{"id":1284,"date":"2014-07-21T23:54:56","date_gmt":"2014-07-21T22:54:56","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1284"},"modified":"2018-08-03T21:36:30","modified_gmt":"2018-08-03T20:36:30","slug":"222-neil-diamond-the-neil-diamond-collection-1999","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1284","title":{"rendered":"222 – Neil Diamond – The Neil Diamond Collection (1999)"},"content":{"rendered":"

\"\"Jeg ville n\u00e6ppe kalde mig selv en hardcore Neil Diamond-ekspert, men jeg kan da lide mange af hans sange, is\u00e6r fra slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Senere blev han til lidt af en fl\u00f8debolle, der sang noget ganske ufarlig poprock, og det er jo ikke fordi han nogensinde var Iggy Pop eller noget, men hans tidligste numre havde noget personlighed. Man ville forvente at\u00a0The Neil Diamond Collection<\/em> fra 1999 udfra navnet ikke havde s\u00e6rlig fokus p\u00e5 et bestemt tidspunkt i hans karriere, men man finder faktisk kun sange fra det, jeg selv opfatter som v\u00e6rende hans gulalder. Og udvalget er bare helt utroligt. Det starter med hans efter min mening allerbedste v\u00e6rk,\u00a0Sweet Caroline<\/em>. Tit er det en d\u00e5rlig ting at spille de st\u00e6rkeste kort hurtigt, men i dette tilf\u00e6lde, s\u00e5 giver det mig altid lyst til at lytte til hele albummet. F\u00f8lelserne er virkelig st\u00e6rke, og arrangementet er smukt. Og det forts\u00e6tter bare derudaf:\u00a0Cracklin’ Rosie<\/em>\u00a0og\u00a0Song Sung Blue\u00a0<\/em>kommer derefter, og de er ligeledes sk\u00f8nne. De baner p\u00e6nt vej for en fantastisk serie af store og sm\u00e5 hits, der stort set alle har fortjent klassikerstatus.<\/p>\n

Normalt ville jeg nok sige, at det bliver lige lovlig corny med bl\u00f8de sange som\u00a0Play Me<\/em>, Stones<\/em> og hans cover af\u00a0He Ain’t Heavy, He’s My Brother<\/em> af The Hollies. Man skal dog forst\u00e5 to ting her: de er godt adspredt, og der er ikke mange af dem. Jeg hader jo som s\u00e5dan ikke s\u00e5dan nogle bl\u00f8de, sj\u00e6lfulde sange. Jeg har bare tit st\u00f8dt p\u00e5 albums, hvor der er for mange af dem. Her er det varieret, og man kan s\u00e5 s\u00e6tte fokus p\u00e5, at han som s\u00e5dan har skabt nogle ret gode melodier. Men jeg st\u00e5r stadig fast i at det er meget, meget corny, og jeg har sv\u00e6rt ved at finde meget \u00e6gthed i det. Hvad er det i \u00f8vrigt for en sang at medtage, hans cover af\u00a0He Ain’t Heavy, He’s My Brother<\/em>? Er der dele af verden, jeg ikke kender til, hvor det er et popul\u00e6rt cover og blandt Diamonds st\u00f8rste v\u00e6rker? Det er fint nok, men det er ikke s\u00e6rlig forskelligt fra Hollies-udgaven. Det er faktisk nogenlunde pr\u00e6cis som man ville forvente, at Neil Diamond ville fortolke sangen. Der er faktisk mange Neil Diamond-sange, der starter bl\u00f8de og p\u00e5tagede, men s\u00e5 bliver de st\u00f8rre og bedre, som sangen skrider fremad. Det inkluderer s\u00e5dan nogle flotte sange som\u00a0I Am… I Said<\/em>, Holly Holy<\/em> og\u00a0Shilo<\/em>, alle at finde p\u00e5 denne opsamling.<\/p>\n

Neil Diamond har uden tvivl nogle m\u00f8nstre i sin sangskrivning, s\u00e5 at lave en opsamling med ham, der ikke virker ensformig er lidt tricky. Men personligt kan jeg sige, at jeg slet ikke lagde m\u00e6rke til den slags ved f\u00f8rste gennemlytning, og mange af hans tendenser opdagede jeg f\u00f8rst meget sent. Da vil jeg mene, at albummet g\u00f8r et virkelig godt job af at skjule, at Neil Diamond i grunden ikke er en s\u00e6rlig stor kunstner, men dog en person med et \u00f8re for gode melodier og nogle bundsolide formler, for hvordan en god sang kan skrues sammen. Og han er ogs\u00e5 en ganske fin sanger, der holder sig p\u00e5 et meget folkeligt niveau – han er hverken den grimme Bob Dylan eller den p\u00e6ne Paul McCartney. Han rammer en flot middelvej, ogs\u00e5 p\u00e5 et teknisk niveau. Normalt har mine endelige bed\u00f8mmelser p\u00e5 opsamlingsalbums meget at g\u00f8re med, om jeg kunne lide kunstneren i forvejen. I Neil Diamonds tilf\u00e6lde kendte jeg ham knap nok, og jeg kunne ikke huske noget bestemt, han havde lavet, f\u00f8r jeg lyttede til\u00a0The Neil Diamond Collection<\/em>. Og mens han m\u00e5ske ikke genopfinder den dybe tallerken eller noget, s\u00e5 laver han meget solid popmusik, og The Neil Diamond Collection<\/i> er en rigtig god m\u00e5de at opleve det p\u00e5.<\/p>\n