{"id":1405,"date":"2014-09-21T19:20:47","date_gmt":"2014-09-21T18:20:47","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1405"},"modified":"2014-09-21T19:20:47","modified_gmt":"2014-09-21T18:20:47","slug":"top-10-utilsigtet-morsomme-sange-10-6","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1405","title":{"rendered":"Top 10 utilsigtet morsomme sange (10-6)"},"content":{"rendered":"<p>Utilsigtede morsomheder er tit de bedste. Jeg har set <i>Life of Brian<\/i>\u00a0og\u00a0<em>Shaun of the Dead<\/em> adskillige gange, og jeg griner hver gang, men de underholder mig ikke n\u00e6r s\u00e5 meget som det store kaos, der er\u00a0<em>The Room<\/em>, if\u00f8lge nogle verdens v\u00e6rste dramafilm, if\u00f8lge mig verdens bedste komedie. Det er dog sv\u00e6rere med musik at kalde noget for &#8220;s\u00e5 d\u00e5rligt, at det er morsomt&#8221;, for med musik er der ikke mange regler, der fundamentalt er forkerte. Tit kan det have lige s\u00e5 meget med teksten eller musikvideoen at g\u00f8re som med selve musikken. Ofte er det en blanding. Denne liste kommer udelukkende til at best\u00e5 af sange, der p\u00e5 et eller andet niveau tager sig selv seri\u00f8st &#8211; ingen Kidd, ingen Anal Cunt, ingen Migos, Ingen The Hell, ingen Lil B. Og det skal ogs\u00e5 v\u00e6re blevet taget seri\u00f8st af andre, s\u00e5 I f\u00e5r hverken <i>Friday<\/i>,\u00a0<em>My Jeans<\/em> eller\u00a0<em>Hot Problems<\/em>. Jeg har ogs\u00e5 ekskluderet dansk musik, for ellers ville denne liste best\u00e5 stort set udelukkende af dansktop.<\/p>\n<p><strong>10: The Killers &#8211; Human<br \/>\n<\/strong>Dette var sangen, der introducerede mig til The Killers tilbage i 2008. Jeg havde sikkert h\u00f8rt andet af dem f\u00f8r, men det var sammen med denne sang, at jeg for f\u00f8rste gang h\u00f8rte bandnavnet. Og det var et virkelig d\u00e5rligt f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtryk, for de fleste sange er ikke n\u00e6r s\u00e5 morsomme, n\u00e5r P3 spiller dem konstant. Jeg h\u00f8rte det i lang tid bare som om, at omkv\u00e6det gik\u00a0<em>&#8220;Are we human or are we dancers&#8221;<\/em>, og det er i f\u00f8rste omgang s\u00e5 dumt, at man ikke kan lade v\u00e6re med at smile. Men i virkeligheden siger han bare\u00a0<em>&#8220;or are we dancer&#8221;<\/em>. Hvorfor? Fordi det skulle rime p\u00e5\u00a0<em>&#8220;answer&#8221;<\/em> senere i sangen? De kunne lige s\u00e5 godt have sagt\u00a0<em>&#8220;answers&#8221;<\/em>, det ville give lige s\u00e5 meget mening. Og s\u00e5 synger forsanger Brandon Flowers det ogs\u00e5 med den mest dramatiske stemme, man kunne t\u00e6nke sig. Hvis det ikke skulle v\u00e6re nok, s\u00e5 begynder det dummeste, mest lalleglade dance-beat\u00a0efter f\u00f8rste omkv\u00e6d, og i musikvideoen ser man dem med fotografier foran ansigterne midt ude i\u00a0en \u00f8de kl\u00f8ft. Og der er ogs\u00e5 en hvid tiger af og til. Det er sikkert symbolik, men for hvad aner jeg ikke, og jeg har heller ikke lyst til at vide det, for sangen er sjovest, n\u00e5r den ingen mening giver.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/RIZdjT1472Y\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>9. Erasure &#8211; Always<br \/>\n<\/strong>Erasure er\u00a0m\u00e5ske hverken New Order eller Depeche Mode, men de er stadig kvalitetsm\u00e6ssigt langt foran navne som\u00a0The Buggles og Spandau Ballet.