{"id":1366,"date":"2014-08-14T22:44:55","date_gmt":"2014-08-14T21:44:55","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1366"},"modified":"2016-08-08T10:25:05","modified_gmt":"2016-08-08T09:25:05","slug":"203-cream-wheels-of-fire-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1366","title":{"rendered":"203 – Cream – Wheels of Fire (1968)"},"content":{"rendered":"

Cream opfattes ofte som rockhistoriens f\u00f8rste supergruppe. Bandet bestod af trommeslager Ginger Baker fra\u00a0Graham Bond Organization, bassist Jack Bruce fra The Bluesbreakers og p\u00e5 guitar ingen ringere end Eric Clapton, der allerede dengang havde b\u00e5de The Bluesbreakers og The Yardbirds bag sig. Disse tre store personligheder udgav i alt 4 album i f\u00e6llesskab, heriblandt et dobbeltalbum ved navn\u00a0Wheels of Fire<\/em> i 1968. Den f\u00f8rste skive best\u00e5r af 9 studienumre, mens anden skive er bygget op af fire livenumre, hvor tre er optaget i Winterland og et enkelt er optaget i The Fillmore. Der er p\u00e5 denne plade\u00a0ligesom tidligere en blanding af den r\u00e5, h\u00e5rde og blues-pr\u00e6gede proto-metal, man typisk forbinder med gruppen i dag og nogle mere psykedeliske popnumre. Jeg har altid ment, at Cream g\u00f8r det f\u00f8rstn\u00e6vnte bedst, og mine yndlingsnumre p\u00e5 f\u00f8rste skive, mestrer ogs\u00e5 virkelig denne stil. Det er numre som\u00a0Sitting on Top of the World<\/i>,\u00a0Politician<\/em> og deres cover af Albert Kings\u00a0Born Under a Bad Sign<\/em>, men den bedste af dem alle er selvf\u00f8lgelig den klassiske\u00a0White Room<\/em>, der faktisk ikke lyder s\u00e6rlig meget af blues og metal, men mest af alt de psykedeliske numre, som pladen jo ogs\u00e5 er fuld af.<\/p>\n

Cream laver nogle virkelig store, euforiske lyde, men det kan ogs\u00e5 blive sm\u00e5t og sumpet. Passing the Time\u00a0<\/i>er en meget sp\u00f8js sang. Den g\u00e5r meget mellem disse to former for psykedelisk musik, og overgangene er langt fra elegante, men det er stadig et meget fascinerende nummer. Det bedste af de lidt mere stille numre er\u00a0As You Said<\/em>, hvor bas er blevet udskiftet med cello, og det skaber en virkelig unik lyd. Der er ogs\u00e5 cello p\u00e5 andre numre, men\u00a0As You Said<\/em> f\u00e5r det til at lyde s\u00e5 meget flottere, sikkert delvist grundet det fantastiske arrangement. Denne er et af de fem numre p\u00e5 pladen skrevet af Jack Bruce, og han er efter min mening den bedste sangskriver i bandet. Ginger Baker har det med at skrive meget syrede, sk\u00f8re sange, der tydeligt er produkter af deres tid, og selvom de altid er underholdende og for det meste ogs\u00e5 ret gode, kan jeg ikke sige, at de passer s\u00e6rlig godt ind eller m\u00e5ler sig med Bruces numre. Til geng\u00e6ld, s\u00e5 er man altid garanteret kvalitet, n\u00e5r Cream kaster sig over gamle bluesklassikere. B\u00e5de Albert Kings Born Under a Bad Sign<\/i> og Howlin’ Wolfs\u00a0Sitting On Top of The World<\/em>\u00a0lyder formidabelt og endda bedre end originalerne i Creams fortolkninger.<\/p>\n

Skive\u00a02 best\u00e5r som sagt kun af 4\u00a0sange, men to af disse er ogs\u00e5 over et kvarter lange og best\u00e5r hovedsageligt af soloer. Det hele er som sagt optaget live, s\u00e5 det lyder virkelig autentisk og dermed mere imponerende. F.eks. n\u00e5r Clapton fremf\u00f8rer Crossroads<\/i>, hans nyfortolkning af Robert Johnsons\u00a0Cross\u00a0Road Blues<\/em>, og det er nok min yndlingssang af gruppen grundet det vilde riff og den st\u00e6rke pr\u00e6station af samtlige medlemmer. De laver ogs\u00e5 et 17 minutter langt cover af Howlin’ Wolfs Spoonful<\/em>, og selvom ingen udgave har charmen fra den oprindelige, s\u00e5 g\u00f8r Clapton og co. det fandeme godt. Jeg fremh\u00e6ver Clapton, for dette nummer er mest af alt en virkelig lang guitarsolo, og den er helt fantastisk. Den Bruce-skrevne Traintime<\/i> er efter min mening et af gruppens mest oversete numre. M\u00e5den mundharmonikaen og trommerne t\u00f8ffer afsted sammen lyder faktisk som et tog, og det skaber meget stemning. Der er n\u00e6sten noget jazz over det. Vi slutter af med det instrumentale nummer Toad<\/i>, der er 16 minutter langt. Det best\u00e5r mest af alt af en meget lang trommesolo fra Ginger Baker, men det runder ogs\u00e5 pladen godt af. Meget af\u00a0Wheels of Fire<\/em>\u00a0holder stadig rigtig godt i dag. Ikke alt, men\u00a0meget af det er guld.<\/p>\n