{"id":1266,"date":"2014-07-14T16:50:49","date_gmt":"2014-07-14T15:50:49","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1266"},"modified":"2018-08-03T21:17:14","modified_gmt":"2018-08-03T20:17:14","slug":"229-bonnie-raitt-nick-of-time-1989","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1266","title":{"rendered":"229 – Bonnie Raitt – Nick of Time (1989)"},"content":{"rendered":"

\"\"Blues er en genre, der ikke ligefrem har v\u00e6ret sp\u00e6kfuld af store kvindelige navne. I gamle dage var der selvf\u00f8lgelig Big Mama Thornton, og Janis Joplin s\u00e5vel som Grace Slick havde klare r\u00f8dder i genren, men den eneste store kvindelige bluesguitarist, jeg kan komme p\u00e5 er Bonnie Raitt. Raitt har lavet plader siden starten af 70’erne, og hun holder sig faktisk stadig ret godt. Hendes store folkelige gennembrud var den grammy-vindende\u00a0Nick of Time<\/em> fra 1989, der ogs\u00e5 er en ret god introduktion til hende. Man l\u00e6gger lige fra det f\u00f8rste nummer m\u00e6rke til hendes dejligt spr\u00f8de stemme og flotte evner p\u00e5 guitaren. Lydbilledet er mere fyldigt end man er vant til fra gammeldags blues, og det g\u00f8r, at man ikke n\u00f8dvendigvis l\u00e6gger s\u00e5 meget til guitaren, men den ender faktisk med at g\u00f8re hendes lyd meget st\u00f8rre. Raitt har kun skrevet to af numrene p\u00e5 pladen,\u00a0Nick of Time<\/em> og\u00a0The Road’s My Middle Name<\/em>. Resten er skrevet af et meget varieret udbud af sangskrivere, og sangene er ogs\u00e5 meget forskellige. De fleste lyder meget af blues, mere end titelnummeret g\u00f8r, men der er ogs\u00e5 mange, der lugter meget af country eller endda reggae.<\/p>\n

Reggae-sangen er en ret ren, ufarlig popsang, men\u00a0Have a Heart<\/em> er stadig fuld af f\u00f8lelser. Det er dog hendes bluesmateriale, der virkelig v\u00e6kker opsigt.\u00a0Thing Called Love<\/em>,\u00a0Love Letter<\/em> og\u00a0Real Man<\/em> er r\u00e5 og ustyrlige, og hun fyrer den virkelig af p\u00e5 spaden. Og det er ogs\u00e5 bare virkelig forfriskende at h\u00f8re en kvindestemme opf\u00f8re s\u00e5dan noget musik. Genren har i \u00e5revis v\u00e6ret kendetegnet ved en vis h\u00f8rm af machomand og \u00e6rlig talt ret sexistiske sange. Det er da dejligt at h\u00f8re det modsatte perspektiv, for rigtig mange bluessange handler trods alt om den underrepr\u00e6senterede demografi. Det er jo ikke fordi Raitt ikke kan lide disse gamle bluesdrenge, hun er tydeligvis inspireret af dem, og hun har optaget sange med mere end bare f\u00e5 af dem. Desuden er kun ganske f\u00e5 sange skrevet af hende, og langt fra alle er heller skrevet af andre kvinder. De er selvf\u00f8lgelig skrevet til Raitt, og det betyder stadig noget, og hendes m\u00e5de at synge og spille disse sange er ganske unik. Man kan s\u00e5 begynde at sp\u00f8rge sig selv, hvorvidt vi faktisk f\u00e5r et kvindeligt perspektiv p\u00e5 en mandsdomineret genre, men uanset hvad s\u00e5 f\u00e5r vi nogle stadig meget moderne bud p\u00e5 hvad blues kan g\u00f8res til. Og det lyder rigtig godt.<\/p>\n

Jeg nyder alle numrene p\u00e5\u00a0Nick of Time<\/em>, og selvom jeg foretr\u00e6kker de mere blues-pr\u00e6gede numre, s\u00e5 er det rart med de sm\u00e5 afbrydelser man f\u00e5r fra de andre, mere stille numre. Det ender med at blive ganske hyggeligt. Og det er nok det store problem, som dette ellers virkelig gode album lider af: det er lidt for begivenhedsl\u00f8st. Der sker en masse, men jeg savner nogle reelle h\u00f8jdepunkter at kunne pege p\u00e5. Der er altid smukke f\u00f8lelser, og store er de da, men de bliver aldrig enorme. Alle sangene fungerer rigtig godt p\u00e5 egen h\u00e5nd, men de bygger ikke rigtig op mod noget st\u00f8rre. Det f\u00f8les lidt som en opsamling. Heldigvis er kvaliteten s\u00e5 rigtig h\u00f8j, og heldigvis f\u00e5r man ogs\u00e5 meget forskellig musik. Bonnie Raitt er en virkelig talentfuld guitarist og sanger, og denne konsekvente kvalitet holder albummet rigtig h\u00f8jt oppe, og selvom den manglende sammenh\u00e6ng g\u00f8r, at man ikke kan lytte til albummet n\u00e6r s\u00e5 mange gange i tr\u00e6k som visse andre plader. Den store variation g\u00f8r dog, at man altid f\u00e5r noget nyt, og hvis du ikke har lyttet til den i noget tid, eller hvis du aldrig har lyttet til den f\u00f8r, s\u00e5 kan det absolut anbefales at give\u00a0Nick of Time<\/em> en omgang, for den er fuld af kvalitetsmusik.<\/p>\n