em> eller\u00a0The Velvet Underground & Nico<\/em>. Men god, velsammensat popmusik plejer jeg sj\u00e6ldent at klage meget over, og det kan Reed virkelig finde ud af at skrive. Transformer<\/i> \u00e5bner med en sang ved navn Vicious<\/em>, der g\u00e5r h\u00e5rdt og brutalt i gang med et enormt f\u00e6ngende guitarriff. Det er en rigtig god m\u00e5de at starte albummet p\u00e5, for selvom det n\u00e6ppe er den sang, der bedst viser hans store evner, s\u00e5 fungerer den i al sin simplicitet virkelig godt. Og den forlader aldrig dit hoved igen, n\u00e5r du f\u00f8rst har h\u00f8rt den.<\/p>\n

Men s\u00e5 begynder\u00a0Andy’s Chest<\/em>, en blanding af doo-wop og en mere spinkel, usikker udgave af Neil Diamond. Det er s\u00e5 langt fra \u00e5bningsnummeret som det kan komme, men Lou Reeds st\u00e6rke personlighed, sp\u00f8jse lyrik og i grunden meget svage stemme s\u00f8rger for at binde det hele sammen. Og i l\u00f8bet af hele pladen f\u00e5r man hele tiden smidt noget nyt i hovedet. Og der er godt med variation. Der er ikke p\u00e5 noget tidspunkt et nummer, der bare f\u00f8les som en gentagelse af en stil vi allerede har h\u00f8rt tidligere. P\u00e5 den m\u00e5de giver\u00a0Transformer\u00a0<\/em>dig altid noget anderledes, der holder din interesse for albummet oppe. Det kan h\u00f8res at David Bowie og hans guitarist Mick Ronson har produceret dette album. Bowie bliver jo ogs\u00e5 tit kaldt for en musikalsk kam\u00e6leon, netop fordi han kan tilpasse sig s\u00e5 mange forskellige stilarter, og denne evne har han projekteret flot over p\u00e5 Lou Reed. Reed har skrevet alle sange p\u00e5\u00a0Transformer<\/em>, men virkelig meget af variationen ligger i den flotte produktion og de kreative arrangementer. Tit kan de v\u00e6re meget sp\u00f8jse, f.eks. p\u00e5\u00a0Make Up<\/em> og\u00a0Goodnight Ladies<\/em>, begge numre, hvor tuba er i fokus.<\/p>\n

Reed form\u00e5r ikke blot at tilpasse sin sangskrivning til mange forskellige stilarter, han form\u00e5r faktisk ogs\u00e5 virkelig smukt at variere m\u00e5derne hvorp\u00e5 han skriver sangene. Nogle, f.eks. Vicious<\/em> eller for den sags skyld megahittet\u00a0Walk on the Wild Side<\/em>\u00a0har virkelig simple melodier. Derimod sker der rigtig meget forskelligt p\u00e5\u00a0Satellite of Love<\/em>, og Goodnight Ladies\u00a0<\/em>er ogs\u00e5 et smukt arrangeret nummer, is\u00e6r under den instrumentale bl\u00e6sersektion. Hvis du kan lide sk\u00e6ve, interessante tekster, s\u00e5 kan det ogs\u00e5 virkelig anbefales at dykke ned i Reeds lyriske univers. Han synger om emner som transvestitter, sex, heroin og diverse andre stoffer – i et par sange, f.eks.\u00a0Wagon Wheel<\/em> og\u00a0Hangin’ Round<\/em>. P\u00e5\u00a0Transformer<\/em> f\u00e5r man alts\u00e5 11 tracks af utrolig\u00a0h\u00f8j kvalitet, alle f\u00e6ngende og mange ogs\u00e5 musikalsk eller lyrisk udfordrende, og den store variation s\u00f8rger virkelig for at man kan lytte til pladen igen og igen, mens Reeds st\u00e6rke personlighed s\u00f8rger for at holde sammen p\u00e5 pladen. At lave noget, der kan kaldes et mesterv\u00e6rk oven p\u00e5 det latterligt h\u00f8je niveau, han selv satte med The Velvet Undergrounds plader, det er sv\u00e6rt. Men han gjorde det, for Lou Reed kunne vitterligt finde ud af alt, n\u00e5r det kom til musik.<\/p>\n