{"id":1287,"date":"2014-07-22T22:03:00","date_gmt":"2014-07-22T21:03:00","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1287"},"modified":"2018-08-03T21:38:06","modified_gmt":"2018-08-03T20:38:06","slug":"221-u2-war-1983","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1287","title":{"rendered":"221 – U2 – War (1983)"},"content":{"rendered":"

\"\"U2 er et sjovt band. De er det f\u00f8rste alternative rockband, der virkelig br\u00f8d igennem til mainstream-publikummet, og de er et af de f\u00e5 navne, der debuterede i starten af 80’erne, der stadig er popul\u00e6re i dag. I l\u00f8bet af alle disse \u00e5r har deres udvikling langt fra v\u00e6ret enorm, men folk har stadig reageret meget polariseret af alt lige siden, de blev en tand mere poppede i 1987 med pladen\u00a0The Joshua Tree<\/em>. Nogle kalder det for deres bedste, andre kalder det deres v\u00e6rste. Der er dog ret bred enighed om, at deres tredje album, War<\/em> fra 1983 er et album af kvalitet. S\u00e5dan er det med de fleste plader f\u00f8r\u00a0The Joshua Tree<\/em>, men det g\u00e6lder is\u00e6r\u00a0War<\/em>. Ikke alene finder man det nok st\u00f8rste af deres tidligste hits,\u00a0Sunday Bloody Sunday<\/em>, p\u00e5 denne plade, man finder ogs\u00e5 noget af det mest f\u00f8lelsesrige og fortvivlede musik, gruppen nogensinde har lavet. Albummet hedder ikke\u00a0War\u00a0<\/em>for sjov. Det lyder af krig, tit handler det ogs\u00e5 om krig, og forsanger Bono lyder mere fortvivlet, end jeg kan huske ellers nogensinde at have h\u00f8rt ham. Lige fra det f\u00f8rste nummer hulker og gr\u00e6der han, og det bliver kun v\u00e6rre derfra.<\/p>\n

War<\/em> tog mig noget tid at blive helt fanget af, for U2 h\u00e6nger sig ikke n\u00e6r s\u00e5 meget p\u00e5 at have f\u00e6ngende melodier, som de g\u00f8r p\u00e5 mange andre plader. Det handler meget mere om f\u00f8lelser og en udforskning deraf. Helt pr\u00e6cis er det meget f\u00f8lelserne under krig, og da er is\u00e6r \u00e9t instrument virkelig vigtigt p\u00e5 denne plade, nemlig trommerne. Larry Mullen Jr. er en virkelig overset trommeslager, og hvis du vil se hans talent udfolde sig, kig ikke l\u00e6ngere v\u00e6k end til\u00a0War<\/em>. Det er ikke uden grund, at trommer p\u00e5 over halvdelen af sangene optr\u00e6der s\u00e5 snart, nummeret g\u00e5r i gang. Det er march-lignende p\u00e5\u00a0Sunday Bloody Sunday<\/em>, men Mullen udforsker et hav af\u00a0m\u00e5der, hvorp\u00e5 trommer kan give en stram, militaristisk lyd. Han er s\u00e5 at sige generalen i bandet, der s\u00f8rger for, at alle medlemmer makker ret. Bono er da den frustrerede rekrut, der er ensom, traumatiseret og opsat p\u00e5 at k\u00e6mpe for f\u00e6drelandet. Hvis vi lige dropper metaforen for troppen, s\u00e5 er bassist Adam Clayton meget god til at opretholde, den stramme lyd, de sigter efter, og guitarist The Edge er overraskende god til ikke at g\u00e5 amok p\u00e5 guitaren. Bono st\u00e5r alene i sin g\u00e5en amok. Der er noget blueset over The Edges indspark. De er imponerende, men ikke distraherende. Tit bem\u00e6rker man faktisk knap nok, hvor meget han g\u00f8r p\u00e5 sit instrument.<\/p>\n

Hvis jeg skal sige noget negativt, s\u00e5 tog det mig ret mange gennemlytninger at f\u00e5 dannet en solid mening om dette album, og kun et f\u00e5tal af sangene havde jeg egentlige forhold til i starten. Med tiden har jeg dog l\u00e6rt at holde af alle sangene, men det kan selvf\u00f8lgelig ikke garanteres, at man n\u00f8dvendigvis har lyst til s\u00e5 mange gennemlytninger, hvis man ikke var glad for det i f\u00f8rste omgang. Jeg startede heller ikke med at v\u00e6re ellevild, men jeg kunne da altid lide det. Jeg synes efterh\u00e5nden, at det er helt genialt, og det er nok den bedste U2-plade, jeg har h\u00f8rt. Sangene h\u00e6nger dynamisk meget godt sammen, og der er meget variation. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 intet tidspunkt til mig selv, at pladen var ved at g\u00e5 i tomgang, og med mine gentagne gennemlytninger, kan jeg ikke n\u00e6vne et eneste punkt, der f\u00f8ltes svagere, jo mere jeg lyttede til pladen. Det f\u00f8les komplet, det f\u00f8les stort, og det f\u00f8les gennemt\u00e6nkt. Det er nok den bedste U2-plade, jeg har lyttet til, og det siger jeg m\u00e5ske ikke som verdens st\u00f8rste fan, men deres katalog er nu imponerende, og dette er h\u00f8jdepunktet.<\/p>\n