{"id":1420,"date":"2014-09-24T22:32:06","date_gmt":"2014-09-24T21:32:06","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1420"},"modified":"2016-08-08T10:27:27","modified_gmt":"2016-08-08T09:27:27","slug":"195-john-mayall-the-bluesbreakers-blues-breakers-with-eric-clapton-1966","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1420","title":{"rendered":"195 – John Mayall & the Bluesbreakers – Blues Breakers with Eric Clapton (1966)"},"content":{"rendered":"

\u00c5ret er 1966. Bluesmusik havde i mange \u00e5r v\u00e6ret meget popul\u00e6rt i USA, og is\u00e6r i 50’ernes Chicago var der en ganske enkelt eksplosiv udvikling i genren med navne som Little Walter, Muddy Waters og Bo Diddley. \u00c5rtiet efter begyndte ting dog virkelig at g\u00e5 for sig i Storbritannien med navne som The Rolling Stones, John Mayall og Eric Clapton. Eric Clapton gik i 60’erne meget rundt fra det ene band til det andet, og efter han forlod The Yardbirds sluttede han sig til John Mayalls gruppe Bluesbreakers. I denne gruppe var ogs\u00e5 en anden i dag meget vigtig figur i britisk blueshistorie, nemlig John McVie, som senere dannede Fleetwood Mac. Disse tre udgav sammen med trommeslager Hughie Flint pladen\u00a0Blues Breakers with Eric Clapton<\/em>, ogs\u00e5 kaldet\u00a0Beano<\/em>, da coveret viser Eric Clapton l\u00e6se en tegneserie af dette navn. P\u00e5 denne plade f\u00e5r man for alvor en definitiv, personlig britisk blueslyd, der adskiller sig fra tidligere fors\u00f8g p\u00e5 at genskabe det, amerikanerne havde lavet. Mens The Yardbirds og The Rolling Stones ganske vist gjorde numrene elektriske og satte tempoet op, s\u00e5 er de ikke blevet arrangeret meget mere om end det.<\/p>\n

P\u00e5\u00a0Blues Breakers with Eric Clapton<\/em>\u00a0f\u00e5r man 7 covers af klassiske amerikanske bluessange krydret med 5 originale numre. De originale numre er ganske velskrevne. Min favorit er nok\u00a0Key to Love<\/em>, men\u00a0Double Crossing Time<\/em>,\u00a0som Mayall har skrevet i samarbejde med Clapton,\u00a0er ogs\u00e5 en virkelig god sang, der har et enormt f\u00e6ngslende groove. Man kan bare slet ikke sidde stille. Jeg m\u00e5 ogs\u00e5 huske at rose den minimalistiske\u00a0Another Man<\/em>, der udelukkende er Mayalls stemme, hans mundharpe og nogle klappelyde. Denne sang skaber en stemning, jeg ikke rigtig kan huske at have set magen til i nogen anden sang.\u00a0Det er dog for alvor deres covers, der definerer pladen. De s\u00e6tter liv og sj\u00e6l i hver eneste fortolkning, og de g\u00f8r ogs\u00e5 virkelig alle numrene til deres egne. Selv de numre p\u00e5 pladen, jeg kender allerbedst i originaludgaverne,\u00a0What’d I Say<\/em> og\u00a0Ramblin’ on My Mind<\/em> f\u00f8les helt anderledes i h\u00e6nderne p\u00e5 Mayall og Clapton. F\u00f8rstn\u00e6vnte f\u00e5r endda interpoleret guitarriffet fra Beatles-sangen\u00a0Day Tripper<\/em>, og det lyder stadig fuldkommen sk\u00f8nt, m\u00e5ske oven i k\u00f8bet lige s\u00e5 godt som Ray Charles’ original.<\/p>\n

N\u00e5r man lytter til et gammelt amerikansk bluesalbum, kan det tit ende med at lyde ret ensartet, selv p\u00e5 mange af de bedste af dem. Blues Breakers With Eric Clapton<\/i> er en virkelig varieret plade. Man f\u00e5r aldrig en sang, der ikke tilbyder noget nyt, og sangene forts\u00e6tter aldrig i for lang tid. Der er mange soloer, og de er alle interessante, f\u00f8les friske og skaber dynamik i nummeret, de er p\u00e5. De er desuden ogs\u00e5 virkelig imponerende, da vi har at g\u00f8re med fire enormt dygtige musikere – selv den relativt ukendte trommeslager Hughiw Flint brillerer virkelig p\u00e5 deres cover af\u00a0What’d I Say<\/em>. Der er ogs\u00e5 en bl\u00e6sersektion, der spiller med p\u00e5 nogle f\u00e5 numre. Deres optr\u00e6den p\u00e5\u00a0Have You Heard<\/em> er nok\u00a0deres tekniske h\u00f8jdepunkt, og de tilf\u00f8jer ogs\u00e5 mest til lyden der. Men de f\u00f8les aldrig som en overfl\u00f8dig tilf\u00f8jelse, og de optr\u00e6der sj\u00e6ldent nok til, at hvert nummer med dem er en gl\u00e6delig overraskelse. Jeg m\u00e5 erkl\u00e6re mig virkelig gl\u00e6deligt overrasket over denne plade. Jeg forventede selvf\u00f8lgelig dygtige musikere, men dette er faktisk en god kandidat til mit yndlingsalbum med Eric Clapton. Jeg er blevet gladere og gladere for denne plade for hver gennemlytning, og jeg kan ikke se, hvordan blues kan blive meget bedre end dette.<\/p>\n