Efter Neneh Cherry og RocketNumberNine, s\u00e5 var det tid til et af festivalens st\u00f8rste navne: Babyshambles. Med Pete Doherty i spidsen fik man lige det, han de seneste par \u00e5r har gjort sig ber\u00f8mt for, nemlig d\u00e5rlig punktlighed. En forsinkelse er m\u00e5ske lidt en del af et Babyshambles-show, og det b\u00f8r fans v\u00e6re forberedt p\u00e5. P\u00e5 en festival er det dog mindre simpelt, for der er jo rent faktisk andre bands, der skal spille senere. Heldigvis fik Vanguard hurtigt skaffet sig en erstatning i form af et af landets bedste live-bands, Reptile Youth. De var virkelig fede p\u00e5 NorthSide, og de var faktisk m\u00e5ske endnu federe her. Forsanger Mads Damsgaard er en energibombe p\u00e5 Niveau med Iggy Pop, Mick Jagger og Miley Cyrus. M\u00e5ske hverken med bar mave, kokain, twerking eller andre kontroverser, men han underholder for fulde dr\u00f8n. Han hopper og springer, hamre l\u00f8s p\u00e5 koklokke, v\u00e6lter mikrofonstativer, g\u00e5r ud blandt publikum, hopper op i favnen p\u00e5 den f\u00f8rste og bedste muskul\u00f8se mand, der knap nok n\u00e5r at reagere, f\u00f8r folk flokkes til at holde Mads oppe. Og s\u00e5 er musikken ogs\u00e5 bare virkelig sjov og f\u00e6ngende, og det er bare umuligt selv at st\u00e5\u00a0stille heller.<\/p>\n
S\u00e5 Reptile Youth var en perfekt erstatning i mine \u00f8jne, og Little Dragon var det n\u00e6ste p\u00e5 programmet for mange, for mig var det aftensmad. Efter, jeg fik k\u00f8bt og spist pasta, s\u00e5 gik jeg lidt t\u00e6ttere p\u00e5 Little Dragon, der fortsatte festivalen stolte repr\u00e6sentation af Sverige. Hvis man ikke regner Neneh Cherry for at v\u00e6re svensker, s\u00e5 var Little Dragon nok den bedste af de svenske koncerter. Jeg kendte \u00e6rlig talt ikke meget til dem f\u00f8r, udover at de medvirker p\u00e5 to sange p\u00e5 Gorillaz’ Plastic Beach. De lavede meget dansevenlig\u00a0synthpop. De har vist mere v\u00e6ret ovre i noget downtempo og trip hop f\u00f8rhen, men til Vanguard var der d\u00f8mt fest. En fest, som jeg ikke ville have nydt, hvis jeg ikke var s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5. Lyden var ikke s\u00e5 god, det var sv\u00e6rt at opfange detaljerne i lyden, og det endte derfor med at blive lidt ensformigt. De var heller ikke helt vildt interessante p\u00e5 scenen, men hvis jeg nu skal fjerne mine anmelder-briller, s\u00e5 var det sjovt. Jeg hyggede mig med andre mennesker, der ogs\u00e5 havde det sjovt, og vi dansede og festede, og de pr\u00f8vede at komme sig over, at deres elskede Pete Doherty ikke var kommet, mens jeg selv bare var lykkelig over at se Reptile Youth igen.<\/p>\n
S\u00e5 gik The Savage Rose p\u00e5 scenen i den anden ende af festivalen, og dette havde jeg virkelig gl\u00e6det mig til. Nu havde jeg en smule frihed, jeg kunne g\u00e5 p\u00e5 toilettet, jeg kunne k\u00f8be kaffe, alt dette uden at frygte at misse en koncert, for jeg havde slet ikke planlagt at se dem i f\u00f8rste omgang. Ikke fordi jeg ikke kan lide dem, har aldrig lyttet s\u00e6rlig meget til dem, men det jeg har h\u00f8rt er ret godt, og p\u00e5 afstand kunne jeg ogs\u00e5 godt h\u00f8re, at de spillede godt, men jeg havde p\u00e5 intet tidspunkt lyst til at fare derover. Det var vigtigt for mig at v\u00e6re allerforrest til navnet, jeg havde gl\u00e6det mig mest til, George Clinton & Parliament-Funkadelic. Jeg stod og ventede ved siden af en svensker, der havde set George Clinton g\u00e5 forbi tidligere. Jeg s\u00e5 nogle af medlemmerne samt roadies s\u00e6tte showet op, og der var godt nok meget at tage sig af. Jeg kunne m\u00e6rke, at dette ville v\u00e6re noget helt s\u00e6rligt.<\/p>\n
