{"id":1418,"date":"2014-10-15T15:55:30","date_gmt":"2014-10-15T14:55:30","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1418"},"modified":"2015-02-21T18:08:43","modified_gmt":"2015-02-21T17:08:43","slug":"top-10-utilsigtet-morsomme-sange-5-1","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1418","title":{"rendered":"Top 10 utilsigtet morsomme sange (5-1)"},"content":{"rendered":"<p>Ventetiden har v\u00e6ret lang, men nu f\u00e5r I den storsl\u00e5ede afslutning p\u00e5 artikelserien, I alle elsker. Uden at g\u00e5 l\u00e6ngere ind i introduktionen, vil jeg stolt pr\u00e6sentere femtepladsen:<\/p>\n<p><b>5: Marky Mark &amp; The Funky Bunch &#8211; Good Vibrations<br \/>\n<\/b>Mark Wahlberg er en virkelig dygtig skuespiller.\u00a0Han er ikke altid i lige gode film, men selv i de v\u00e6rste film har han en tendens til at give den hele armen. Og p\u00e5 en m\u00e5de er Mark Wahlbergs historie virkelig smuk, for den viser, at der er en vej op for alle, og at alle har noget, de kan finde ud af. For i 1991 ville man aldrig tro, at der ville komme noget godt ud af &#8220;Marky Mark&#8221;, som han hed dengang. Omkv\u00e6det, der sampler\u00a0<em>Love Sensation<\/em>\u00a0af Loloetta Holloway lyder virkelig godt, men der ender det, der rent faktisk virker. Derefter falder det hele til jorden p\u00e5 den smukkeste, latterligste m\u00e5de. F\u00f8rst er der basgangen, der\u00a0i l\u00f8bet af omkv\u00e6det bliver sunget &#8211; det er ret kikset, og det \u00f8del\u00e6gger virkelig den ene del af sangen, der ellers l\u00f8d fint. Det bedste\u00a0er i tredje vers, hvor denne\u00a0fjogede lyd k\u00f8rer under hans rap. S\u00e5 er der ogs\u00e5 DJ-stykket lige f\u00f8r, hvor intet reelt sker. Der bliver kun leget med \u00e9n eneste lyd. Dette stykke kan vi takke storebror Donnie Wahlberg for. Det, der dog for alvor har givet nummeret sin plads p\u00e5 listen er Markys evner som rapper. Dette nummer skal v\u00e6re romantisk og sensuelt, men han r\u00e5ber hvert eneste ord, som var han fra Public Enemy. Hans flow er kikset, og i det hele taget er det ret nuttet at se lille Marky Mark spille sej.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/-eSN8Cwit_s\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>4: Cher Lloyd &#8211; Swagger Jagger<br \/>\n<\/strong>Talentshows er en sp\u00f8js st\u00f8rrelse, for i grunden finder de mange talentfulde sangere, men de ender tit bare med at komme ud af programmet uden nogen form for personlighed.\u00a0Den eneste, der i min optik virkelig har markeret sig som en unik stjerne er Adam Lambert. Det begyndte de nok at indse, s\u00e5 da Cher Lloyd kom til audition p\u00e5 <em>The X Factor<\/em>\u00a0med b\u00e5de rap og sk\u00f8nsang, s\u00e5 de hende sikkert som noget unikt, noget man kunne g\u00f8re noget s\u00e6rligt med. Sagen er bare, at hun ikke er en s\u00e6rlig habil rapper. Hendes flows er altid virkelig simple, og det virker mest af alt bare som om, folkene bag numrene ikke kunne finde p\u00e5 ordentlige versmelodier, og s\u00e5 kan man jo bare rappe, ikke? Det ynkeligste og uden tvivl mest bizarre eksempel p\u00e5 dette er\u00a0<em>Swagger Jagger<\/em>. Alene titlen er jo fantastisk. Vers og omkv\u00e6d lyder ogs\u00e5 som om, de bare var smidt oven i hinanden. Og hun er faktisk en dygtig sanger, men hvorfor er der s\u00e5 s\u00e5 utrolig meget autotune p\u00e5 omkv\u00e6det? Det er ikke engang en sv\u00e6r melodi, og det ved jeg, for den sampler nemlig\u00a0<em>Oh My Darling Clementine<\/em>. Og dette sker i en sang, hvor hun synger om, hvor meget swag, hun har, og hvor lidt du har. Det monotome EDM-beat er desuden fuldkommen umuligt at danse til. Fik jeg n\u00e6vnt, at denne sang er skrevet af 9 mennesker? Har den i det hele taget 9 forskellige linjer?<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/sdbyG2MrBHk\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>3: Big Sean\u00a0feat. Nicki Minaj &#8211; Dance (A$$) (Remix)<br \/>\n<\/strong>Jeg burde bare kunne henvise til titlen, og s\u00e5 burde alle forst\u00e5 det. Eventuelt kunne jeg henvise til de f\u00f8rste 8 sekunder af sangen, der bare er ordet &#8220;Ass&#8221; om og om igen. Det er halvdelen af omkv\u00e6det. Den anden halvdel er en MC Hammer-reference. Big Seans f\u00f8rste vers er ikke s\u00e5 slemt igen, det er bare ret kedeligt, men der er nogle f\u00e5 virkelig ynkelige linjer, f.eks. den om at krone en r\u00f8v, eller de to linjer, der snakker om at bruge sex som valuta. Nicki Minajs vers er til geng\u00e6ld skr\u00e6ddersyet til denne liste. Hun\u00a0<em>\u00e5bner<\/em> med fyld-linjer. Det bedste punkt, er der hvor hun bruger adskillige sekunder p\u00e5 \u00e9n stavelse p\u00e5 \u00e9t ord, og delene derefter er ligeledes f\u00e6nomenalt pinlige. S\u00e5 er der Seans andet vers, der ikke egentlig har nogen rim, han laver bare en liste over forskellige slags piger, n\u00e6rmest som var de genstande p\u00e5 en indk\u00f8bsliste. Jeg ville nok finde det v\u00e6ldig st\u00f8dende, hvis jeg havde bare den mindste evne til at tage nummeret seri\u00f8st.