{"id":1390,"date":"2014-09-13T17:01:53","date_gmt":"2014-09-13T16:01:53","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1390"},"modified":"2016-08-08T10:26:03","modified_gmt":"2016-08-08T09:26:03","slug":"198-little-walter-the-best-of-little-walter-1958","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1390","title":{"rendered":"198 – Little Walter – The Best of Little Walter (1958)"},"content":{"rendered":"

Chicagos blueslandskab var i 50’erne fuldkommen fantastisk, og dette er grundet navne som Buddy Guy, Muddy Waters, Otis Rush, Bo Diddley og selvf\u00f8lgelig mundharmonikaspilleren over dem alle, Little Walter. S\u00e5 tidligt som i 1958 fik Little Walter udgivet sit definitive opsamlingsalbum, The Best of Little Walter<\/em>.\u00a012 af denne\u00a0herres st\u00f8rste numre er at finde p\u00e5 denne plade. Et par af numrene er instrumentale og fokuserer da udelukkende p\u00e5 mundharpen, men selv p\u00e5 numrene, hvor han ogs\u00e5 synger, dedikeres meget af tiden til denne mundharpe. De to er n\u00e6rmest uadskillelige, og man har generelt lettere ved at genkende ham p\u00e5 mundharpen end p\u00e5 stemmen. Det g\u00f8r ham til en meget unik figur i Chicagos bluesscene i 50’erne, der jo ellers fokuserede meget p\u00e5 guitar, men siden Walter har mange andre bluesmusikere fra omr\u00e5det taget mundharpen helt op ved siden af mikrofonen. Han stikker ogs\u00e5 meget ud ved at hans st\u00f8rste numre n\u00e6sten alle er skrevet af ham selv. Selv dem,\u00a0der ikke er, har han tit\u00a0skrevet om p\u00e5, s\u00e5 han selv f\u00f8les mere til stede p\u00e5 numrene, og sange som\u00a0Mean Old World<\/em> og\u00a0Blues With a Feeling<\/em> er i dag s\u00e5 indbegrebet af Little Walter, at\u00a0de fleste slet ikke kender originalerne.<\/p>\n

Little Walters sangskrivning er ikke rigtig noget specielt, n\u00e5r vi snakker vokalmelodierne. Egentlig er der heller ikke s\u00e5 meget at komme efter i instrumentationens kompositioner, men selve lyden er rigtig flot, og den passer godt sammen med mundharpen, der er pladens sande stjerne. Jeg er dog glad for, at der er vokalmelodier, da det s\u00f8rger for at holde mundharpen frisk og levende. Et helt album fyldt med instrumentale mundharpe-numre kunne godt g\u00e5 hen og blive langtrukkent, men s\u00e5dan er det jo heldigvis ikke p\u00e5\u00a0The Best of Little Walter<\/em>.\u00a0Pladen er med sine 12 numre 35 minutter lang, og mens ikke alle numre er fuldkommen fantastiske, s\u00e5 er ikke \u00e9t d\u00e5rligt, og den konstante vekslen mellem mundharpe og sang giver pladen meget\u00a0dynamik. Det er en kvalitet,\u00a0der sandsynligvis ikke ville kunne b\u00e6re en meget l\u00e6ngere plade egenh\u00e6ndigt, men det g\u00e5r skam p\u00e5\u00a0The Best of Little Walter<\/em>. Som sagt er bundniveauet ikke s\u00e6rlig lavt, men topniveauet er faktisk virkelig imponerende, og det er is\u00e6r det, som g\u00f8r denne plade til et must-have for de fleste blues-entusiaster. Sange som Blues With a Feeling<\/i>,\u00a0Juke<\/em> og\u00a0My Babe<\/em> er helt fantastiske, og jeg forst\u00e5r godt, at de er blandt genrens st\u00f8rste klassikere i dag.<\/p>\n

Det bedste p\u00e5 pladen har ogs\u00e5 holdt sig forbl\u00f8ffende godt sammenlignet med samtidens bluesnumre, is\u00e6r\u00a0My Babe<\/em>, der stadig er virkelig sjov at synge med p\u00e5. Selv de relativt uinteressante numre er stadig blues af fin kaliber, og det er faktisk ganske forbl\u00f8ffende, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at de ikke blot var skrevet i 50’erne – de var ogs\u00e5 udvalgt dengang. Man kunne frygte, at de i for h\u00f8j grad ville v\u00e6re produkter af deres tid, der ville virke alt for ens set med nutidige \u00f8jne. Og mens et par af dem m\u00e5ske f\u00f8les som lidt mere uinteressante udgaver af\u00a0Blues With a Feeling<\/em>, s\u00e5 har de stadig alle noget unikt at byde p\u00e5. Der har v\u00e6ret udgivet st\u00f8rre, bredere omfattende opsamlinger sidenhen, der ogs\u00e5 har medtaget meget af hans 60’er-materiale, men selv f\u00f8ler jeg ikke, at de overg\u00e5r denne kompakte introduktion til mandens v\u00e6rk. The Best of Little Walter<\/i> giver dig stor respekt for en bluesmusiker, du ikke n\u00f8dvendigvis kendte s\u00e5 godt, f\u00f8r du satte pladen p\u00e5, og du f\u00e5r virkelig lyst til at l\u00e6re ham bedre at kende. Man kan m\u00e6rke, at det er en opsamling, men det \u00f8del\u00e6gger ikke oplevelsen, og hvis du ikke kender meget til Little Walter, s\u00e5 er det et virkelig godt sted at starte.<\/p>\n