{"id":1290,"date":"2014-07-23T23:00:58","date_gmt":"2014-07-23T22:00:58","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1290"},"modified":"2018-08-03T21:40:00","modified_gmt":"2018-08-03T20:40:00","slug":"220-professor-longhair-new-orleans-piano-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1290","title":{"rendered":"220 – Professor Longhair – New Orleans Piano (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"New Orleans er en af musikkens helt store\u00a0byer. Mange synger om den, ligeledes kommer mange store musikere derfra. Is\u00e6r er byen kendt for sit store jazz-liv, og der er da en hel genre ved navn New Orleans jazz. Meget samme stemning og \u00e6stetik har bluesmusikken derfra, og den st\u00f8rste musiker indenfor genren New Orleans Blues m\u00e5 nok v\u00e6re Professor Longhair. Longhair spillede\u00a0klaver, og det er uden sammenligning ogs\u00e5 det vigtigste element i hans musik, hvorfor en af hans mest popul\u00e6re plader da hedder\u00a0New Orleans Piano<\/em>. P\u00e5 denne plade, der reelt er en opsamling, finder man alle singler og B-sider, Longhair lavede for pladeselskabet Atlantic, og det bliver alts\u00e5 til 16 numre\u00a0i alt, der til sammen varer lidt over 43 minutter. Da visse af b-siderne er alternative udgaver af sange, der i forvejen er p\u00e5 pladen, g\u00f8r det at tre sange optr\u00e6der p\u00e5 pladen i to udgaver. S\u00e5 i alt er der faktisk kun 13 forskellige sange, men det er stadig en net sum, og Longhair er trods alt en latterligt dygtig pianist<\/p>\n

Professor Longhair er foruden sine evner p\u00e5 klaveret nok is\u00e6r afholdt grundet sin personlighed. Denne er meget fremtr\u00e6dende i hans stemme. Han lyder godt og grundigt sk\u00f8r, og det s\u00f8rger for at give sangene meget kant, for teksterne s\u00e5vel som vokalharmonierne er ikke rigtig noget s\u00e6rligt set med nutidige \u00f8jne. Hans vokale pr\u00e6station kan man tydeligt h\u00f8re ekko fra hos senere New Orleans-musikere som Dr. John og Huey “Piano” Smith eller Fats Domino, der ogs\u00e5 alle er stolte pianister, og det er da nok fordi stemmen\u00a0er s\u00e5 markant. Is\u00e6r hans skrigen p\u00e5\u00a0Tipitina<\/em> er bare sk\u00f8n. Hans stemme er, s\u00e5fremt du kan lide genren, nok det, der vil f\u00e5 dig til enten at hade eller elske ham, for den er ikke k\u00f8n p\u00e5 en s\u00e6rlig traditionel vis. De fleste b\u00f8r dog kunne blive enige om, at hans klaverspil er virkelig imponerende. Hvis klaveret var spillet af en anden, ville sangene nok f\u00f8les meget tommere og begivenhedsl\u00f8se. P\u00e5\u00a0Who’s Been Foolin’ You\u00a0<\/em>form\u00e5r han at spille en klaversolo samtidig med, at en saxofonsolo er i gang. Og det lyder faktisk godt.<\/p>\n

Saxofoner hj\u00e6lper ogs\u00e5 virkelig til med at peppe det lidt op, s\u00e5 det ikke bliver s\u00e5 kedeligt, som jeg f\u00f8ler at meget af samtidens bluesmusik godt kan virke nu til dags. Man m\u00e6rker, at han p\u00e5 den m\u00e5de er p\u00e5virket af byens jazz-liv, og p\u00e5 klaveret tager han mange elementer fra rumba. Ja, der er endda et nummer, der hedder\u00a0Longhair’s Blues-Rhumba<\/em>. Dette er samtidig et af de mest jazzede numre, da det er 3 minutter langt og delvist fokuserer p\u00e5 en saxofonsolo. Da der er to udgaver af tre af sangene, s\u00e5 kunne det let g\u00f8re, at det f\u00f8ltes ensformigt, n\u00e5r de kom for anden gang. Men s\u00e5dan er det faktisk ikke. De to forskellige udgaver af Mardi Gras in New Orleans er placeret s\u00e5 langt fra hinanden, at man n\u00e6rmest ikke bem\u00e6rker det, og der er ogs\u00e5 m\u00e6rkbare forskelle p\u00e5 de to numre, og jeg har sv\u00e6rt ved at sige hvilken udgave, jeg foretr\u00e6kker.\u00a0She Walks Right In<\/em> er efter min mening et ret svagt nummer, og jeg forst\u00e5r ikke, hvorfor det er et af hans mest popul\u00e6re, s\u00e5 jeg kunne sagtens have n\u00f8jedes med en enkelt udgave. Det underligste er dog, at jeg godt kan lide at have to udgaver af\u00a0Tipitina<\/em>\u00a0placeret lige efter hinanden, og s\u00e5 i starten. Det f\u00f8les som s\u00e5dan mere som at h\u00f8re en lang udgave af sangen end at h\u00f8re den to gange. New Orleans Piano<\/em> er en virkelig st\u00e6rk opsamling, som bare m\u00e5 v\u00e6re guf for st\u00f8rre blues-entusiaster\u00a0end mig.<\/p>\n