{"id":139,"date":"2012-06-27T03:00:55","date_gmt":"2012-06-27T02:00:55","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=139"},"modified":"2017-10-19T06:39:45","modified_gmt":"2017-10-19T05:39:45","slug":"498-zz-top-tres-hombres-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=139","title":{"rendered":"498 – ZZ Top – Tres Hombres (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1973 fik tre Texanere, der enten havde enormt lange sk\u00e6g eller decideret hed Beard til efternavn, en uforventet megasucces med La Grange<\/em>, en sang, der inviterer dig p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 et bordel uden for en ranch nede i det sydlige USA. Inspireret af klassiske bluesmusikere som John Lee Hooker, Muddy Waters og Albert King, har forsanger Billy Gibbons et meget seksuelt antydende toneleje, og guitar-riffet k\u00f8rer da meget p\u00e5 samme m\u00e5de som\u00a0Boogie Chillen<\/em> af John Lee Hooker. Hvor Gibbons dog langt fra er n\u00e6r s\u00e5 habil en sanger som Hooker, kan han godt n\u00e5 op i nogenlunde samme niveau som legenden p\u00e5 guitar. Sangen k\u00f8rer derfor kun i ca. 1 minut med stemme p\u00e5, og derfra g\u00e5r den over i n\u00e6sten 2 minutters guitarsolo. At s\u00e5dan en sang i f\u00f8rste omgang blev et stort hit er utroligt, men det kan meget vel skyldes at det er et rigtig f\u00e6ngende riff, der er blevet produceret, s\u00e5 det lugter langt v\u00e6k af syden. La Grange<\/em> er alts\u00e5 en klassiker, men hvordan klarer resten af albummet sig?<\/p>\n

Jeg vil ikke p\u00e5st\u00e5 at noget nummer form\u00e5r at overg\u00e5 La Grange<\/em>, men \u00e5bningsnummeret Waitin’ for the Bus<\/em> er et godt eksempel p\u00e5 en sang, der kommer t\u00e6t p\u00e5. Sangen er skrevet efter samme m\u00f8nster som mange gamle Robert Johnson-sange (f.eks. I Believe I’ll Dust My Broom<\/em> og Kind Hearted Woman Blues<\/em>), men her er den i en mere hastig, riff-baseret, elektrisk lyd. Den bliver efterfulgt af Jesus Just Left Chicago<\/em>, der f\u00f8lger pr\u00e6cis samme m\u00f8nster, her med en mere l\u00f8s, avanceret, blues-inspireret guitar i stedet for et stramt riff. Efter den f\u00e5r vi to riff-baserede numre, den energiske\u00a0Beer Drinkers & Hell Raisers<\/em>, som pumper l\u00f8s med intensitet, og den mere forpinte fort\u00e6lling, der foreg\u00e5r i\u00a0Master of Sparks<\/em>. Der bliver sunget de samme triste toner p\u00e5 hver eneste linje p\u00e5 Master of Sparks<\/em>, men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de hj\u00e6lper ensformigheden p\u00e5 historiefort\u00e6llingen. Gibbons’ ellers ikke s\u00e5 st\u00e6rke stemme f\u00e5r de pr\u00e6cis samme toner til at lyde mere og mere forpinte, som sangen skrider fremad.<\/p>\n

Gibbons’ middelm\u00e5dige vokal pr\u00f8ve m\u00e5ske lidt for meget, som vi n\u00e5r til Hot, Blue & Righteous<\/em>, der g\u00e5r ned i et latterligt lavt tempo, og Gibbons’ fors\u00f8g p\u00e5 at komme med mere h\u00f8jlydte f\u00f8lelser end ellers kan lyde en kende latterligt. Hans guitarspil fejler dog ikke noget, nej vi har stadig at g\u00f8re med f\u00f8rsteklasses bluesguitar. Move Me on Down the Line<\/em> har et dejligt energisk, f\u00e6ngende omkv\u00e6d, men den bliver ikke for poppet, til at man kan nyde alt af sydens stemning. Den lyder meget inspireret af Creedence Clearwater Revival, som fik popularitet, netop fordi de havde radiovenlige sange, som stadig havde meget af landlig flavour. De sidste numre er ikke n\u00e6r s\u00e5 mindev\u00e6rdige – med undtagelse af La Grange selvf\u00f8lgelig – men de er fyldt med gode bluesrock- og southern rock-sange, hvor Gibbons selvf\u00f8lgelig f\u00e5r fyret et par imponerende soloer af. Hvis du er til southern rock skulle der ikke v\u00e6re nogen tvivl om, at du burde lytte til noget ZZ Top f\u00f8r eller siden. Blueselementerne kan de n\u00e6ppe s\u00e6lge sig p\u00e5 i samme grad, da de ofte bliver overskygget af andre ting, men de giver dem noget friskhed, som g\u00f8r dem bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige blandt mange andre rockbands.<\/p>\n