Det var det godt nok ogs\u00e5. Det var et show uden lige. Mange medlemmer er ikke med i gruppen l\u00e6ngere, men de, der er der, er alle virkelig dygtige og charmerende. De k\u00f8rte i lang tid i det samme groove, men de grooves, som deres sange k\u00f8rer p\u00e5, er fuldkommen ud\u00f8delige. Jeg ville nok have v\u00e6ret fuldkommen tifreds hvis de ikke gjorde andet end at spille en 60 minutter lang udgave af\u00a0Mothership Connection<\/em>, for der er s\u00e5 meget at g\u00f8re med den sang, og de form\u00e5ede ogs\u00e5 at g\u00f8re rigtig meget. Og det gjorde de med mange af klassikerne. Vi fik\u00a0One Nation Under a Groove<\/em>, Flash Light<\/i>, Testify<\/i>\u00a0introen til\u00a0P-Funk (Wants to get Funked Up)<\/em>og det vidunderlige afslutningsnummer Give Up the Funk (Tear the Roof off the Sucker)<\/i>\u00a0blandet sammen med\u00a0Night of the Thumpasorus People<\/em>. De lavede ogs\u00e5 lidt kortere udgaver af nogle mindre kendte sange, der heller hverken var af Parliament eller Funkadelic oprindeligt – dog af andre relaterede projekter. Jeg var \u00e6rlig talt ikke s\u00e5 bekendt med disse sange, men de var med det samme s\u00e5 f\u00e6ngende, at jeg bare\u00a0m\u00e5tte<\/em> synge med. Der var ogs\u00e5 en danser, der spillede rollen som\u00a0Sir Nose D\u2019Voidoffunk, og han var virkelig underholdende. Han startede med at v\u00e6re s\u00e5 taktl\u00f8s, at man skulle tro, det var l\u00f8gn, men da Clinton r\u00f8rte ham, blev han pludselig fuld af funk. De hev ogs\u00e5 Death med op p\u00e5 scenen til sidst, som om der ikke var nok musikere allerede. Det var en sk\u00f8n koncert, og det er forh\u00e5bentlig ikke sidste gang, jeg ser dem.<\/p>\n Jeg overvejede lidt, om dagen burde slutte s\u00e5dan for mig. Det kunne ikke overg\u00e5s. Jeg havde lige set et af mine yndlingsbands fyre den af for fuld dr\u00f8n. De var fantastiske. Men nu vidste jeg jo, at Mew ogs\u00e5 var fede, de var fantastiske p\u00e5 NorthSide tidligere i \u00e5r, og de skulle nok v\u00e6re lige s\u00e5 sk\u00f8nne denne gang. Da dette var en mindre festival end NorthSide fik jeg chancen for at st\u00e5 t\u00e6ttere p\u00e5, og det var tryllebindende. Jeg stod sammen med nogle andre Mew-fans, der vist var endnu gladere for dem end jeg var, og selvom jeg aldrig havde m\u00f8dt dem f\u00f8r, s\u00e5 bragte musikken os sammen. De spillede, s\u00e5 det gik helt ind i hjertet, og m\u00f8rket passede s\u00e5 fremragende til deres \u00e6stetik. Jeg kunne ikke have forestillet mig denne koncert p\u00e5 noget andet tidspunkt end som det sidste. Det var magisk. Intet mindre end magisk. Med undtagelse af selvf\u00f8lgelig Parliament-Funkadelic, s\u00e5 forbinder jeg is\u00e6r denne f\u00f8rste dag med Mew. Se dem live, hvis du f\u00e5r chancen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Efter Neneh Cherry og RocketNumberNine, s\u00e5 var det tid til et af festivalens st\u00f8rste navne: Babyshambles. Med Pete Doherty i spidsen fik man lige det, han de seneste par \u00e5r har gjort sig ber\u00f8mt for, nemlig d\u00e5rlig punktlighed. En forsinkelse … L\u00e6s resten