{"id":1253,"date":"2014-07-02T11:41:01","date_gmt":"2014-07-02T10:41:01","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1253"},"modified":"2017-10-26T22:40:57","modified_gmt":"2017-10-26T21:40:57","slug":"231-the-kinks-the-kink-kronikles-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1253","title":{"rendered":"231 – The Kinks – The Kink Kronikles (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg elsker virkelig The Kinks. Plader som\u00a0The Kinks Are The Village Green Preservation Society<\/em> og\u00a0Something Else<\/em> er sp\u00e6kkede\u00a0med fede popsange, og deres materiale fra 1966 til 1970 er det mest interessante og ambiti\u00f8se. Det var ogs\u00e5 i denne periode, at de to f\u00f8rn\u00e6vnte albums udkom, og selvom ikke alt deres materiale fra denne periode var lige godt, s\u00e5 var det altid interessant. S\u00e5 en \u00e6gte Kinks-fan skulle selvf\u00f8lgelig have opsamlingen The Kink Kronikles\u00a0<\/em>fra 1972, der d\u00e6kker disse 5 \u00e5r. Den blev kun udgivet i USA dengang, men i dag er den selvf\u00f8lgelig lettere at lytte til. P\u00e5 den f\u00e5r man b\u00e5de singles, B-sider, obskure albumtracks og endnu mere ukendte sange, der aldrig f\u00f8r var udgivet i USA. Nu kan man finde de fleste af disse sange p\u00e5 genudgivelser af deres studiealbums, men dengang var det bare guf for en amerikansk Kinks-fan, der sandsynligvis aldrig havde h\u00f8rt mange af disse sange, da The Kinks var bandlyst p\u00e5 mange amerikanske radiostationer.<\/p>\n

Jeg er rigtig glad for, at jeg for en gangs skyld kan sige, at denne opsamling\u00a0slet ikke er opstillet kronologisk. Det virker som om, at pladeselskabet rent faktisk t\u00e6nkte over, hvordan opsamlingen hang sammen – om sangene komplimenterede hinanden. Og det g\u00f8r de. Jeg kendte selv mange af sangene p\u00e5 denne plade i forvejen, men stadig form\u00e5ede nye kendskaber som\u00a0Holiday in Waikiki<\/em>,\u00a0Fancy<\/em> og\u00a0God’s Children<\/em> at stikke ud. Forsanger og multiinstrumentalist Ray Davies lavede\u00a0konstant interessant, sjov lyrik, som blev akkompagneret af virkelig f\u00e6ngende, barokke melodier. Det er sv\u00e6rt at udpege sange, der ikke er rigtig, rigtig gode. Hvis det endelig skulle v\u00e6re, s\u00e5 er det den country-inspirerede\u00a0Willesden Green<\/em>. Den er lidt sumpet og flad, og den lyder ikke engang rigtig af The Kinks. Foruden den, s\u00e5 er udvalget helt exceptionelt. Der vil selvf\u00f8lgelig altid v\u00e6re sange, jeg savner, men s\u00e5dan er det altid, hvis man er stor fan af en gruppe. Man finder jo f.eks. ikke noget af det allertidligste herp\u00e5, men til det kan anbefales Greatest Hits!<\/i> fra 1966.<\/p>\n

Men hvis du ikke er stor Kinks-entusiast, giver The Kink Kronikles<\/em>\u00a0dig s\u00e5 lyst til at lytte til mere af gruppen? Absolut, hvis du sp\u00f8rger mig. Jeg kan selvf\u00f8lgelig ikke tale for folk, der ikke har lyttet til Kinks f\u00f8r, men jeg har aldrig h\u00f8rt albummet\u00a0Face to Face<\/em>, og sangene derfra p\u00e5 dette album har virkelig givet mig lyst til det. Det samme g\u00e6lder albummet\u00a0Lola Versus\u00a0Powerman and the Moneygoround, Part One<\/em>, selvom jeg dog kendte singlerne derfra noget bedre. Der er ikke s\u00e5 meget at rafle om med denne plade. Det er bare skidegod musik opf\u00f8rt af latterligt dygtige musikere. Det er klassisk rockmusik af den slags, der aldrig g\u00e5r af mode. The Kinks er fuldkommen geniale, og uanset om du har v\u00e6ret fan i \u00e5rtier eller om du har lyst til at lytte til dem for f\u00f8rste gang, s\u00e5 er\u00a0The Kink Kronikles<\/em> et album, som jeg kan anbefale virkelig let. Det er en af de bedst sammensatte og mest imponerende opsamlingsplader, jeg nogensinde har h\u00f8rt, og s\u00e5 er den oven i k\u00f8bet lavet af et fantastisk band.<\/p>\n