{"id":1276,"date":"2014-07-19T14:22:02","date_gmt":"2014-07-19T13:22:02","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1276"},"modified":"2018-08-03T21:28:19","modified_gmt":"2018-08-03T20:28:19","slug":"225-hank-williams-the-complete-collection-1998","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1276","title":{"rendered":"225 – Hank Williams – The Complete Collection (1998)"},"content":{"rendered":"

\"\"F\u00f8r jeg begynder denne anmeldelse for alvor, er der vist brug for en introduktion. Jeg pr\u00f8ver ikke at sige noget ondt om folkene bag en plade, n\u00e5r jeg giver den en negativ anmeldelse, min anmeldelse skal udelukkende reflektere min personlige oplevelse med albummet. P\u00e5 samme m\u00e5de pr\u00f8ver jeg ikke at f\u00e5 musikerne til at se uv\u00e6sentlige ud i musikhistorien. Normalt beh\u00f8ver jeg ikke at sige s\u00e5dan noget, for det kan almindeligt antages, at de bare har lavet en enkelt svipser, og at resten er noget bedre. Det kan dog ikke rigtig siges med denne plade, for med\u00a0The Complete Hank Williams<\/em> har jeg h\u00f8rt ALT, manden har lavet. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvor meget det er. Det er alle singler, alle album-tracks, alle alternative udgaver af alle sangene, alle radiooptr\u00e6dener, hvert eneste sekund af Hank Williams-lyd, der var tilg\u00e6ngelig i 1998, da opsamlingen udkom, selv interviews og lignende. Og opsamlingen er meget imponerende, tag ikke fejl af det. De har fundet n\u00e6sten 10 timers lyd, og selvom det er noget af en pr\u00e6station, s\u00e5 g\u00f8r det ogs\u00e5 pladen meget sv\u00e6r at lytte til, med mindre man er stor fan af Williams.<\/p>\n

Jeg synes selv godt om mange af Williams’ klassiske sange – b\u00e5de\u00a0Lovesick Blues<\/em>, Kaw-Liga<\/i>,\u00a0Hey Good Looking<\/em>\u00a0og mange andre fungerer s\u00e5 godt som mange af f.eks. Frank Sinatras klassiske popsange, men countrygenren giver dem noget kant. Det er ikke noget af min yndlingsmusik, men det er uden tvivl godt h\u00e5ndv\u00e6rk, og Williams laver meget h\u00e6derlige opf\u00f8rsler af sangene, uanset om han selv har skrevet dem eller ej. Denne opsamling har dog l\u00e6rt mig om mange meget d\u00e5rlige Hank Williams-sange ved siden af. De fleste af dem er religi\u00f8se. \u00c5bningsnummeret, Calling You<\/em>,\u00a0er en meget ensformig sang om at h\u00f8re guds kald, og det er langt fra den bedste introduktion, man kunne f\u00e5, men det bliver heldigvis bedre. Det er dog f\u00f8rst med den syvende sang,\u00a0Honky Tonkin’<\/em>, at jeg f\u00e5r noget, jeg kan lide bare det mindste. Og de d\u00e5rlige sange er der mange af. Ikke alle er d\u00e5rlige, fordi de er religi\u00f8se, selvom det absolut hj\u00e6lper p\u00e5 uudholdeligheden. Nogle er bare virkelig kedelige, langsomme og klich\u00e9fyldte countrysange.<\/p>\n

Man kan altid sige, at de v\u00e6rre sange ikke var klich\u00e9fyldte efter den tids standarder, og at Hank Williams opfandt disse tendenser. Det er meget muligt, men der er to problemer ved det argument. For det f\u00f8rste g\u00f8r det ikke musikken mere interessant at lytte til nu til dags, og derudover var Williams ogs\u00e5 en stor faktor i at g\u00f8re s\u00e5dan noget til klich\u00e9er. Bare at kigge p\u00e5 hans sangtitler kan v\u00e6re forvirrende, n\u00e5r de er s\u00e5 ens: 3\u00a0titler indeholder ordet “lonesome”, 11 indeholder “blues” og hele 12 forskellige numre har “heart” eller “hearts” i titlen. Det virker m\u00e5ske ikke som s\u00e5 meget, men vi snakker om en karriere, der spreder sig over under 6 \u00e5r i alt. Det ender med at v\u00e6re meget ensformigt, ogs\u00e5 musikalsk. Det hj\u00e6lper ikke, at mange af hans mest ber\u00f8mte sange findes i adskillige udgaver p\u00e5 pladen. Man kommer f.eks. til at h\u00f8re\u00a0Honky Tonk Blues<\/em> hele 4 gange i l\u00f8bet af opsamlingen. Set udelukkende som et ark\u00e6ologisk v\u00e6rk, s\u00e5 er den helt vildt imponerende – hele 53 tracks derp\u00e5 var aldrig f\u00f8r udgivet, og indpakningen s\u00e5vel som infoh\u00e6fterne er virkelig smukt udf\u00f8rt. Som et album, som man lytter til fra start til slut, s\u00e5 er det noget sv\u00e6rere at holde af eller endda holde ud, hvis man ikke er meget stor fan. Men det har da gjort mig lidt gladere for mandens musik.<\/p>\n