{"id":1346,"date":"2014-08-10T14:55:43","date_gmt":"2014-08-10T13:55:43","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1346"},"modified":"2016-08-08T10:24:23","modified_gmt":"2016-08-08T09:24:23","slug":"207-pearl-jam-ten-1991","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1346","title":{"rendered":"207 – Pearl Jam – Ten (1991)"},"content":{"rendered":"

To enorme grunge-bands fik\u00a0i 1991 deres store gennembrud\u00a0med deres stadig i dag mest popul\u00e6re plade. Den ene er selvf\u00f8lgelig Nirvana, som br\u00f8d igennem med\u00a0Nevermind<\/em>, og den anden var deres byf\u00e6ller i Pearl Jam, der debuterede med megas\u00e6llerten\u00a0Ten<\/em>. P\u00e5 denne plade finder man nogle af Pearl Jams st\u00f8rste klassikere, f.eks.\u00a0Even Flow<\/em>,\u00a0Alive<\/em>, Black<\/i>\u00a0og\u00a0Jeremy<\/i>. Disse fire er alle ur\u00f8rlige klassikere, der alene b\u00f8r v\u00e6re nok til at s\u00e6lge albummet. Men der er skam meget mere end det. F.eks. starter albummet virkelig smukt med en intro til nummeret\u00a0Once<\/em>, hvor percussion og bas sammen med en sv\u00e6vende vokal varmer lytteren op i lidt over et halvt minut. S\u00e5 kommer en h\u00e5rdtsl\u00e5ende guitar ud af det bl\u00e5, og den stille intro f\u00e5r bare det hele til at f\u00f8les s\u00e5 meget vildere.\u00a0Once<\/em> er en perfekt sang at starte med, og den har den specielle blanding af funk og heavy metal, som deres venner fra Soundgarden blev s\u00e5 kendte for senere. Efter den f\u00e5r man\u00a0Even Flow<\/em> og\u00a0Alive<\/em>, og ikke alene forts\u00e6tter de det hele rigtig godt, de er ogs\u00e5 virkelig gode i forl\u00e6ngelse af hinanden. Is\u00e6r fungerer den lidt mere langsomme\u00a0Alive<\/em> godt som afveksling fra de to vilde numre, der kom f\u00f8r.<\/p>\n

En meget vigtig del af Pearl Jams lyd er deres guitarist Stone Gossard. Han er latterligt dygtig, og han kommer tit med guitarsoloer. Disse guitarsoloer har en tendens til at v\u00e6re mod slutningen af sangen, og de fungerer tit som et nummers f\u00f8lelsesm\u00e6ssige\u00a0klimaks s\u00e5vel som det lydm\u00e6ssige. F.eks. kan n\u00e6vnes guitarsoloen p\u00e5\u00a0Alive<\/em>. Sangen ville sikkert v\u00e6re lettere at s\u00e6lge, hvis omkv\u00e6det blev gentaget en gang efter soloen, men det fungerer perfekt til at afslutte nummeret. Men noget vigtigt at understrege er, at Pearl Jam s\u00e5vel som de bedste af samtidens grunge-bands var mere end bare bas, guitar og trommer. Black\u00a0<\/i>fokuserer bl.a. p\u00e5 et klaver, og p\u00e5 Oceans<\/i> bliver peberb\u00f8sser og ildslukkere brugt som percussion. Man kan ikke h\u00f8re det, men man kan h\u00f8re, at det er anderledes. Og de fleste numre har noget s\u00e6rpr\u00e6get, noget specielt, der g\u00f8r, at de stikker ud. Det kan v\u00e6re i teksten, i kompositionen eller instrumentationen. Det s\u00f8rger for, at man l\u00e6gger m\u00e6rke til sangen som helhed og alle dens finurligheder.<\/p>\n

Forsanger Eddie Vedder er naturligvis ogs\u00e5 et vigtigt element i bandets identitet. Dels fordi han skriver teksterne, der kan v\u00e6re fuldkommen hjems\u00f8gende, kig blot p\u00e5\u00a0Jeremy<\/em>. Men det er ogs\u00e5 fordi han har en ret speciel, tit ret mumlende stemme. Det er ikke en, man ville forvente, ville passe til h\u00e5rdtsl\u00e5ende rockmusik, is\u00e6r ikke sammenlignet med folk som Chris Cornell fra Soundgarden. Den dybe klang hans stemme har burde n\u00e6rmest forhindre ham i at udtrykke sig stort nok, men det virker faktisk rigtig godt. P\u00e5 de stille punkter f\u00f8les han meget enlig og forladt, mens han s\u00f8rger for at springe meget v\u00e6k fra denne lyd og over i noget mere h\u00e6st og skrigende, n\u00e5r det er tiltr\u00e6ngt. Og\u00a0n\u00e5r man h\u00f8rer hans stemme udfolde sig s\u00e5 vidt som p\u00e5 denne plade, s\u00e5 f\u00f8les de h\u00f8jlydte punkter vigtige. Sangene p\u00e5\u00a0Ten<\/em> er af enormt h\u00f8j kvalitet alle sammen, bandet er virkelig talentfulde, og deres stil passer godt til sangskrivningen. Den sidste sang p\u00e5 pladen hedder\u00a0Release<\/em>, og den s\u00e6tter et stort punktum p\u00e5 det hele. Det er en vidunderlig afslutning til en\u00a0af de bedste grunge-plader nogensinde.<\/p>\n