{"id":1321,"date":"2014-08-04T15:23:09","date_gmt":"2014-08-04T14:23:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1321"},"modified":"2018-08-03T22:02:49","modified_gmt":"2018-08-03T21:02:49","slug":"212-ike-tina-turner-proud-mary-the-best-of-ike-tina-turner-1991","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1321","title":{"rendered":"212 – Ike & Tina Turner – Proud Mary: The Best of Ike & Tina Turner (1991)"},"content":{"rendered":"

\"\"Tina Turner er en af de bedste sangere nogensinde, og Ike Turner er p\u00e5 samme m\u00e5de en latterligt dygtig guitarist. De var stort set det perfekte par – alts\u00e5 musikalsk. De lavede mange klassiske singler sammen, og i l\u00f8bet af hele Tinas karriere, f\u00f8ler jeg ikke, at hun nogensinde har toppet det, hun lavede sammen med Ike i 60’erne og 70’erne. Mange af de allerbedste af disse sange blev i 1991 samlet p\u00e5 opsamlingen\u00a0Proud Mary: The Best of Ike & Tina Turner<\/em>. Denne opsamling er l\u00f8st kronologisk opstillet, s\u00e5 man m\u00e6rker deres udvikling, men der er ogs\u00e5 blevet t\u00e6nkt over, hvordan sangene komplimenterer hinanden. Det g\u00f8r, at pladen ikke f\u00f8les s\u00e5 lang, som den er. Den er 73 minutter lang, men den f\u00f8les ikke l\u00e6ngere end en almindelig plade. Pladen starter med nogle meget blues-pr\u00e6gede numre fra begyndelsen af 60’erne, hvor de da ogs\u00e5 begyndte deres samarbejde. Lige fra f\u00f8rste nummer,\u00a0A Fool in Love<\/em>, sl\u00e5r Tina fast, at hun virkelig har en stor stemme. Hun g\u00e5r fuldkommen amok f\u00f8r f\u00f8rste vers overhoved er begyndt. Der er 7 af s\u00e5dan nogle numre, og de er ikke det mest imponerende i deres diskografi, s\u00e5 jeg kunne sagtens have overlevet uden s\u00e5 mange. De er dog en vigtig del af historien, s\u00e5 det g\u00f8r ikke meget.<\/p>\n

Det f\u00f8rste nummer, der virkelig imponerer mig er\u00a0Come Together<\/em>. Selvf\u00f8lgelig g\u00f8r det det, det er jo skrevet af The Beatles, men jeg synes ogs\u00e5, at denne stil kl\u00e6der Tinas stemme langt bedre. Og efter det kommer der da to \u00f8vrige covers af henholdsvis Honky Tonk Women<\/i> af The Rolling Stones og\u00a0I Want to Take You Higher<\/em> af Sly and the Family Stone. De er begge glimrende, og de l\u00e6gger meget godt op til opsamlingens titelnummer, der kommer efter en lidt mere langsom\u00a0Ike-skrevet soul-sang ved navn\u00a0Workin’ Together<\/em>. Deres cover af Creedence Clearwater Revivals\u00a0Proud Mary\u00a0<\/em>finder man da lige p\u00e5 midten af pladen, og det er en sindssygt god udgave. Det er pladens l\u00e6ngste sang, og den bliver bygget virkelig flot op med ret let instrumentation. Midt i sangen skrues der godt op for tempoet, og instrumentationen bliver virkelig vild og funky. Sidenhen f\u00e5r man en samling mere moderne R&B-sange, som tit l\u00e6ner sig op af funkgenren. Nogle af de bedste er Nutbush City Limits<\/em>,\u00a0River Deep, Mountain High<\/em> og den todelte\u00a0Sexy Ida<\/em>, hvoraf is\u00e6r f\u00f8rste del er fremragende. Mange af sangene p\u00e5 pladens anden halvdel er ogs\u00e5 skrevet af Tina i stedet for Ike, og hun er en meget bedre sangskriver synes jeg selv.<\/p>\n

Pladen slutter med 4 numre, der afviger mere eller mindre fra resten. Med hensyn til de to f\u00f8rste, s\u00e5 er det mest af alt, fordi det er regul\u00e6r rockmusik. Det f\u00f8rste er optaget af Ike og Tina samtidig, og det er nok det bedste Ike-skrevne nummer, jeg har h\u00f8rt. Han synger ogs\u00e5 med p\u00e5 dette nummer, og deres stemmer fungerer sammen meget p\u00e5 samme m\u00e5de som med John Doe og Exene Cervenka fra punkgruppen X, som jeg aldrig har lagt skjul p\u00e5, at jeg er stor fan af. Det er selvf\u00f8lgelig ikke punk, men attitude har de stadig meget af. Det andet er pladens eneste solonummer af Tina. Det hedder The Acid Queen<\/i>, og det stammer fra filmatiseringen af The Who-albummet\u00a0Tommy<\/em>, og det er en virkelig god film, og trods Turners korte optr\u00e6den efterlader hun et stort indtryk. Her anbefaler jeg at afslutte albummet. Det er en fremragende sang at slutte af med, og de n\u00e6ste to numre er bare nogle gamle radioreklamer, der pr\u00f8ver at s\u00e6lge dig deres album\u00a0Come Together<\/em>. Det er en ret antiklimaktisk afslutning. Men opsamlingen er klart noget, du burde overveje at lytte til, hvis du vil have en r\u00e5, vild Tina Turner. Der er ikke \u00e9t nummer, der mangler, og der er masser af guf, du sikkert ikke kendte i forvejen.<\/p>\n