{"id":1341,"date":"2014-08-09T16:19:20","date_gmt":"2014-08-09T15:19:20","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1341"},"modified":"2016-08-08T10:24:03","modified_gmt":"2016-08-08T09:24:03","slug":"208-neil-young-crazy-horse-everybody-knows-this-is-nowhere-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1341","title":{"rendered":"208 – Neil Young & Crazy Horse – Everybody Knows This Is Nowhere (1969)"},"content":{"rendered":"

Folk-rock-gruppen Buffalo Springfield havde udgivet tre plader, f\u00f8r de gik hvert til sit. Mange af medlemmerne gik videre til andre projekter, og nogle startede endda succesfulde solokarrierer. Den mest succesfulde blandt disse var uden tvivl Neil Young, der i 1968 udgav sin solo-debut, Neil Young<\/em>. \u00c5ret efter udgav han sit f\u00f8rste album med sit band Crazy Horse, som han har arbejdet sammen med p\u00e5 mange albums sidenhen. Albummet hed\u00a0Everybody Knows This Is Nowhere<\/em> og starter med nummeret\u00a0Cinnamon Girl<\/em>, der bare er fuldkommen pragtfuldt. \u00c5bningsriffet er s\u00e5 cool, og lyden, der er en blanding af h\u00e5rd rock og country, er meget forfriskende. Det er en virkelig simpel sang, der ikke udvikler sig meget, men der er da et b-stykke omtrent 2 minutter inde efterfulgt af en guitarsolo, og mere har man ikke rigtig brug for. Nogle klappelyde kommer og g\u00e5r, og det hj\u00e6lper meget til den r\u00e5 lyd, at det ikke er s\u00e5 konsekvent. Der er lidt mere folk og country over titelnummeret, der dog stadig tydeligt er en rocksang. Den leger flot med stemningen, der skifter ganske naturligt mellem vers og omkv\u00e6d. M\u00e6ndene med de lyse stemmer i koret til omkv\u00e6det er ogs\u00e5 bare sk\u00f8nne og s\u00e6rpr\u00e6gede.<\/p>\n

Round & Round (It Won’t Be Long)\u00a0<\/em>er ikke s\u00e6rlig\u00a0rocket, og den er uden tvivl langsommere s\u00e5vel som mere stille end de to foreg\u00e5ende numre. Den er meget trist, og Neil Youngs spinkle stemme bliver s\u00e5 dejligt \u00f8m herp\u00e5. Den fumler meget rundt i det samme groove i lang tid, men det bliver virkelig f\u00e6ngslende. Der bliver skruet op for lyden igen p\u00e5\u00a0Down By The River<\/em>, den 9 minutter lange klassiker, som uden tvivl er pladens mest popul\u00e6re nummer. Melodien udvikler sig mere herp\u00e5 end tidligere, og derfor f\u00f8les sangen slet ikke s\u00e5 lang. 2 minutter inde begynder en virkelig interessant, lang guitarsolo, som ikke alene er meget imponerende, men den er ogs\u00e5 kreativt udf\u00f8rt. Rytmeguitaren er samtidig ret uforudsigelig, hvilket g\u00f8r sangen mere interessant. F\u00f8rst efter 3 minutters solo kommer vokalen tilbage, og efter et minut med denne kommer der mere solo,\u00a0og s\u00e5dan k\u00f8rer sangen som s\u00e5dan hele vejen igennem, men det er godt lavet, og solo og sang passer godt sammen.\u00a0The Losing End (When You’re On)<\/em> er n\u00e6rmest bare elektrisk country, og\u00a0Neil Young udm\u00e6rker sig virkelig her som historiefort\u00e6ller og sanger. Han f\u00e5r et musikalsk ret forudsigeligt nummer til at f\u00f8les meget st\u00f8rre end ellers.<\/p>\n

Running Dry (Requiem for the Rockets)<\/em> var jeg faktisk forberedt p\u00e5 at kalde for albummets svageste nummer, det eneste jeg ikke var s\u00e6rlig glad for. Det sker bogstavelig talt, mens jeg skriver dette, at jeg lytter til nummeret igen, og pludselig er det virkelig smukt, dramatisk og forud for sin tid. Violinen\u00a0er en vigtig del af dette, og det samme er Youngs stemme. Det, der fik mig til ikke at kunne lide denne sang var tomheden, nummeret var ubehageligt. Dette nummer er virkelig ubehageligt, det er helt vildt. Og det er nok ogs\u00e5 derfor, at jeg nu bare elsker det. Det er vidunderligt. Pladen afsluttes af en ti minutter lang sang med titlen\u00a0Cowgirl in the Sand<\/em>. Der er igen meget fokus p\u00e5 en lang guitarsolo, der s\u00e6tter det dramatiske nummer flot op og f\u00e5r Neil Youngs stemme til at lyde virkelig stor og vigtig. Ligesom med\u00a0Down by the River<\/em> er st\u00f8rstedelen her lange guitarsoloer, og her fungerer de ogs\u00e5 bare fantastisk sammen med versene, men det er p\u00e5 en helt anden m\u00e5de. Det lyder stort, og det runder virkelig flot en fuldkommen fantastisk plade af. Jeg var ikke forberedt p\u00e5 at elske den s\u00e5 h\u00f8jt efter de f\u00f8rste gennemlytninger, men det endte alts\u00e5 s\u00e5dan.<\/p>\n