{"id":1306,"date":"2014-07-30T19:22:08","date_gmt":"2014-07-30T18:22:08","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1306"},"modified":"2018-08-03T21:54:38","modified_gmt":"2018-08-03T20:54:38","slug":"215-bobby-bland-two-steps-from-the-blues-1961","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1306","title":{"rendered":"215 – Bobby Bland – Two Steps from the Blues (1961)"},"content":{"rendered":"

\"\"Bobby Bland, der ogs\u00e5 gik\u00a0under det lidt mere eklektiske navn Bobby “Blue” Bland, er en af de st\u00f8rste bluessangere nogensinde, og han udgav nogle ret succesfulde singler i 50’erne og starten af 60’erne. Mange af disse blev i 1961 opsamlet sammen med nogle f\u00e5 helt nye numre p\u00e5 Bobby Blands f\u00f8rste soloalbum,\u00a0Two Steps from the Blues<\/em>. Det er stort set en opsamling, men den bliver tit opfattet som et reelt studiealbum, og det forst\u00e5r man faktisk godt. For det f\u00f8rste starter den meget bl\u00f8dt med titelnummeret, hvorp\u00e5 Blands stemme virkelig udm\u00e6rker sig. Dette er en af de f\u00e5 sange, der ikke tidligere var en single, og den bliver efterfulgt af en hel lille fort\u00e6lling, der spreder sig over 3 sange. Det er m\u00e5ske ikke tilsigtet, men\u00a0Cry Cry Cry<\/em>,\u00a0I’m Not Ashamed<\/em> og\u00a0Don’t Cry No More<\/em>\u00a0fungerer faktisk som en hel lille fort\u00e6lling. P\u00e5\u00a0Cry Cry Cry<\/em> sl\u00e5r han bittert op med sin udk\u00e5rne og beordrer hende til at gr\u00e6de. Det er en meget traditionel bluessang, mens I’m Not Ashamed<\/i>, der handler om at hun s\u00e5 ser ham gr\u00e6de, og at de finder sammen igen, er mere soul-pr\u00e6get. Den afsluttes s\u00e5 af den festlige pop-R&B-sang\u00a0Don’t Cry No More<\/em>, hvor den store gl\u00e6de findes igen. At de alle har ordet “cry” i deres hook g\u00f8r, at de f\u00f8les s\u00e5 sammenh\u00e6ngende.<\/p>\n

Efter det begynder det dog at f\u00f8les som en opsamling igen. Track 5-12 har ikke meget med hinanden at g\u00f8re, men de viser stadig en meget alsidig Bobby Bland, der sl\u00f8rer linjerne mellem blues og soul finere end nogen anden sanger har gjort. Der er ganske vist rendyrkede bluesnumre som\u00a0Little Boy Blue<\/em> og\u00a0I Don’t Need No Woman<\/em>, og sange\u00a0som I’ve Got to Forget You<\/em> og\u00a0Lead Me On<\/em> er stort set bare soul, men p\u00e5 meget af pladen fusioneres det s\u00e5 naturligt, at man knap nok l\u00e6gger\u00a0m\u00e6rke til, at f.eks.\u00a0I Pity the Fool<\/em> laver virkelig markante stilskift. Personligt elsker jeg, n\u00e5r musikere pr\u00f8ver at trandencere genreboksene for i stedet at udfolde sig kreativt. Han skrev dog ingen af sangene p\u00e5 pladen selv, men jeg s\u00e6tter pris p\u00e5, at han som sanger\u00a0ikke holdt sig fra genrer, han ikke var vant til, for hans stemme er smuk p\u00e5 hvert eneste nummer.\u00a0Instrumentationen er ogs\u00e5 virkelig varieret. Der er b\u00e5de numre, hvorp\u00e5 guitaren er det vigtigste instrument og nogle hvor man knap nok kan h\u00f8re det. Der bliver derudover leget med orgel, klaver, trompeter og en masse andet guf.<\/p>\n

Der er ingen sange, jeg synes er d\u00e5rlige p\u00e5\u00a0Two Steps from the Blues<\/em>, men til geng\u00e6ld er der heller aldrig noget nummer, der bl\u00e6ser mig omkuld. Jeg savner lidt et dynamisk h\u00f8jdepunkt. Pladen er kun 30 minutter lang, og p\u00e5 den tid f\u00e5r man 12 rigtig gode bluessange, men l\u00e6ngden kan m\u00e6rkes rigtig tydeligt. N\u00e5r man har s\u00e5 intense plader som\u00a0Los Angeles\u00a0<\/em>af X eller s\u00e5 simplistiske plader som\u00a0Pink Moon<\/em>, s\u00e5 fungerer det. Med\u00a0Two Steps from the Blues<\/em> f\u00f8les det lidt uafsluttet. Jeg m\u00e5 dog indr\u00f8mme, at starten er virkelig klogt skruet sammen, og det er de f\u00e6rreste opsamlingsalbums, der er s\u00e5 klogt udt\u00e6nkt. Det er dog lidt synd, at det ikke bliver ved. Der er helt sikkert bedre opsamlinger derude, men\u00a0Two Steps from the Blues<\/em> giver dig stadig noget af det bedste, manden har lavet, og oven i k\u00f8bet p\u00e5 meget kort tid. Bobby Bland har en virkelig sk\u00f8n stemme, han opf\u00f8rer nogle virkelig gode sange, og det er meget varieret. S\u00e5 hvis du er til blues eller soul og ikke er s\u00e6rlig bekendt med Bobby Bland, s\u00e5 b\u00f8r du blive det, og\u00a0Two Steps from the Blues<\/em> er et godt sted at starte.<\/p>\n