{"id":1268,"date":"2014-07-15T00:24:41","date_gmt":"2014-07-14T23:24:41","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1268"},"modified":"2018-08-03T21:20:11","modified_gmt":"2018-08-03T20:20:11","slug":"228-aerosmith-toys-in-the-attic-1975","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1268","title":{"rendered":"228 – Aerosmith – Toys in the Attic (1975)"},"content":{"rendered":"

\"\"Aerosmith er et af de klassiske rockbands, som m\u00e5ske virker latterlige og gammeldags at se p\u00e5, men n\u00e5r man lytter til deres musik i dag, s\u00e5 holder den helt fantastisk. Kig blot p\u00e5 to af de st\u00f8rste hits, de havde i deres guldalder i 70’erne:\u00a0Sweet Emotion<\/em> og\u00a0Walk This Way<\/em> har klaret tidens tand meget bedre end samtidens og is\u00e6r eftertidens h\u00e5rde, glamour\u00f8se poprock. Disse to er at finde p\u00e5 pladen\u00a0Toys in the Attic<\/em>, der \u00e5bnes af et rigtig godt titelnummer. Det s\u00e6tter med det samme tonen for resten af albummet, for selvom det er h\u00e5rdtsl\u00e5ende, s\u00e5 er det stadig virkelig sjovt.\u00a0Omkv\u00e6det er simpelt og kort, men alle kan synge med p\u00e5 det. Det er lidt af et strukturelt roderi, men det mener jeg p\u00e5 de bedst t\u00e6nkelige m\u00e5der. Det g\u00e5r s\u00e5 hurtigt, at man selv ikke efter adskillige gennemlytninger ved, hvad man kan forvente. Track 2,\u00a0Uncle Salty<\/em> er en lidt mere stille blues-inspireret sang. Den fungerer godt til at komme lidt ned p\u00e5 jorden igen, og den vilde historie i teksten g\u00f8r, at den slet ikke ender med at v\u00e6re et kedeligt nummer. Melodien er ganske vist simpel, men en guitarsolo her og et crescendo der g\u00f8r, at man f\u00e5r rigeligt ud af nummeret.<\/p>\n

Adam’s Apple<\/em> er en mere energisk sang, der virkelig lader guitarist Joe Perry opf\u00f8re flotte, blues-lignende stykker p\u00e5 guitaren. Den har en finurlig tekst, der leger lidt med nogle bibelfigurer, og den i grunden simple melodi s\u00f8rger for, at sangen p\u00e5 en gang er let tilg\u00e6ngelig og teknisk imponerende. Efter den begynder nogle ud\u00f8delige trommeslag efterfulgt af et endnu mere utroligt guitarriff –\u00a0Walk This Way<\/em> er ikke en af Aerosmiths signatursange uden \u00e5rsag. Den er skruet s\u00e5 godt sammen, at det er sv\u00e6rt for mig at f\u00e5 ind i hovedet, at dette end ikke er deres bedste udgave af sangen – den bliver for mig forbedret, n\u00e5r Run-D.M.C. er med p\u00e5 den. Men sangen er mere end bare god p\u00e5 egen h\u00e5nd. Det er en af de bedste rocksange nogensinde. Det samme kan man n\u00e6ppe sige om\u00a0Big Ten Inch Record<\/em>, der er en gammeldags rock and roll-sang i stil med Little Richard og Chuck Berry. Det er dog stadig en ganske god sang, og det er ganske forfriskende at h\u00f8re noget s\u00e5 simpelt. Og da de jo alligevel ikke tager sig selv s\u00e5 seri\u00f8st, g\u00f8r det ikke meget, det er jo sjovt.<\/p>\n

Den er dog ikke kun placeret lige efter et mesterv\u00e6rk, men ogs\u00e5 lige f\u00f8r et.\u00a0Sweet Emotion<\/em> er en af de mest sexede sange nogensinde, og talkbox lyder ikke s\u00e5 godt p\u00e5 noget andet nummer, jeg kender. Basgangen er helt vildt groovy, og sangen k\u00f8rer bare s\u00e5 naturligt, at man bare kommer i en trance – noget, man ikke ville forvente af en Aerosmith-sang. No More No More<\/i> er en noget h\u00e5rdere sang, der dynamisk g\u00e5r meget p\u00e6nt frem og tilbage. Sangens hook\u00a0er ganske st\u00e6rk, og man f\u00e5r da meget let lyst til at synge lidt med. F\u00f8lelserne er ikke n\u00e6r s\u00e5 st\u00e6rke som p\u00e5 visse tidligere sange, men den f\u00f8les stadig meget selvsikker, og selvsikkerhed er da ogs\u00e5 noget af det, den handler om.\u00a0Round and Round<\/em> er stort set et regul\u00e6rt glam rock-nummer. T. Rex kunne sagtens have lavet s\u00e5dan et nummer, og den er en meget konfronterende og vred. De har f\u00e5et vokalerne p\u00e5 denne sang til at lyde ret unik, og den passer rigtig godt som det n\u00e6stsidste nummer. Afslutningsnummeret er ligeledes placeret som h\u00e5nd i handske –\u00a0You See Me Crying<\/em> er med sine over 5 minutter pladens l\u00e6ngste sang, og mens det ikke lyder af meget, s\u00e5 f\u00f8les det stort og afsluttende. Det er en pragtfuld sang, og den afslutter en pragtfuld plade –\u00a0Toys in the Attic<\/em> er en varieret, sjov og rigtig\u00a0godt gennemf\u00f8rt plade.<\/p>\n