{"id":1299,"date":"2014-07-28T16:58:46","date_gmt":"2014-07-28T15:58:46","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1299"},"modified":"2018-08-03T21:49:45","modified_gmt":"2018-08-03T20:49:45","slug":"217-beastie-boys-licensed-to-ill-1986","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1299","title":{"rendered":"217 – Beastie Boys – Licensed to Ill (1986)"},"content":{"rendered":"

\"\"Jeg har efterh\u00e5nden gjort det ret klart, at jeg elsker hip hop i mange forskellige afskygninger, men alligevel har jeg altid haft v\u00e6sentlige problemer med langt de fleste hip hop-plader, jeg har anmeldt. Det er ikke n\u00e6r s\u00e5 slemt i dag, men f\u00f8r i tiden var der mange skratch-numre, skits og decideret fyld p\u00e5 selv de bedste plader. De eneste hip hop-plader, jeg ind til videre har anmeldt, der ikke har haft \u00e9t svagt nummer er\u00a0The Blueprint<\/em> af Jay-Z, Enter the Wu-Tang (36 Chambers)<\/em>\u00a0af Wu-Tang Clan og\u00a0Illmatic\u00a0<\/em>af Nas. Det vil jeg allerede afsl\u00f8re, at denne anmeldelse vil \u00e6ndre p\u00e5, for\u00a0Licensed to Ill<\/em> af Beastie Boys er en af de bedste hip hop-plader nogensinde. Og det er sjovt, for jeg ville aldrig p\u00e5 et lyrisk niveau sammenligne Beastie Boys med f.eks. Jay-Z, Nas og st\u00f8rstedelen af Wu-Tang Clan, og alene\u00a0med hensyn til deres flow, s\u00e5 er de p\u00e5\u00a0Licensed to Ill\u00a0<\/em>ikke synderligt imponerende. De er til geng\u00e6ld fulde af energi og personlighed, og personlighed kan r\u00e6kke langt. Det hj\u00e6lper nok ogs\u00e5 meget, at der er tre\u00a0af dem. Blandt de tre\u00a0er MCA nok den eneste, jeg kunne udholde at h\u00f8re en solo-plade med, for b\u00e5de Mike D og is\u00e6r Ad-Rock er meget h\u00f8jlydte og irriterende p\u00e5 en s\u00e6rt tiltalende m\u00e5de.<\/p>\n

Beastie Boys rapper p\u00e5\u00a0Licensed to Ill<\/em> ikke rigtig om andet end nogle vilde r\u00f8verhistorier, barnlige fantasier og alt muligt, som ville v\u00e6re uudholdeligt at h\u00f8re p\u00e5, hvis de tog sig selv mere seri\u00f8st. Men det g\u00f8r de ikke, og selv i dag fungerer\u00a0Licensed to Ill\u00a0<\/em>p\u00e5 et satirisk plan. Det virker faktisk skr\u00e6ddersyet til at g\u00f8re grin med moderne mainstream-rappere, men den slags typer fandtes selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 dengang, de tjente bare ikke penge p\u00e5 at udstille deres sk\u00f8desl\u00f8shed som noget at aspirere efter. Der er dog ingen, der har lyst til at v\u00e6re de figurer, Beastie Boys portr\u00e6tterer p\u00e5\u00a0Licensed to Ill<\/em>. De er naive, de er dumme, de tror selv, at de er de sejeste. P\u00e5\u00a0(You Gotta) Fight for Your Right (To Party)<\/em> rapper de om at pj\u00e6kke fra skole, p\u00e5\u00a0Paul Revere<\/em>\u00a0truer de med at dr\u00e6be hinanden. Kontrasten mellem disse f\u00e5r mange af deres alligevel langt ude fort\u00e6llinger til at virke fuldkommen usandsynlige, selv inden for det ellers selvskabte univers. Og denne personlighed er da ogs\u00e5 virkelig hjulpet af skingre Ad-Rock, spr\u00f8de MCA og frembrusende Mike D. Is\u00e6r Ad-Rock lyder bare som en 7-\u00e5rig i sin attitude, og det g\u00f8r det sv\u00e6rt ikke at holde af.<\/p>\n

Albummet er produceret af Beastie Boys i samarbejde med Rick Rubin. Han er en n\u00e6sten endnu vigtigere person i genrens historie end Beastie Boys. Han producerede\u00a0allerede f\u00f8r License to Ill<\/em> for Run-D.M.C. og LL Cool J, og senere ville han ogs\u00e5 samarbejde med bl.a. Public Enemy, Jay-Z, Eminem og rapguden over dem alle: Sir Mix-a-Lot. Det var praktisk talt ham, der skabte den h\u00e5rdtsl\u00e5ende, vrede lyd, mange forbinder med meget af den bedste guldalder-hip hop. F\u00f8r ham var stort set alle hip hop-samples af funk og lignende genrer, men han havde en baggrund i rockmusik og dermed et bredere spektrum end de fleste hip hop-producere.\u00a0Der er ganske vist lyd fra Stevie Wonder, Kool & the Gang og Barry White, men lige s\u00e5 meget\u00a0kommer fra navne som Led Zeppelin, AC\/DC og The Clash. Beastie Boys lavede ogs\u00e5 tidligere hardcore punk, s\u00e5 det giver et udsyn p\u00e5 musikken, der stadig virker originalt i dag, for jeg kan ikke n\u00e6vne \u00e9n anden rapper, der har en baggrund i lignende genrer. Og det er nok s\u00e5dan noget, der har gjort, at\u00a0Licensed to Ill<\/em> bare holder. Det er en fantastisk plade, og den kunne sagtens v\u00e6re en af mine top 10 hip hop-plader.<\/p>\n