{"id":1303,"date":"2014-07-29T10:11:20","date_gmt":"2014-07-29T09:11:20","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1303"},"modified":"2018-08-03T21:51:03","modified_gmt":"2018-08-03T20:51:03","slug":"216-the-smiths-the-queen-is-dead-1986","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1303","title":{"rendered":"216 – The Smiths – The Queen Is Dead (1986)"},"content":{"rendered":"

\"\"Jeg har aldrig lagt skjul p\u00e5, at The Smiths er et af mine yndlingsbands, og deres store mesterv\u00e6rk er generelt opfattet som v\u00e6rende deres tredje plade,\u00a0The Queen Is Dead\u00a0<\/em>fra 1986. Mens jeg selv har meget sv\u00e6rt ved at udpege en favorit blandt deres fire fantastiske albums, s\u00e5 forst\u00e5r jeg det godt. Ikke alene har\u00a0The Queen is Dead\u00a0<\/em>nogle virkelig st\u00e6rke sange p\u00e5 sig, men den har ogs\u00e5 haft enorm indflydelse p\u00e5 90’ernes popul\u00e6re britpop-bands. Den starter med et titelnummer, og det er en perfekt start. De f\u00f8rste par sekunder med vokal lyder som noget dreampop, men efter det g\u00e5r man over i Morrisseys velkendte stemme, og s\u00e5 er man som Smiths-fan glad. The Queen Is Dead<\/i> er som s\u00e5dan ikke en s\u00e6rlig poppet plade. Der er ikke mange sange med popstruktur, Morrisseys stemme er n\u00e6sten s\u00e5 langt fra George Michaels som muligt, og mixingen er meget alternativ. De f\u00e6rreste popmusikere ville normalt have en s\u00e5 klar bas som p\u00e5 denne plade. Dog er samtlige sange p\u00e5\u00a0The Queen Is Dead<\/em> virkelig f\u00e6ngende. De er lette at synge med p\u00e5, og det skyldes nok bare den st\u00e6rke sangskrivning, der ikke h\u00e6nger sig p\u00e5 gentagelser for at give dig en sang p\u00e5 hjernen.<\/p>\n

Lyrisk er Morrissey ikke n\u00e6r s\u00e5 diskret som tidligere, men at alting er s\u00e5 direkte g\u00f8r det s\u00e5 meget mere gribende. Tit t\u00e6nker man “sagde han lige det?”, og ja, det gjorde han. Han skaber sk\u00f8re billeder af en sognepr\u00e6st ikl\u00e6dt ballerinadragt, forn\u00e6rmer folks poesi p\u00e5 groveste vis, og fantaserer om at blive k\u00f8rt ned af store biler. Alts\u00e5 albummets titel er\u00a0The Queen Is Dead<\/em>, og med den form\u00e5ede de om muligt at lave en endnu mere kontrovers-indbydende titel end den foreg\u00e5ende\u00a0Meat Is Murder<\/em>. Men Morrissey\u00a0er dog alt dette p\u00e5 en meget morsom m\u00e5de. Han har meget charme med sig i l\u00f8bet af det hele, og det betyder meget. P\u00e5\u00a0There Is a Light<\/em>\u00a0That Never Goes Out<\/em>, hvor han netop fantaserer om at blive k\u00f8rt ned, s\u00e5 synger han jo \u00a0om k\u00e6rlighed. Det er en af de smukkeste k\u00e6rlighedssange nogensinde, og der er et sj\u00e6ldent strejf af lykke p\u00e5 dette nummer, noget man ikke ser meget til hos gruppen. Det m\u00e6rker\u00a0man ogs\u00e5 p\u00e5\u00a0Cemetery Gates<\/em>, hvor der bliver sunget om at m\u00f8de sin udk\u00e5rne ved en kirkeg\u00e5rd. Igen, Morrisseys hjerne er forskruet p\u00e5 den dejligst t\u00e6nkelige m\u00e5de.<\/p>\n

Musikalsk sker der ogs\u00e5 mange interessante ting. Der bliver brugt bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige stemmeeffekter p\u00e5\u00a0Bigmouth Strikes Again<\/em>, og mange steder p\u00e5 pladen er der meget naturligt lydende synth-strygere og -fl\u00f8jter. Marr spiller endda p\u00e5 visse numre pumpeorgel. Det er ikke Grateful Dead eller noget, men pointen er, at denne plade har mere instrumental variation end tidligere, og det kan g\u00f8re den meget lettere at blive glad for. Det mest interessante \u00f8jeblik p\u00e5 et instrumentalt niveau er efter min mening p\u00e5 afslutningsnummeret,\u00a0Some Girls Are Bigger Than Others<\/em>. Sangen starter med at fade ind, og \u00f8jeblikkeligt efter fader den ud, og s\u00e5 fader den tilbage igen. Det er ret genialt gjort, og det s\u00f8rger for at f\u00e5 lytteren til at t\u00e6nke over det, og dermed bem\u00e6rke sangen.\u00a0Og Some Girls Are Bigger Than Others<\/em> er ogs\u00e5 et fantastisk nummer at afslutte med. Og for en gangs skyld f\u00f8les det konkluderende at afslutte med et fade, for det\u00a0er jo det, nummeret drejede sig om i starten.\u00a0The Queen Is Dead<\/em> er en mesterlig plade, og hvis du vil l\u00e6re The Smiths at kende er det det allerbedste sted at starte.<\/p>\n