<em>\u00a0A Little Respect<\/em> er stadig et godt nummer, men jeg er bange for, at jeg aldrig vil kunne\u00a0tage dem s\u00e6rlig seri\u00f8st igen, nu hvor jeg har spillet\u00a0<em>Robot Unicorn Attack<\/em>, et simpelt flash-spil, der dog for alvor bliver gjort magisk af sit soundtrack, der best\u00e5r af \u00e9n sang, der k\u00f8rer p\u00e5 repeat:\u00a0<em>Always<\/em> af Erasure. Dette nummer siger lige i \u00e5bningslinjen de smukke ord\u00a0<em>&#8220;Open your eyes, I see your eyes are open&#8221;<\/em>. Det er lyrisk en af de mest dovne, klich\u00e9fyldte sange nogensinde, produktionen er virkelig d\u00e5rlig &#8211; den f\u00e5r ikke sangen til at lyde af k\u00e6rlighed, den f\u00e5r den bare til at lyde latterlig. Der er s\u00e5 mange tilf\u00e6ldige lydeffekter, at man kan undre sig over, at de i det hele taget orkede.\u00a0Andy Bells falset er ogs\u00e5 s\u00e5 overdrevet og selvh\u00f8jtidelig, at man bliver n\u00f8dt til at fnise lidt af den. Som sagt kender jeg denne sang bedst ved at spille <em>Robot Unicorn Attack<\/em>, s\u00e5 jeg har faktisk ikke set videoen f\u00f8r nu, men den g\u00f8r skam bare det hele endnu mere perfekt p\u00e5 sin egen lille forskruede m\u00e5de.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/lWqJTKdznaM\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><b>8: Usher ft. will.i.am &#8211; OMG<br \/>\n<\/b>Okay, Usher er kendt for sin lyse, sensuelle stemme, s\u00e5 denne single f\u00e5r ham selvf\u00f8lgelig til at synge i bunden af registeret. Men hey, det kan da stadig v\u00e6re ret sexet, vi skal bare have et godt, bl\u00f8dt beat, der kan st\u00e5 godt til hans stemme. S\u00e5 skal man bare lade v\u00e6re med at hyre will.i.am til at producere nummeret. Produktionen er virkelig det, der g\u00f8r dette nummer til det vidunderlige mysterium, det er. Der er et kor, der r\u00e5ber som var de til en fodboldkamp, og der er en virkelig fesen, mekanisk basgang, der bare bliver ved og ved og ved. Men der er selvf\u00f8lgelig lidt variation i nummeret, s\u00e5 hvis noget skal sk\u00e6res ud, s\u00e5 fader man selvf\u00f8lgelig ikke eller noget, man f\u00e5r det bare til at stoppe fuldst\u00e6ndig. Beatet \u00e6ndrer sig s\u00e5 meget p\u00e5 dette nummer, at det f\u00f8les som at h\u00f8re en montage af diverse remixes af nummeret. Det g\u00e5r fra at v\u00e6re virkelig h\u00f8jlydt og lagrigt til at v\u00e6re s\u00e5 minimalistisk, at der kun er synth-bas og -trommer p\u00e5 et splitsekund.\u00a0De fleste kender til det musikalske udtryk crescendo &#8211; denne sang er fuld af det modsatte, subito. Men det g\u00e6lder ikke tempo eller stemning eller noget, kun instrumentation. Usher og will.i.am virker vokalt fuldst\u00e6ndig up\u00e5virket. Derudover er teksten ogs\u00e5 bare idiotisk, men s\u00e5 idiotisk, at man holder af det. Det er som at modtage en grim tegning fra et lille barn; ja, det er ikke k\u00f8nt, men man holder bare s\u00e5 meget af, at der blev pr\u00f8vet. G&#8217;et i OMG st\u00e5r ikke for <i>God<\/i>, det st\u00e5r for\u00a0<em>Gosh<\/em>, og Ushers scorereplikker inkluderer\u00a0<em>&#8220;Honey got some boobies like wow, oh wow&#8221;<\/em>. Smukt.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/1RnPB76mjxI\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><b>7: Baha Men &#8211; Who Let the Dogs Out<br \/>\n<\/b>Jeg er en del af den generation, der er vokset op med sange, der er blevet\u00a0popul\u00e6re for at v\u00e6re ringetoner &#8211; det inkluderer Crazy Frog,\u00a0<em>I&#8217;m a Gummy Bear<\/em> og\u00a0<em>Kebab-sangen<\/em>. <i>Who Let the Dogs Out<\/i>\u00a0opn\u00e5ede meget samme status, men det var n\u00e6ppe meningen. Id\u00e9en var vel bare at lave en sjov Soca-sang, man kunne feste til. Det ville v\u00e6re en perfekt beskrivelse