{"id":1368,"date":"2014-08-17T15:36:58","date_gmt":"2014-08-17T14:36:58","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1368"},"modified":"2016-08-08T10:25:13","modified_gmt":"2016-08-08T09:25:13","slug":"202-michael-jackson-bad-1987","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1368","title":{"rendered":"202 – Michael Jackson – Bad (1987)"},"content":{"rendered":"

I 1983 udgav Michael Jackson et album, der hurtigt\u00a0ville ende med at v\u00e6re det bedst s\u00e6lgende album i musikhistorien, Thriller<\/em>. N\u00e5r man f\u00f8rst har opn\u00e5et s\u00e5dan en pr\u00e6station, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at overg\u00e5 sig selv. Jeg siger dog gerne det kontroversielle i mine anmeldelser, og jeg holder fast i at Jackson lavede en endnu bedre plade med\u00a0Bad<\/em> i 1987. Med klassiske singler som\u00a0Bad<\/em>,\u00a0Man in the Mirror<\/em>,\u00a0Smooth Criminal<\/em>, Dirty Diana<\/i>\u00a0og stort set ogs\u00e5 hele resten af pladen, s\u00e5 er kvalitetsniveauet p\u00e5 de individuelle numre virkelig h\u00f8jt, men albummet fungerer ogs\u00e5 meget godt i sin helhed. Meget af albummet har det lidt h\u00e5rdere, mere rockede image, han tidligere havde flirtet med p\u00e5 numre som\u00a0Beat It<\/em>. Bare kig p\u00e5 titlen p\u00e5 pladen, den hedder\u00a0Bad<\/em> fordi Michael pludselig er en slem fyr. Det g\u00e6lder ikke alle sange, men numre som\u00a0Smooth Criminal<\/em>,\u00a0Speed Demon<\/em>,\u00a0Dirty Diana<\/em> og selvf\u00f8lgelig is\u00e6r\u00a0Bad<\/em>\u00a0lyder s\u00e5 cool, at det ikke er til at st\u00e5 for. Selv den langsomme Liberian Girl<\/em> har mere sensualitet end man tidligere var vant til fra popkongen.<\/p>\n

Han er dog samtidig menneskelig, og det fremviser han smukt p\u00e5 den f\u00f8lsomme\u00a0Man in the Mirror<\/em>\u00a0og den vrede\u00a0Leave Me Alone<\/em>. Der er nogen bag facaden, og det viser han med nogle virkelig smukke sange, der med st\u00e6rke, simple tekster er lette at relatere til, og melodierne er ogs\u00e5 bare virkelig gribende. Han bliver ogs\u00e5 lidt f\u00f8lsom p\u00e5\u00a0I Just Can’t Stop Lovin’ You<\/em>, der efter min mening er den mindst interessante sang p\u00e5\u00a0Bad<\/em>, men den markerer da et latterligt h\u00f8jt bundniveau. Den er en duet med Sideah Garrett, og det er en lidt tidstypisk Whitney Houston-agtig duet, men den har nok charme, store nok f\u00f8lelser og en st\u00e6rk nok melodi, til at klich\u00e9er kan mere end bare undskyldes. Noget af det, der g\u00f8r Bad<\/i> til s\u00e5dan en god plade er, at ingen sang form\u00e5r at gentage s\u00e6rlig mange id\u00e9er fra tidligere p\u00e5 albummet, men samtidig form\u00e5r de at arbejde sammen om at give et godt billede af Michael Jackson som person og som kunstner i denne periode. Han er en tortureret sj\u00e6l, men han er ogs\u00e5 samtidig en slem fyr, og disse to ting ender med at h\u00e6nge s\u00e5 naturligt sammen til sidst, at man f\u00e5r opfattelsen af, at han p\u00e5tager sig en facade for at skjule sit f\u00f8lsomme indre. Dette er en styrke i mine \u00f8jne, ikke en svaghed.<\/p>\n

Der er to sange, der f\u00f8jer endnu flere facetter til Jacksons personlighed p\u00e5\u00a0Bad<\/em>, dog denne gang i en lidt gladere retning. Her t\u00e6nker jeg p\u00e5 The Way You Make Me Feel<\/i> og Stevie Wonder-duetten\u00a0Just Good Friends<\/i>. Her er instrumentationen mere lystig end ellers, men de hj\u00e6lper med at vise os en side af Jackson – eller m\u00e5ske rettere en side af livet – der er enormt vigtig, for\u00a0opfattelsen af pladen. Man kan selvf\u00f8lgelig fortolke musik pr\u00e6cis som man vil, men jeg f\u00f8ler, at i en pop-situation, hvor vi ikke kan g\u00e5 over i det helt ekstreme, s\u00e5 er det vigtigt at se begge ender af et f\u00f8lelsesspektrum. Derfor g\u00f8r den glade\u00a0The Way You Make Me Feel<\/em>, bare at numre som\u00a0Dirty Diana<\/em> og\u00a0Man in the Mirror<\/em> lyder st\u00f8rre og vigtigere. Desuden er\u00a0The Way You Make Me Feel<\/em> bare en fantastisk, glad, helt vildt sjov popsang, som p\u00e5 egne ben ogs\u00e5 holder enormt godt. S\u00e5 for at konkludere, s\u00e5 er alle sange p\u00e5\u00a0Bad<\/em> bundsolide, mange er blandt 80’ernes allerbedste popsange, og sangene arbejder virkelig godt sammen om at skabe en fantastisk plade.<\/p>\n