Nogle bands har skrevet sig ind i historieb\u00f8gerne for at lave banebrydende, nyt\u00e6nkende musik, der har gjort, at rock i dag er anset for lige s\u00e5 stor kunst som jazz og klassisk. Navne som Pink Floyd, Led Zeppelin\u00a0og Queen\u00a0springer straks frem. S\u00e5 er der ogs\u00e5 de bands, der bare er blevet rost for at lave r\u00e5, vild rockmusik, der ikke p\u00e5 overfladen har de store kunstneriske v\u00e6rdier. Jeg tror, f\u00e5 bands passer s\u00e5 perfekt til denne definition som australske AC\/DC, is\u00e6r i \u00e5rene med deres oprindelige forsanger, Bon Scott. Bon Scott d\u00f8de desv\u00e6rre i 1980, men han efterlod verden med en af gruppens mest popul\u00e6re plader, nemlig Highway to Hell\u00a0<\/i>fra 1979. P\u00e5 denne oplever man som det allerf\u00f8rste det klassiske titelnummer. Og det er p\u00e5faldende, hvor lidt, der i grunden er at sige om det nummer. Det er blevet en rockklassiker gennem et meget simpelt arrangement, et meget simpelt riff og et omkv\u00e6d, alle kan synge med p\u00e5. Og s\u00e5 ogs\u00e5 en m\u00e6rkbar attitude. Bon Scott s\u00e5vel som resten af bandet er meget frembrusende, og det er nok det, der har gjort dem s\u00e5 m\u00e6rkbare. De angriber dig altid med fuld kraft.<\/p>\n
N\u00e5r man har h\u00f8rt \u00e9n AC\/DC-sang efterlader det et enormt stort indtryk, og man har \u00f8jeblikkeligt lyst til at lytte til mere. Og de leverer 10 virkelig solide numre i l\u00f8bet af\u00a0Highway to Hell<\/em>-pladen, s\u00e5 der er n\u00e6sten ikke noget at klage over. Det er oven i k\u00f8bet bygget op s\u00e5dan, at de helt store h\u00f8jdepunkter er i hver sin ende af pladen i form af\u00a0Highway to Hell<\/em> og Night Prowler<\/em>. N\u00e5r man har sat pladen p\u00e5, s\u00e5 f\u00e5r man bare track efter track, man bare nyder fuldt ud, og s\u00e5 begynder det lidt at blive kedeligt. De f\u00f8rste to numre er ustoppelige rocknumre af slagsen, man kender AC\/DC bedst for, det tredje,\u00a0Walk All Over You<\/em> er heldigvis lidt mere progressivt, minder egentlig lidt om\u00a0Tom Sawyer<\/em> af Rush. Det fjerde nummer,\u00a0Touch Too Much<\/em> arbejder ogs\u00e5 ret flot med dynamik, og den har en sensualitet, man ikke ser s\u00e5 meget af p\u00e5 pladen ellers. Siden begynder numrene at f\u00f8les trivielle.\u00a0Der er en vis AC\/DC-formel, der bliver brugt meget p\u00e5 denne plade. Hav et simpelt riff, et omkv\u00e6d, der er let at synge med p\u00e5, og dette omkv\u00e6d skal f\u00f8les stort. Mod slutningen m\u00e5 det gerne f\u00f8les endnu st\u00f8rre. Formlen virker, men det ender med at blive ret forudsigeligt.<\/p>\n Lad mig lige sl\u00e5 fast, at alle sangene p\u00e5\u00a0Highway to Hell<\/em> er rigtig gode p\u00e5 egen h\u00e5nd. Intet ondt ord om nogen af dem. Det store problem ender faktisk ikke rigtig med at v\u00e6re forudsigeligheden, det er lidt noget, man forventer, n\u00e5r man s\u00e6tter pladen p\u00e5. Nej, hvis vi ignorerer ironien ved at selv forudsigeligheden selv er forudsigelig, s\u00e5 er det bare virkelig h\u00f8jlydt konstant. Det er da meget tiltalende i starten, men som pladen g\u00e5r fremad bliver det mere og mere trivielt. Jeg snakker konstant om albumdynamik, fordi det er vigtigt; det s\u00f8rger for at g\u00f8re en plade med d\u00e5rlige sange udholdelig, en med middelm\u00e5dige sange solid\u00a0og en med gode sange til et mesterv\u00e6rk. Albumdynamik har der stort set ikke v\u00e6ret t\u00e6nkt p\u00e5 p\u00e5 Highway to Hell<\/em>, s\u00e5 vidt jeg kan h\u00f8re. Der er kun fokuseret p\u00e5 at skrive 10 bundsolide sange, og de er alle af enormt h\u00f8j kvalitet, og de h\u00f8rer nok til blandt gruppens bedste. S\u00e5 jeg er lidt splittet. Pladen er uden tvivl god, men det er ikke den mest langtidsholdbare plade i verden. Den kan godt anbefales.<\/p>\n