Anden dag p\u00e5 Vanguard startede med Kidd, og jeg forventede ikke s\u00e6rlig meget. Jeg \u00a0er ikke s\u00e6rlig stor fan af hans musik. Ja, det er en joke, men den er bare ikke morsom for mig. Det ender med at v\u00e6re trivielt, og han mangler tit at tilf\u00f8je reelle punchlines. Jeg anmeldte en Beastie Boys-plade for noget tid siden, og s\u00e5 meget som jeg n\u00f8d den, s\u00e5 sagde jeg ogs\u00e5, at jeg aldrig ville kunne lide at h\u00f8re en hel plade kun med Ad-Rock. Kidd er Ad-Rock, hvis Ad-Rock bare ikke var morsom. Kidds tekster har det med at ramme det fine punkt, hvor han ikke kan tages seri\u00f8st, men han er stadig ikke s\u00e5 latterlig, at det bliver sjovt. Det sjove var, at da man s\u00e5 ham live, s\u00e5 gik han v\u00e6k fra dette punkt. Og mest imponerende, s\u00e5 gik han hen til punktet, hvor han rent faktisk kunne tages seri\u00f8st. Ikke som en rapper, men som festmusiker. Han var n\u00e6rmest som et helt \u00e6gte menneske, der bare ville have det sjovt og have os til at have det sjovt, og hans gl\u00e6de smittede virkelig. Det var en rigtig god start, og s\u00e5 fra en kunstner, jeg ikke havde forventet meget af.<\/p>\n
R.A. the Rugged Man spillede bagefter sammen med vores egen danske DJ Noize. DJ Noize var ganske fin som DJ, men R.A. the Rugged Man stjal fuldkommen showet. Han var bindegal. Han ruskede sikkerhedsfolk i h\u00e5ret, tog fat i pressekameraer og trak dem rundt p\u00e5 scenen. Han gik ud blandt os, og han var bare ikke til at stoppe. Allerede i f\u00f8rste nummer slap DJ Noize beatet, og R.A. spyttede bare de vildeste, hurtigste rim, man kunne forestille sig. Det er ret vildt. Han bad os ogs\u00e5 om at moshe, og det gjorde vi lykkeligt, selvom der ikke var s\u00e5 mange. Jeg fik endda sl\u00e5et min h\u00f8jre h\u00e5nd s\u00e5 grufuldt, at den begyndte at bl\u00f8de tre forskellige steder. Jeg ved ikke hvordan det skete, m\u00e6rkede det knap nok, men jeg g\u00e5r ud fra, at jeg slog\u00a0h\u00e5nden ind i et hegn. Han gik s\u00e5 langt, at beordre os til at bryde loven, og han spurgte endda en 12-\u00e5rig kn\u00e6gt, om han nogensinde havde v\u00e6ret i f\u00e6ngsel, alt sammen med et fantastisk glimt i \u00f8jet. Og s\u00e5 rappede han ogs\u00e5 bare virkelig svedigt. Han var helt sindssyg, og\u00a0det er forh\u00e5bentlig ikke sidste gang, jeg ser ham live.<\/p>\n
S\u00e5 stod det p\u00e5 D\u00e2m-Funk, som jeg bedst kender gennem albummet\u00a07 Days of Funk<\/em>, som han lavede sammen med Snoop Do… jeg mener Snoopzilla. Jeg har aldrig lyttet til \u00e9t eneste nummer fra den plade, s\u00e5 med andre ord vidste jeg stort set ikke, hvem D\u00e2m-Funk var, da jeg gjorde mig klar til at se ham. Han lavede noget meget George Clinton- og Dr. Dre-inspireret funkmusik, og jeg m\u00e5 sige, at det l\u00f8d godt meget af tiden, men det blev bare ret ensformigt. Han var heller ikke det mest interessante menneske at observere p\u00e5 scenen. Jovist, han blev n\u00f8dt til at v\u00e6re foran sit keyboard hele tiden, men s\u00e5dan var det ogs\u00e5, da jeg s\u00e5 James Blake, og han kommunikerede hele tiden med publikum.<\/p>\n Det n\u00e6ste var Lord Finesse og Large Professor. De var atter to musikere, jeg aldrig havde h\u00f8rt om, men de er \u00e5benbart veteraner, der begge er et sted i 40’erne. De fik publikum med, og de leverede et ret solidt show. Efter min mening, s\u00e5 blev det en smule trivielt. De var trods alt sammen med DJ’en det eneste p\u00e5 scenen, og de m\u00e5tte godt have pr\u00f8vet at k\u00f8re showet p\u00e5 lidt mere end bare deres rap-evner. Der var vist et enkelt DJ-nummer, men derudover var det bare deres st\u00e6rke rim. Og de var st\u00e6rke, tag ikke fejl af det, og det var n\u00e6ppe tilf\u00e6ldigt, at vi fik to rappere. De ville nemlig umuligt kunne have b\u00e5ret shows hver is\u00e6r, s\u00e5 deres hoppen frem og tilbage skaber en vis dynamik, vi ikke ville have f\u00e5et ellers, og derfor blev det stadig ganske hyggeligt. De tog heller ikke sig selv alt for seri\u00f8st, s\u00e5 det var forfriskende.<\/p>\n Jeg havde f\u00e5et forst\u00e5elsen af, at l\u00f8rdag ville v\u00e6re en rendyrket hip hop-dag. Javist, D\u00e2m-Funk laver rettere Funk, men det er en meget moderne, hip-hop-inspireret udgave af genren. Til geng\u00e6ld var Sean Kuti & Egypt 80 en regul\u00e6r undtagelse til dagens tema, for de laver regul\u00e6r afrobeat. Sean Kuti er \u00e5benbart s\u00f8n af det store afrobeat-navn Fela Kuti, som jeg aldrig har h\u00f8rt om, men i min dumme lille verden er afrobeat jo ogs\u00e5 mest af alt det der man hygger sig med, hvis der ikke er andet interessant p\u00e5 Roskilde. Dette var s\u00e5 ikke Roskilde, og ikke alene var der ikke andet interessant, der var slet ikke andet musik. Det endte dog med at blive ganske forn\u00f8jeligt. Det var ikke et h\u00f8jdepunkt eller noget, men det var stadig v\u00e6ldig sjovt. Orkestret var helt enormt, og der skete altid noget. B\u00e5de ungdommelige Sean Kuti og backingsangerinderne var fulde af liv, og publikum var ganske godt med hele vejen igennem, is\u00e6r n\u00e5r det stod p\u00e5 numsevrik fra sangerinderne. Det var en uventet oplevelse, og endda ogs\u00e5 en ret god en.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Anden dag p\u00e5 Vanguard startede med Kidd, og jeg forventede ikke s\u00e6rlig meget. Jeg \u00a0er ikke s\u00e6rlig stor fan af hans musik. Ja, det er en joke, men den er bare ikke morsom for mig. Det ender med at v\u00e6re … L\u00e6s resten