Mange mener, at alternativ\u00a0rock\u00a0toppede i 1994. Det er i hvert fald sandt, hvis vi taler om popularitet, for navne som Beck, Collective Soul, The Cranberries og Crash Test Dummies havde alle store hits det \u00e5r, der blev spillet side om side med Mariah Carey og Bryan Adams p\u00e5 popstationerne. Trent Reznors projekt Nine Inch Nails markerede samtidig genrens efter min mening kvalitetsm\u00e6ssige toppunkt det \u00e5r med en plade ved navn The Downward Spiral<\/i>. Det er en meget h\u00f8jlydt plade, og man ville med rette kunne kalde den industriel rock grundet de mange mekaniske og elektroniske effekter, der giver musikken en meget dyster lyd. Det er m\u00e5ske endda at betegne som industriel metal, for det er virkelig tungt og h\u00e5rdtsl\u00e5ende meget af det. Disse to id\u00e9er g\u00e5r virkelig godt i sp\u00e6nd for at skabe en grum, tortureret plade, der aldrig holder f\u00f8lelser tilbage. Det er et h\u00f8jlydt skrig fra en person, der ikke ved, hvorfor han skriger, men vi kommer igennem et stort f\u00f8lelsesspektrum for at finde ud af det. Jeg har stadig ikke fundet ud af fuldst\u00e6ndig hvorfor, men det handler ikke om destinationen, det handler om rejsen.<\/p>\n
Netop denne manglende specifikation g\u00f8r\u00a0The Downward Spiral\u00a0<\/em>smuk. Der er altid noget nyt at dykke ned i, og da sangene handler om s\u00e5 forskellige sang, kan man udforske mange forskellige aspekter af denne torturerede person, hele pladen handler om. Og her snakker jeg ikke n\u00f8dvendigvis om teksten. Man kan blot h\u00f8re hvordan musikken er p\u00e5 Heresy<\/em>, der handler om religion, Closer<\/i>, der handler om sex og Eraser<\/i>, som jeg selv opfatter som v\u00e6rende om stoffer. Sidstn\u00e6vnte har ikke engang megen tekst, s\u00e5 det er is\u00e6r gennem musikken, at jeg f\u00e5r opfattelsen af, at det er s\u00e5dan, det h\u00e6nger sammen. Musikken er selv med sin meget h\u00f8jlydte lyd meget diskret, og under st\u00f8jen gemmer sig tit nogle undertoner, der kan afsl\u00f8re meget mere om hovedpersonen. Teksten tilf\u00f8jer dog stadig meget. P\u00e5 Heresy<\/i> synger han\u00a0“God is dead and no one cares”<\/em>, men p\u00e5 Closer\u00a0<\/i>g\u00e5r teksten\u00a0“I wanna fuck you like an animal, my whole existence is flawed, you get me closer to God”<\/em>. Der er en interessant dikotomi mellem disse to linjer, pr\u00e6cis som hvordan man finder meget stille punkter klods op af de mest h\u00f8jlydte p\u00e5 mange numre\u00a0p\u00e5 pladen – bl.a.\u00a0March of the Pigs<\/em>,\u00a0Mr. Self Destruct<\/em> og\u00a0Reptile<\/em>.<\/p>\n Der er lidt af en historie p\u00e5 pladen, og afslutningen er ikke helt entydig. Jeg knuser n\u00e6ppe for mange hjerter ved at afsl\u00f8re, at den ikke er lykkelig, men pr\u00e6cis hvor ulykkelig den er er sv\u00e6rt at s\u00e6tte en finger p\u00e5. Der bliver antydet noget, men jeg har det ikke helt godt med at afsl\u00f8re det. Men det interessante er, at dette is\u00e6r sker ved hj\u00e6lp af instrumentationen, der falder fuldkommen fra hinanden. Dette sker i de to sidste numre,\u00a0The Downward Spiral<\/em> og H<\/em>urt<\/em>. Igen, jeg vil ikke afsl\u00f8re slutningen, men jeg vil gerne bem\u00e6rke, at Johnny Cash har lavet en udgave af\u00a0Hurt<\/em>, hvor teksten kun er \u00e6ndret en lille smule, og denne udgave er en god kandidat til min yndlingssang nogensinde. Dog er musikken meget anderledes, og den giver da meget andre billeder end Nine Inch Nails g\u00f8r i originaludgaven. Det fort\u00e6ller selvf\u00f8lgelig noget om Cashs evner som musiker, men p\u00e5 samme m\u00e5de f\u00f8ler jeg, at det fort\u00e6ller noget om Trent Reznors evner som historiefort\u00e6ller. Der er noget meget diskret, David Lynch-agtigt over ham, og det g\u00f8r, at\u00a0The Downward Spiral<\/em> kan lyttes til igen og igen. Det er en af mine top 3 plader nogensinde.<\/p>\n