{"id":1358,"date":"2014-08-11T22:35:28","date_gmt":"2014-08-11T21:35:28","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1358"},"modified":"2016-08-08T10:24:47","modified_gmt":"2016-08-08T09:24:47","slug":"205-santana-abraxas-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1358","title":{"rendered":"205 – Santana – Abraxas (1970)"},"content":{"rendered":"

Carlos Santana har fra 1967 lagt navn til det muligvis st\u00f8rste Latin-rock-band nogensinde. De hedder blot Santana, og de gjorde sig bem\u00e6rket ved at udgive plader som den klassiske Abraxas<\/i> fra 1970, der er deres anden plade. Denne starter med et instrumentalt nummer ved navn\u00a0Singing Winds, Crying Beasts<\/em>, og det er en rigtig god m\u00e5de at \u00e5bne nummeret. Det starter med at f\u00f8les mystisk, der er ikke engang trommer p\u00e5. Det er bare nogle klokker og en eksotisk guitarsolo. S\u00e5 f\u00e5r vi congas, men det er stadig mystisk, og det er noget af det smukke ved nummeret. Det bygger op mod et klimaks, men det mister aldrig sin distance. Efter klimakset stopper det dog ikke, det vander lidt ud, og det fungerer p\u00e5 den m\u00e5de b\u00e5de som nummer p\u00e5 egen h\u00e5nd og som intro til deres cover af Black Magic Woman<\/i> af Fleetwood Mac, som de blander sammen med Gypsy Queen af G\u00e1bor Szab\u00f3. Den overg\u00e5r efter min mening begge originaludgaver med sin mystik og de vilde guitarevner, Carlos praler med. Den jazzede lyd fra Gypsy Queen fungerer perfekt til at runde sangen af og at f\u00e5 tempoet lidt op.<\/p>\n

Derefter st\u00e5r det p\u00e5 endnu en af de helt store Santana-klassikere. Oye Como Va<\/i> er ligeledes et cover, og den er s\u00e5 fjollet og simpel i sin originaludgave, at man aldrig ville kunne forvente en seri\u00f8s udgave, der virker. At sangen er s\u00e5 simpel er sv\u00e6rt at overse, men den er til geng\u00e6ld virkelig cool opf\u00f8rt, og Santana giver den lidt kant, som ellers var savnet. Den ender rent faktisk med at lyde cool. Der g\u00e5r lidt jazz i den med den instrumentale Incident at Neshabur<\/i>. Den er hurtig, der er fokus p\u00e5 orgel rettere end guitar i l\u00f8bet af meget af den, og den f\u00f8les bare i det hele taget meget forfriskende. Halvvejs igennem bliver den lidt langsommere, s\u00e5 man lige kan n\u00e5 at tr\u00e6kke vejret, og s\u00e5 bygger den langsomt op igen.\u00a0Se A Cabo<\/em> f\u00f8lger op, og det er en lidt strammere sang. Den starter meget jazzet og vild, og guitarsoloen, Carlos fyrer af, er fantastisk. Halvvejs gennem nummeret begynder en timbales-solo, og s\u00e5 begynder vokalen at sige titlen igen og igen. Det afsluttes meget klimaktisk og l\u00e6gger godt op til\u00a0Mother’s Daughter<\/em>. Denne\u00a0veksler hele tiden mellem det meget stille og det helt store guitarshow. Melodien er simpel, men den virker, og de mange soloer f\u00e5r sangen til at virke levende.<\/p>\n

Samba Pa’ Ti<\/em> er sangens sidste instrumentale nummer, og bandet\u00a0fokuserer p\u00e5 en melankolsk sologuitar i l\u00f8bet af det meget af sangen. S\u00e5 kommer en bas p\u00e5, og det bliver lidt gladere, og det ender naturligvis i ren ekstase. F\u00f8lelser har aldrig f\u00f8r v\u00e6ret noget s\u00e6rlig vigtigt p\u00e5 denne plade, det har mere handlet om grooves, men p\u00e5\u00a0Samba Pa’ Ti<\/em> ser vi en side a bandet, man sj\u00e6ldent ser. Den er rigtig smuk. Lidt r\u00e5 rockmusik kan gruppen ogs\u00e5 finde ud af, og dette er is\u00e6r tydeligt p\u00e5\u00a0Hope You’re Feeling Better<\/em>, der er virkelig h\u00e5rdtsl\u00e5ende. Der er en bitter sarkasme, der giver nummeret meget karakter, og igen er f\u00f8lelserne i h\u00f8js\u00e6det, hvilket er en meget god m\u00e5de at afslutte en plade p\u00e5, f\u00f8ler jeg. Guitarsoloen er mere end bare jam, det er et skrig efter retf\u00e6rdighed. Pladen afsluttes af den korteste sang af dem alle, El Nicoya<\/i>, hvor rytmesektionen virkelig f\u00e5r mulighed for at bl\u00e6re sig. Hvor vi startede vores rejse p\u00e5 vej ind i denne mystiske verden, afslutter vi med en regul\u00e6r stammefest, hvor der s\u00e5 sandelig skal sl\u00e5s p\u00e5 tromme. Latin-rock er ikke den mest popul\u00e6re genre i verden, men hvis du vil have lidt eksotisk flair i din rockmusik, s\u00e5 kig ikke l\u00e6ngere end\u00a0Abraxas<\/em>, for det er en fantastisk plade.<\/p>\n