af originalen af Anslem Douglas. Denne sang handler ikke om hunde, den handler om liderlige unge m\u00e6nd. S\u00e5dan er det dog ikke med Baha Men-udgaven, for selvom teksten er u\u00e6ndret, s\u00e5 lader det til, at de fuldkommen har misset metaforen. Samt hvert begreb om hvad der fik sangen til at virke. Sangen er opbygget s\u00e5dan, at hvert sekund er mere h\u00f8jlydt og r\u00e5bende end det sidste. For at g\u00f8re det hele v\u00e6rre, s\u00e5 er den umulig at danse til, og ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re dette er mere morsomt end det sidste. Jeg pr\u00f8ver at erkende, at det, at den stadig er en virkelig sjov sang m\u00e5ske bare er fuldkommen tilsigtede kvaliteter. Men jeg tvivler p\u00e5, at Baha Men reelt har sigtet efter noget som helst, s\u00e5 meget lader de ikke til at t\u00e6nke over deres musik.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/Qkuu0Lwb5EM\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><b>6 &#8211; Papa Roach &#8211; Last Resort<\/b><br \/>\nPapa Roach laver nu-metal, en genre, jeg ikke har meget til overs for udover det tidligste fra Korn og nogle f\u00e5 sange fra Linkin Park &#8211; og Deftones, hvis de da regnes for nu-metal. Ellers g\u00e5r det mest i en enten alt for seri\u00f8s og selvh\u00f8jtidelig tone (f.eks. Evanescence) eller en hjernel\u00f8s frat boy-attitude (f.eks. Limp Bizkit). Papa Roach form\u00e5ede med\u00a0<em>Last Resort<\/em> at skrive et Nu Metal-nummer, der rent faktisk var sjovt, men det var s\u00e5 ikke rigtig det, de gik efter. Sangen handler om selvmordstanker, men de lyder mest af alt, som om forsangeren overvejer at beg\u00e5 selvmord for at v\u00e6re sej. Teksten giver ingen indsigt i hvorfor han har det \u00a0s\u00e5 skidt udover en lille linje om at han har mistet sin mor. Det er selvf\u00f8lgelig meget trist det hele, og det er desv\u00e6rre bygget p\u00e5 en virkelig historie. Jeg har virkelig ondt af forsangeren og det, han har v\u00e6ret igennem, men hans evner som lyriker er stadig bare katastrofale. Rent musikalsk lyder det slet ikke som en emo-sang &#8211; det lyder som soundtracket til en actionfilm. Og lad mig lige sige noget positivt: guitarriffet er virkelig godt. Det passer bare slet ikke til det, teksten pr\u00f8ver at fremkalde. Desuden er forsangeren helt vildt d\u00e5rlig i sin levering af denne tekst. Han r\u00e5ber det hele, ikke som om han var vred, mest som om han skulle vise sin h\u00e5rde attitude. Han lyder mere som Coolio end som Trent Reznor.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/j0lSpNtjPM8\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Utilsigtede morsomheder er tit de bedste. Jeg har set Life of Brian\u00a0og\u00a0Shaun of the Dead adskillige gange, og jeg griner hver gang, men de underholder mig ikke n\u00e6r s\u00e5 meget som det store kaos, der er\u00a0The Room, if\u00f8lge nogle verdens &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1405\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[29],"tags":[702,698,701,697,696,699,700],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1405"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1405"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1405\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1417,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1405\/revisions\/1417"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1405"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1405"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1405"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}