{"id":1311,"date":"2014-07-31T17:22:34","date_gmt":"2014-07-31T16:22:34","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1311"},"modified":"2018-08-03T21:57:13","modified_gmt":"2018-08-03T20:57:13","slug":"214-bo-diddley-bo-diddleygo-bo-diddley-1990","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1311","title":{"rendered":"214 – Bo Diddley – Bo Diddley\/Go Bo Diddley (1990)"},"content":{"rendered":"

\"\"I 1990 genudgav pladeselskabet MCA rockpioneren Bo Diddleys f\u00f8rste to albums p\u00e5 \u00e9n cd. Det f\u00f8rste, der simpelt nok hedder\u00a0Bo Diddley<\/em>, var mest af alt en opsamling af udvalgte singler og B-sider, han udgav i l\u00f8bet af 50’erne. Denne blev oprindeligt udgivet i 1958, og de fleste af hans store singler udkom f\u00f8r det, s\u00e5 man savner ikke meget. Det andet hedder Go Bo Diddley<\/em>, og det er et mere regul\u00e6rt album. Det blev udgivet \u00e5ret efter, og derp\u00e5 er et meget varieret udbud af sange, hvoraf mange nok aldrig ville kunne blive hits. Bo Diddley<\/i>\u00a0starter med mandens to mest ikoniske sange, og det er et rigtig godt valg. Den f\u00f8rste,\u00a0Bo Diddley<\/em> er en af de bedste rock and roll-sange nogensinde med sit vilde og i dag ikoniske beat, mens\u00a0I’m A Man<\/em> er blues i verdensklasse. Det er et virkelig simpelt riff, som oven i k\u00f8bet er stj\u00e5let direkte fra\u00a0Hoochie Coochie Man<\/em> af Muddy Waters, men det her fungerer bare endnu bedre, nok fordi det er blevet gjort endnu mere simpelt. Man f\u00f8ler sig altid virkelig sej, n\u00e5r man lytter til den. Og teksten er bare s\u00e5 fr\u00e6k, at det er sv\u00e6rt at overg\u00e5 den, men ligesom med beatet fra\u00a0Bo Diddley<\/em>, s\u00e5 er riffet fra I’m A Man<\/i> blevet brugt af talrige musikere sidenhen, og man forst\u00e5r godt hvorfor.<\/p>\n

Det bliver efterfulgt af stort set alle Bo Diddleys andre klassikere – selv f\u00f8ler jeg at\u00a0Mona<\/em>\u00a0og Road Runner\u00a0<\/i>mangler, men\u00a0Road Runner\u00a0<\/em>var end ikke udgivet dengang, s\u00e5 det kan selvf\u00f8lgelig undskyldes. Og\u00a0Mona<\/em> var trods alt kun en b-side til\u00a0Hey! Bo Diddley<\/em>, og hverken han eller pladeselskabet kunne forudsige, at sangen ville blive s\u00e5 popul\u00e6r. Hey! Bo Diddley<\/i> er til geng\u00e6ld at finde p\u00e5 pladen, og selvom den er dybt sexistisk, s\u00e5 er den ogs\u00e5 virkelig god. Den er bygget over\u00a0Old MacDonald Had a Farm<\/em>, og den bliver faktisk forvandet til en ret sej rock and roll-sang. P\u00e5 pladen er der en ganske fin blanding af traditionel bluesmusik og mere moderne rock and roll, og denne blanding f\u00e5r virkelig pladen til at holde. Med\u00a0Bo Diddley<\/em>-pladen vidste jeg, at jeg ville elske den, s\u00e5 snart jeg s\u00e5 tracklisten, men med\u00a0Go Bo Diddley<\/em> kendte jeg ikke et eneste nummer i forvejen, s\u00e5 det var en meget interessant oplevelse. Der er nogle ret sp\u00f8jse\u00a0numre her og der p\u00e5 pladen, f.eks. er\u00a0Say Man<\/em> en virkelig s\u00e6rpr\u00e6get sang, hvor han har en ganske morsom samtale med sin maracas-spiller over en meget energisk instrumentation.<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 hele 2 instrumentale numre, der agerer meget forskelligt fra hinanden. Det er dog ikke alle numre p\u00e5\u00a0Go Bo Diddley<\/em>, der er lige interessante. F.eks. er Dearest Darling <\/i>herp\u00e5, og mens det er en virkelig god sang, s\u00e5 har vi allerede h\u00f8rt den p\u00e5\u00a0Bo Diddley<\/em>, og jeg anmelder trods alt den samlede pakke. Desuden er\u00a0Oh Yeah<\/em> stort set bare\u00a0I’m a Man<\/em> med anden tekst. Mange af sangene er bare heller ikke s\u00e5 mindev\u00e6rdige, selvom visse, f.eks.\u00a0Say Man<\/em>,\u00a0Crackin’ Up\u00a0<\/em>og is\u00e6r den dramatiske\u00a0The Great Grandfather<\/em> er s\u00e6rdeles positive bekendskaber. St\u00f8rstedelen er heldigvis ret gode, men man kan m\u00e6rke noget albumfyld. F.eks. er\u00a0I’m Sorry<\/em> en virkelig kedelig doo-wop-sang af den mest traditionelle slags. Jeg forst\u00e5r godt, at de valgte at udgive denne som en single, for lyden var meget popul\u00e6r dengang, men jeg synes ikke rigtig, at sangen holder. At s\u00e6tte\u00a0Bo Diddley<\/em> og\u00a0Go Bo Diddley<\/em> p\u00e5 samme cd var en rigtig god id\u00e9. De f\u00f8les begge meget korte og ufuldendte uden hinanden. De er vist blevet udgivet sammen i et par forskellige sammenh\u00e6nge, og de komplimenterer hinanden meget godt: en hitparade efterfulgt af noget mere ukendt. Hvis du kan lide klassisk rock and roll, er dette helt klart noget for dig.<\/p>\n