{"id":1282,"date":"2014-07-21T15:43:22","date_gmt":"2014-07-21T14:43:22","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1282"},"modified":"2018-08-03T21:32:58","modified_gmt":"2018-08-03T20:32:58","slug":"223-howlin-wolf-howlin-wolf-1962","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1282","title":{"rendered":"223 – Howlin’ Wolf – Howlin’ Wolf (1962)"},"content":{"rendered":"

\"\"Blueslegenden Howlin’ Wolf gjorde sig mest i singler, og hans to f\u00f8rste albums var da ogs\u00e5 stort set bare opsamlinger af singler, han havde udgivet de sidste par \u00e5r. Den f\u00f8rste af disse,\u00a0Moanin’ in the Moonlight<\/em>\u00a0best\u00e5r hovedsageligt af sange, Howlin’ Wolf selv skrev, mens st\u00f8rstedelen af den anden plade, der blot hed\u00a0Howlin’ Wolf<\/em>, er skrevet af Willie Dixon, der ogs\u00e5 spiller bas p\u00e5 visse numre. P\u00e5 de andre spiller Buddy Guy, s\u00e5 bluestalenter har Howlin’ Wolf ikke savnet at arbejde sammen med.\u00a0Howlin’ Wolf<\/em>\u00a0– eller\u00a0The Rockin’ Chair Album<\/em>, som det ogs\u00e5 kaldes grundet den markante gyngestol p\u00e5 coveret – opsamler samtlige singler og b-sider han lavede fra slutningen af 1959 til en gang i midten af 1962. Det er 11 sange i alt, og oven i disse finder man sangen\u00a0Howlin’ for My Baby<\/em>, der dengang ikke var udgivet f\u00f8r. Noget af det, jeg elsker ved Howlin’ Wolf er, at han er s\u00e5 let, meget lettere end mange andre bluesmusikere bare at lytte til uden at skulle v\u00e6re i noget s\u00e6rligt hum\u00f8r og uden at man skal falde bagover grundet instrumentationen. Det er stort set rock and roll, meget af det.<\/p>\n

Det, der g\u00f8r, at han ikke normalt opfattes som en rockmusiker er bl.a. hans stemme. Det er en af de st\u00f8rste bluesstemmer nogensinde. Den er s\u00e5 beskidt og s\u00e5 grim, at sangene f\u00e5r en helt s\u00e6rlig personlighed, de n\u00e6ppe ville have f\u00e5et, hvis det bare var Dixon selv eller en eller anden tilf\u00e6ldig sanger havde sunget dem. Sange som\u00a0Wang Dang Doodle<\/em>,\u00a0Shake for Me<\/em> og\u00a0Little Baby<\/em> er s\u00e5 beskidte og liderlige, at man har sv\u00e6rt ved ikke at holde af dem i deres animalske natur. Vokalmelodierne er som forventet meget simple, men de er spillet med meget variation og fylde. Det er ikke som gamle standarder af Robert Johnson, hvor man m\u00e5ske i l\u00e6ngden kan blive tr\u00e6t af, hvor ens meget af det lyder, da det jo bare er hans stemme og hans utrolige guitarevner. Det er heller ikke som\u00a0Folk Singer<\/em> af Muddy Waters, en anden plade, Dixon arbejdede med, hvor bas trommer og guitar sammen spiller virkelig forbl\u00f8ffende. Det er mere\u00a0som noget r\u00e5 rockmusik, hvor klaver bliver kastet oveni, og hvor pr\u00e6cision er langt fra n\u00e6r s\u00e5 vigtigt som evnen til at have det sjovt. Garageblues er en vending, jeg har h\u00f8rt brugt om f.eks. The White Stripes, men den passer p\u00e5 fuldkommen andre parametre ogs\u00e5 perfekt p\u00e5 Howlin’ Wolf.<\/p>\n

Howlin’ Wolf<\/em>\u00a0lider desv\u00e6rre af et v\u00e6sentligt problem, selvom kvaliteten er meget h\u00f8j, og det er overraskende nok ikke, at det ikke f\u00f8les som et album. Sangene h\u00e6nger v\u00e6ldig godt sammen, og det er virkelig ikke til at h\u00f8re, at de ikke var tilt\u00e6nkt albumformatet. Det er, at det kun f\u00f8les som et halvt album. Albummet er f\u00e6rdigt f\u00f8r man opdager det. Jeg har tit spillet det, og sagt til mig selv, at jeg var ved den anden sang, og s\u00e5 fundet ud af, at jeg var midt i track 5, og n\u00e5r det hele er slut, t\u00e6nker man “var det det hele?”. Det er end ikke fordi sangene er korte eller ikke er mindev\u00e6rdige, der er bare ikke nok, og der mangler nogle klare dynamiske h\u00f8jdepunkter. Dynamikken er bare ikke skarp nok til at klare s\u00e5 kort en albuml\u00e6ngde. Det er sikkert derfor at mange foretr\u00e6kker at h\u00f8re Howlin’ Wolf<\/i> og\u00a0Moanin’ in the Moonlight<\/em> i \u00e9n lang k\u00f8re, og der er da ogs\u00e5 en udgave, hvor man f\u00e5r begge plader p\u00e5 \u00e9n cd. Det er underligt nok i omvendt r\u00e6kkef\u00f8lge, men det er faktisk en meget solid m\u00e5de at lytte til musikken.\u00a0Howlin’ Wolf<\/em> er dog ogs\u00e5 en ganske solid plade p\u00e5 egne ben.<\/p>\n