{"id":1407,"date":"2014-09-16T19:03:39","date_gmt":"2014-09-16T18:03:39","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1407"},"modified":"2016-08-08T10:26:49","modified_gmt":"2016-08-08T09:26:49","slug":"197-r-e-m-murmur-1983","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1407","title":{"rendered":"197 – R.E.M. – Murmur (1983)"},"content":{"rendered":"

F\u00f8r R.E.M. fik deres f\u00f8rste reelle hit i 1987 med\u00a0The One I Love<\/em>, var deres omd\u00f8mme mest af alt bygget p\u00e5, at forsanger Michael Stipe mumlede. Han mumlede faktisk s\u00e5 meget, at deres f\u00f8rste plade fik titlen\u00a0Murmur<\/em>, en yderst passende titel, hvis jeg skal sige det selv. For det omd\u00f8mme er ikke ufortjent, man kan faktisk ikke rigtig h\u00f8re mere end h\u00f8jst hvert tredje ord tydeligt. R.E.M. er sidenhen blevet kendt for at v\u00e6re fantastiske lyrikere, s\u00e5 man kunne v\u00e6re meget bange for, at der ville mangle en af grundpillerne i deres musik p\u00e5 debuten. Der er dog ingen grund til at v\u00e6re bekymret, for til trods for, at det meste af\u00a0Murmur<\/em> er uforst\u00e5eligt p\u00e5 et lingvistisk niveau, s\u00e5 kan man f\u00f8le det virkelig tydeligt grundet st\u00e6rk sangskrivning og smuk levering. De f\u00e5 ord, man endelig kan h\u00f8re, danner sammen med sangtitlerne tematisk grundlag for de individuelle numre. Disse er dog stadig s\u00e5 kryptiske, at man m\u00e5 undre sig over meget, men de er dog stadig s\u00e5 sammenh\u00e6ngende, at der lader til at kunne v\u00e6re en mening bag det hele. Og man f\u00e5r da ogs\u00e5 lyst til at finde teksterne og f\u00e5 en st\u00f8rre forst\u00e5else for dem.<\/p>\n

Instrumenterne bliver spillet med stor finesse p\u00e5\u00a0Murmur<\/em>. Sammenlignet med senere R.E.M.-plader er der meget post-punk over det, og instrumentationen p\u00e5 numre som\u00a0Moral Kiosk<\/em>,\u00a09-9<\/em>\u00a0og\u00a0West of the Fields<\/em> lyder meget som noget, Gang of Four kunne have lavet, vokalmelodien er bare meget mere poppet. Men det er forfriskende at h\u00f8re en bas, der konsekvent er mixet meget h\u00f8jt, det giver pladen noget mere kant. Jeg elsker ogs\u00e5 hvordan enkelte numre, heriblandt\u00a0Talk About the Passion<\/em> og\u00a0Perfect Circle<\/em> hiver lidt alternativ instrumentation ind. Det viser ikke blot, at R.E.M. mestrer mange stilarter, men det g\u00f8r ogs\u00e5 bare pladen mere holdbar at lytte til. Dette koncept med at lave en holdbar plade er R.E.M. eksperter i – jeg har allerede rost Document<\/i> og is\u00e6r Automatic for the People<\/em> for dette, da jeg anmeldte dem, men allerede fra\u00a0Murmur<\/em> af stod det klart, at R.E.M. ville have lytterne til at lytte til deres plader fra ende til anden. Dette arbejder de virkelig smukt med, og de har derfor med\u00a0Murmur<\/em> g\u00e5et meget op i, at hvert eneste nummer er unikt og mindev\u00e6rdigt, og de omkringliggende numre skal kun fastsl\u00e5 dette endnu mere.<\/p>\n

Jeg har n\u00e6vnt, at f\u00f8lelser er en virkelig stor del af denne plade, men m\u00e5 hellere fort\u00e6lle hvilke f\u00f8lelser, for v\u00e6ldet af dem er helt enormt. Der sp\u00e6ndes over et latterligt stort register, men det mest forbl\u00f8ffende er, at h\u00e5bet fra\u00a0Shaking Through<\/em>, kynismen fra Radio Free Europe<\/em> og sentimentaliten fra\u00a0Perfect Circle<\/em> kan arbejde s\u00e5 smukt sammen, som de g\u00f8r. Spektret k\u00f8rer s\u00e5 naturligt frem og tilbage. Og p\u00e5 numre som Catapult<\/i>, s\u00e5 ved jeg ikke engang helt, hvad de pr\u00f8ver p\u00e5 at udtrykke rent f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, men der er udentvivl meget lagt i nummeret. Der er ogs\u00e5 en fantastisk dikotomi mellem de ret s\u00e5 triste vers og det meget glade omkv\u00e6d. Jeg synes ikke, at alt, R.E.M. har lavet er helt perfekt, ikke engang alt er godt, men der er s\u00f8rme langt mellem lavpunkterne, og Murmur\u00a0<\/em>er et af de albums, hvor der er allerh\u00f8jest bundniveau. Den har m\u00e5ske ikke lige s\u00e5 f\u00e6ngende melodier som\u00a0Document<\/em> eller liges\u00e5 st\u00e6rk album-f\u00f8lelse som\u00a0Automatic for the People<\/em>, men det er ogs\u00e5 latterligt meget at kr\u00e6ve af en plade, uanset om der st\u00e5r R.E.M. p\u00e5 eller ej.\u00a0Murmur\u00a0<\/em>er stadig en virkelig imponerende rockplade, der har klaret \u00e5rene s\u00e5 godt, at man slet ikke kan h\u00f8re, at den er over 30 \u00e5r gammel.<\/p>\n