Vanguard Festival 2014 startede fredag kl. 12:25, og langt de f\u00e6rreste var m\u00f8dt op endnu. Pladsen f\u00f8ltes rigtig tom, og der var omkring 10, da der var flest, der stod oppe ved scenen for at se svenske Hurula. Selv kendte jeg dem ikke f\u00f8r koncerten, men jeg blev ret glad for dem. De var meget energiske, og de fik da s\u00f8rget for, at vi v\u00e5gnede. Men desv\u00e6rre var det sv\u00e6rt for dem at v\u00e6re s\u00e6rlig entusiastiske, n\u00e5r der ikke var flere til at v\u00e6re med. Jeg stod ved siden af en meget entusiastisk svensker, som sagtens kunne agere helt publikum, og hun havde vist set dem adskillige gange, og de var den v\u00e6sentligste \u00e5rsag til, at hun var kommet. De gjorde ikke meget p\u00e5 scenen, og deres meget farverige look var nok det mest interessante rent visuelt. Det var ikke en af de bedste koncerter, men den gik da an.<\/p>\n
M\u00e5ske var det i det hele taget en d\u00e5rlig id\u00e9 at starte med svenskere, der ikke har s\u00e5 mange fans i Danmark. Efter Seinabo Sey, der ligeledes er svensk, h\u00f8rte jeg nogle andre snakke om, at de godt kunne genkende sangen\u00a0Hard Time<\/em>, der har v\u00e6ret et hit p\u00e5 P3, men at de ikke vidste, at det var hende. Hun gjorde heller ikke s\u00e6rlig meget p\u00e5 scenen, men hendes stemme kunne b\u00e6re meget, og selvom der ikke var mange tilskuere i starten, s\u00e5 fik hun tiltrukket en hel del. Hun var meget charmerende, men der skete godt nok ikke meget. Jeg har sv\u00e6rt ved at pointere noget godt eller skidt, for det var ganske begivenhedsl\u00f8st. Det var nogle fine popsange, der var sunget ganske godt, men det gjorde ikke det store indtryk.<\/p>\n Jeg var til geng\u00e6ld virkelig glad for Death. Bare rolig, det popul\u00e6re d\u00f8dsmetal-band har ikke fundet sammen igen uden at du fik noget at vide. Dette er et andet band af samme navn, der har eksisteret i l\u00e6ngere tid. De lavede punk, f\u00f8r der var noget, der hed det, og de opfattes i dag som et af de st\u00f8rste bands i protopunk-genren. Og s\u00e5 er de oven i k\u00f8bet alle tre sorte, s\u00e5 det ser man ikke hver dag. I dag er de naturligvis gamle, men det skal ikke forhindre dem i at kl\u00e6de sig i skindt\u00e6tte leopardbukser og l\u00e6derjakker med nitter. De var virkelig charmerende, og de havde faktisk l\u00e6rt at sige K\u00f8benhavn p\u00e5 dansk – eller Copenhavn, hvis vi skal v\u00e6re n\u00f8jagtige. De sagde ogs\u00e5 “Vi er dod”. De opf\u00f8rte sig stadig som om, de var midt i deres 20’ere, og de spillede s\u00e5vel som sang stadig virkelig godt. Det er alt, jeg h\u00e5bede p\u00e5, at koncerten ville blive. Death var et af de navne, jeg gl\u00e6dede mig mest til, og forventningerne blev mere end indfriet. Og s\u00e5 annoncerede de ogs\u00e5, at de udgiver et nyt album for f\u00f8rste gang siden 1976.<\/p>\n Choir of Young Believers spillede derefter, og lad mig sige f\u00f8rst, at jeg synes, de er virkelig dygtige musikere, men deres musik er ret stille og meget personlig, og jeg var lidt nerv\u00f8s for, hvad der ville ske, n\u00e5r de nu skulle spille live. James Blake og The National laver heller ikke det mest energiske musik i verden, men de lavede begge formidable koncerter, da jeg s\u00e5 dem, og i sidstn\u00e6vnte tilf\u00e6lde var det endda ogs\u00e5 udend\u00f8rs og til en festival. Jeg havde det ikke helt p\u00e5 samme m\u00e5de med Choir of Young Believers – et glimrende band, som du helt klart burde lytte til. Det startede skidt med nogle tekniske problemer, og forsanger \u00a0Jannis Noya Makrigiannis beordrede folk, der sad ned omme bag ved, til at rejse sig op, for efter et par sange at tr\u00e6kke det til sig. Ikke s\u00e6rlig rock and roll. Der var et af deres numre, kan ikke huske hvilket, hvor de sagde, at de m\u00e5ske ikke var et danseband, men denne sang kunne man godt danse til. Og det kunne man, det var et klart h\u00f8jdepunkt, men de fleste andre sange var sv\u00e6re at f\u00e5 meget reaktion til. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg som tilskuer\u00a0skulle for at udf\u00f8re min del af jobbet. Skulle jeg klappe med? Skulle jeg smile? Skulle jeg blot beundre de virkelig dygtige musikere? Det var \u00e6rlig talt ret kedeligt.<\/p>\n Blev festivalen ved p\u00e5 denne m\u00e5de? N\u00e6, Neneh, n\u00e6nnede ikke at skuffe os. Neneh Cherry er 50 \u00e5r gammel nu, men man kunne slet ikke m\u00e6rke det. Hun var fuld af energi, charme, selvtillid, attitude, og hun havde ogs\u00e5 et godt band med. RocketNumberNine var m\u00e5ske ikke n\u00e6r s\u00e5 interessante at se p\u00e5, men det simple synth\/tromme-akkompagnement passede glimrende til Neneh Cherrys stil. Hun var r\u00e5 som Sushi her. De\u00a0spillede stort set kun numre fra Cherrys nyeste plade, som hun da ogs\u00e5 har lavet i samarbejde med RocketNumberNine. Hun var ungdommelig og hun var rig p\u00e5 personlighed, noget hun is\u00e6r gjorde udtryk for mellem numrene. Hun var bare s\u00e5dan en hum\u00f8rbombe, man kunne ikke undg\u00e5 at blive glad i hendes selskab. Det var n\u00e6sten lige s\u00e5 godt som Death!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Vanguard Festival 2014 startede fredag kl. 12:25, og langt de f\u00e6rreste var m\u00f8dt op endnu. Pladsen f\u00f8ltes rigtig tom, og der var omkring 10, da der var flest, der stod oppe ved scenen for at se svenske Hurula. Selv kendte … L\u00e6s resten