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/pn1VGytzXus\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>2: Puddle of Mudd &#8211; She Hates Me<br \/>\n<\/strong>Post-grunge f\u00e5r ikke altid flest komplimenter nu til dags, men generelt kan man ikke sige meget andet om det, end at det er f\u00f8lelsesl\u00f8st og kedeligt. End ikke Nickelback eller Creed har lavet sange, der er s\u00e5 d\u00e5rlige, at det er morsomt. Sammenlignet med Puddle of Mudd har de t\u00e6nkt alt for meget over deres musik, ikke at det siger s\u00e5 meget. Forsangeren i Puddle of Mudd s\u00f8rger p\u00e5\u00a0<em>She Hates Me<\/em> for at lyde s\u00e5 meget som Kurt Cobain, som han kan, og mens selve klangen rammes ret godt, s\u00e5 f\u00f8les det bare slet ikke spor oprigtigt, hvilket Cobain jo ellers var mester i. Versmelodien er ret simpel, men s\u00e5 kan man i det mindste skrive en del i teksten. Men teksten er muligvis det allermest fjollede. De vendinger, de bruger, er s\u00e5 d\u00e5rlige, at det virkelig ender med at f\u00f8les banalt. Og man kan ellers skrive virkelig store sange om ulykkelig k\u00e6rlighed, kig blot p\u00e5 Kurt Cobain og Nirvana igen. N\u00e5r man gerne vil udtrykke sin enorme vrede, er der dog andre, bedre ord at bruge end &#8220;La la la la, trust&#8221;. &#8220;La la la la&#8221; forst\u00e5r jeg i det mindste som fyldeord, men hva&#8217; d\u00e6len skal &#8220;trust&#8221; betyde? Og m\u00e5den forsangeren synger hver linje p\u00e5 er ogs\u00e5 hylemorsom. Det er som om, han ikke engang selv forst\u00e5r, hvad han synger om.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/BYE4CVhVkhw\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>1 &#8211; LFO &#8211; Summer Girls<br \/>\n<\/strong>LFO st\u00e5r for &#8220;Light Funky Ones&#8221;. De er et boyband. Og p\u00e5 deres st\u00f8rste hit,\u00a0<em>Summer Girls<\/em>, rapper de. Eller rettere, det g\u00f8r det ene medlem, Rich Cronin, og de andre agerer backingvokalister. Og hvis du troede, at Puddle of Mudd var d\u00e5rlige til at rime, s\u00e5 skulle su h\u00f8re, hvad LFO g\u00f8r: Hver anden linje handler om en pige Rich Cronin m\u00f8dte p\u00e5 en sommerferie, og hver anden er en irrelevant popkultur-reference, der rimer p\u00e5 den linje, der rent faktisk\u00a0har noget med historien at g\u00f8re. Her er et eksempel:<br \/>\n<em>When you take a sip, you buzz like a hornet<\/em><br \/>\n<em>Billy Shakespeare wrote a whole bunch of sonnets<br \/>\n<\/em>Det er virkelig smukt, hvor skidt det er skrevet. Og s\u00e5dan er stort set hele sangen:<br \/>\n<em>I&#8217;d call you up, but what&#8217;s the use?<\/em><br \/>\n<em>I like Kevin Bacon, but I hate Footloose<br \/>\n<\/em>Angiveligt refererer alle disse tilsyneladende intetsigende linjer, nogle interne jokes, og Rich Cronin forventede aldrig at nogen skulle h\u00f8re det. Og s\u00e5 endte det med at blive et megahit. Men hey, det er jo bare en sjov lille popsang om k\u00e6rlighed, og den f\u00f8lger en ret simpel formel. Man bliver jo aldrig overrasket, vel?<br \/>\n<em>You love hip hop and rock and roll<\/em><br \/>\n<em>Dad took off when you were four years old<\/em><br \/>\nDet var en&#8230; dramatisk vending. Jeg vil gerne lade jer udforske resten af dette nummer selv, for det er en af de underligste popsange nogensinde. Tusind tak for, at i gad l\u00e6se med. Jeg vil bare s\u00e6tte mig og lytte til noget Flying Burrito Brothers nu<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/NHuGG_FsC20\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Ventetiden har v\u00e6ret lang, men nu f\u00e5r I den storsl\u00e5ede afslutning p\u00e5 artikelserien, I alle elsker. Uden at g\u00e5 l\u00e6ngere ind i introduktionen, vil jeg stolt pr\u00e6sentere femtepladsen: 5: Marky Mark &amp; The Funky Bunch &#8211; Good Vibrations Mark Wahlberg &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1418\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[29],"tags":[739,736,737,738,740,741,696],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1418"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1418"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1418\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1435,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1418\/revisions\/1435"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1418"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1418"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1418"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}