{"id":1318,"date":"2014-08-03T19:50:58","date_gmt":"2014-08-03T18:50:58","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1318"},"modified":"2018-08-03T21:58:51","modified_gmt":"2018-08-03T20:58:51","slug":"213-new-york-dolls-new-york-dolls-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1318","title":{"rendered":"213 &#8211; New York Dolls &#8211; New York Dolls (1973)"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"alignleft size-medium wp-image-3163\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/08\/213-300x300.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"300\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/08\/213-300x300.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/08\/213.jpg 600w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/>New York Dolls stillede i 1973 et meget godt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad hvis glam-rock ikke var s\u00e5 glamour\u00f8st? De gjorde dette med det grimmeste, mest ul\u00e6kre album, glam-rock nogensinde har set. Det hedder ligeledes\u00a0<em>New York Dolls<\/em>, og det starter med en af de bedste rocksange nogensinde, den fandenivoldske <i>Personality Crisis<\/i>, der er en af den slags sange, der kun kunne v\u00e6re lavet i 1977. At den er 4 \u00e5r \u00e6ldre m\u00e5 vi s\u00e5 bare ignorere. Den holder sig ikke tilbage, og foruden de typiske punk-instrumenter, s\u00e5 er der ogs\u00e5 et klaver, der tilf\u00f8jer rigtig meget. Det giver en stemning af gammeldags rock and roll, som Little Richard ville have lavet det, men det er bare meget mere beskidt og f\u00f8lelsesrigt. Der bliver skreget og skr\u00e5let for fuld dr\u00f8n, og dette kendetegner mange af sangene p\u00e5 pladen. Et andet mesterv\u00e6rk, der g\u00f8r dette er\u00a0<em>Trash<\/em>, en meget simpel sang, der midt i nummeret stopper fuldst\u00e6ndig, for da at begynde igen. Det g\u00f8r at sangen holder virkelig godt dynamisk, og det g\u00f8r ogs\u00e5, at man ikke har brug for nogle mere stille punkter i l\u00f8bet af de 3 minutter, den varer. \u00a0Sangens l\u00e6ngde f\u00e5r ogs\u00e5 klimakset til at f\u00f8les s\u00e5 meget st\u00f8rre. Det ville n\u00e6ppe f\u00f8les s\u00e5 stort, hvis den kun varede 2 minutter.<\/p>\n<p>Ja, 3 minutter er ret l\u00e6nge i denne sammenh\u00e6ng, for meget af musikken p\u00e5\u00a0<em>New York Dolls<\/em> er stort set rendyrket punkmusik, det er bare fra f\u00f8r Ramones, Sex Pistols og The Clash gjorde genren s\u00e5 popul\u00e6r, at den fik et navn. Det g\u00e6lder mere end bare\u00a0<em>Personality Crisis<\/em> og\u00a0<em>Trash<\/em>, b\u00e5de\u00a0<em>Looking for a Kiss<\/em>, <em>Pills<\/em>,\u00a0<em>Jet Boy<\/em> og mange andre sange har virkelig meget til f\u00e6lles med punk, mere end p\u00e5 nogen anden protopunk-plade, jeg kender. Uanset om vi snakker sangskrivning, lyd, attitude, tekstunivers, det hele passer s\u00e5 perfekt ind i de sene 70&#8217;ere. Den eneste undtagelse skulle lige v\u00e6re l\u00e6ngden p\u00e5 sangene. Den korteste sang p\u00e5 pladen er omkring de tre minutter, hvilket er l\u00e6ngere end noget nummer p\u00e5 de f\u00f8rste tre Ramones-plader. Det l\u00e6ngste nummer er faktisk ogs\u00e5 meget punket, og det f\u00f8les rigtig stort. Den hedder <i>Frankenstein<\/i>\u00a0og er 6 minutter lang.\u00a0Sangens klimaks er et af de helt store lydm\u00e6ssige h\u00f8jdepunkter p\u00e5 pladen. Det er et sk\u00f8nt nummer, og det g\u00f8r noget med punk-lyden, som f\u00f8rst rigtig blev popul\u00e6rt i 80&#8217;ernes post-punk og post-hardcore.<\/p>\n<p>Nu siger jeg, at st\u00f8rstedelen er punk, men det er ikke det hele. Is\u00e6r \u00e9t nummer er s\u00e5 rendyrket glam-rock, at det er umuligt at tage fejl af. Nummeret hedder\u00a0<em>Lonely Planet Boy<\/em>, det er stille, k\u00f8rer p\u00e5 akustisk guitar, der er en saxofon p\u00e5, og der bliver sunget om planeter. Andre numre, f.eks. lyder den koklokke-tunge\u00a0<em>Private World<\/em>\u00a0ogs\u00e5 som noget, T. Rex sagtens kunne have lavet. Men at lyde som T. Rex er ikke en d\u00e5rlig ting, og de var alligevel en af de h\u00e5rdere af de store glam-grupper, s\u00e5 det passer stadig perfekt ind. Selv mange af de mest punkede sange, heriblandt\u00a0<em>Bad Girl<\/em><em>\u00a0<\/em>og\u00a0<em>Pills\u00a0<\/em>lyder liges\u00e5 meget af Ramones som af T. Rex. Og det er nok pr\u00e6cis s\u00e5dan jeg vil beskrive den generelle oplevelse man f\u00e5r, n\u00e5r man lytter til New York Dolls&#8217; debutplade: det er en fantastisk mellemting mellem Ramones og T. Rex, som meget overraskende nok holder i l\u00f8bet af hele 43 minutter. Der er ikke \u00e9t nummer p\u00e5 pladen, jeg ikke nyder, og jeg har spillet albummet adskillige gange efterh\u00e5nden, og ikke \u00e9n gennemlytning har ikke v\u00e6ret fremragende. Hvad end du er til glam-rock eller punk, s\u00e5 burde\u00a0<em>New York Dolls<\/em> v\u00e6re noget for dig.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/Ctg5FCS1wCM\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>New York Dolls stillede i 1973 et meget godt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad hvis glam-rock ikke var s\u00e5 glamour\u00f8st? De gjorde dette med det grimmeste, mest ul\u00e6kre album, glam-rock nogensinde har set. Det hedder ligeledes\u00a0New York Dolls, og det starter med en &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1318\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1327,1887],"tags":[40,646,289,135],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1318"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1318"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1318\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3164,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1318\/revisions\/3164"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1318"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1318"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1318"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}