{"id":1334,"date":"2014-08-06T18:24:42","date_gmt":"2014-08-06T17:24:42","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1334"},"modified":"2016-08-08T10:23:44","modified_gmt":"2016-08-08T09:23:44","slug":"210-pavement-crooked-rain-crooked-rain-1994","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1334","title":{"rendered":"210 – Pavement – Crooked Rain, Crooked Rain (1994)"},"content":{"rendered":"

Jeg er en ret stor fan af alternativ rock, og en af de grupper, der var allerbedst i genrens guldalder i 90’erne var Pavement. De havde en meget atypisk lyd i forhold til deres samtid. Der var bands som The Smashing Pumpkins, Nirvana og Green Day, der var meget h\u00e5rdtsl\u00e5ende og punkede, og de havde tilsat lidt pop for at g\u00f8re melodierne mere f\u00e6ngende. S\u00e5dan var det ikke med Pavement. Pavement var faktisk stort set det modsatte, for deres forsanger Stephen Malkmus lyder konstant usikker og \u00f8m, og de har virkelig s\u00f8rget for at fjerne alt, der lugter af popstruktur p\u00e5 mange af deres sange.\u00a0Mange mener, at Pavement toppede med pladen\u00a0Crooked Rain, Crooked Rain<\/em>, og selvom jeg kun har h\u00f8rt enkelte sange fra deres \u00f8vrige plader, s\u00e5 kan jeg sige, at der skal meget til for at overg\u00e5\u00a0Crooked Rain, Crooked Rain<\/em>. Man kan f.eks. starte med\u00a0Stephen Malkmus’ evner som sangskriver. Hans levering tilf\u00f8jer selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 meget, men man kan huske individuelle linjer meget n\u00f8jagtigt efter f\u00f8rste gennemlytning, ogs\u00e5 selvom de aldrig bliver gentaget. Han har en helt speciel evne for at f\u00e5 ord til at passe helt perfekt til musik, s\u00e5 man bare bliver virkelig glad, n\u00e5r man h\u00f8rer det.<\/p>\n

Noget andet, der virkelig g\u00f8r\u00a0Crooked Rain, Crooked Rain<\/em>\u00a0til noget s\u00e6rligt er instrumentationen. Den er nemlig fuldkommen forf\u00e6rdelig. Tit holder rytmen slet ikke, der bliver af og til spillet toner, der slet ikke harmoniserer med resten af musikken, og det lyder ofte som om, der sker et eller andet, der ikke skulle ske. Det ville n\u00e6ppe fungere for alle bands i verden, men Pavement f\u00e5r det virkelig til at fungere. Deres musik er i forvejen meget skr\u00f8belig, og den store uperfektion i musikken. Det lyder som det musikalske svar p\u00e5 et korthus. Hvis det var lavet af rispapir. Og stod p\u00e5 en udend\u00f8rs sk\u00f8jtebane. Det er hele tiden. Nogle numre, heriblandt\u00a0Hit the Plane Down<\/em>\u00a0og\u00a0Unfair<\/em> er faktisk meget h\u00e5rde numre, der ikke er alt for ulig gamle Pixies-klassikere, men hvor Pixies tit er vrede og st\u00e6rke, s\u00e5 er Pavement det modsatte. Begge er forvirrede og larmende, men Pavement har sangene i en anden kontekst, og dette g\u00f8r hele forskellen. Desuden er Stephen Malkmus’ lille stemme bare helt perfekt til denne form for musik.<\/p>\n

Noget andet, der er helt essentielt ved\u00a0Crooked Rain, Crooked Rain<\/em> er albumdynamikken. Sangene er s\u00e5 forskellige, at pladen aldrig f\u00f8les som om, den gentager sig, og den sl\u00f8sede m\u00e5de, hvorp\u00e5 sangene lyder som om, at de ikke er s\u00e6rlig gennem\u00f8vede, hj\u00e6lper ogs\u00e5 p\u00e5 dette. De er ogs\u00e5 sat op, s\u00e5 de komplimenterer hinanden meget godt. De mest poppede numre,\u00a0Gold Soundz<\/em> og\u00a0Cut Your Hair<\/em>, er placeret med et par sange mellem sig, de h\u00e5rdere, mere Pixies-agtige numre har er ogs\u00e5 placeret godt fra hinanden, og selv som jeg kommer med alle s\u00e5dan nogle f\u00e6llesn\u00e6vnere, s\u00e5 udretter sangene slet ikke det samme. De g\u00f8r altid noget, der ikke var gjort tidligere, men denne skr\u00f8belighed bygger de stadig i f\u00e6llesskab op mod. Selv uden Malkmus’ stemme fungerer det, for den jazzede\u00a05-4=Unity\u00a0<\/em>er fuldkommen instrumental, og her falder musikken m\u00e5ske smukkere fra hinanden end p\u00e5 noget andet punkt p\u00e5 pladen. Det overrasker n\u00e6ppe mange, at jeg vil kokludere med at sige, at\u00a0Crooked Rain, Crooked Rain<\/em> er et mesterv\u00e6rk. Men det er sv\u00e6rt at udpege noget d\u00e5rligt ved den. Den er dejlig, den er holdbar, og man har bare lyst til at kramme Stephen Malkmus i l\u00f8bet af det hele.<\/p>\n