{"id":1251,"date":"2014-07-02T00:20:48","date_gmt":"2014-07-01T23:20:48","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1251"},"modified":"2017-10-26T22:40:22","modified_gmt":"2017-10-26T21:40:22","slug":"232-the-byrds-mr-tambourine-man-1965","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1251","title":{"rendered":"232 – The Byrds – Mr. Tambourine Man (1965)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Man kan f\u00e5 lidt ondt af et band, hvis st\u00f8rste hit er et cover. Men det har jo aldrig stoppet Aretha Franklin, Marvin Gaye, Janis Joplin eller Jeff Buckley, og det stoppede p\u00e5 ingen m\u00e5de The Byrds. Deres fantastiske cover af Bob Dylans\u00a0Mr. Tambourine Man<\/em> var ikke blot deres f\u00f8rste og st\u00f8rste hit, det var ogs\u00e5 en sang, de var utrolig stolte af. Den kom til at give navn til deres debutalbum, og ideen med at lave en mere elektrisk, psykedelisk udgave af en Dylan-sang gentog de ogs\u00e5 – der er hele 4 af slagsen blandt pladens 12 tracks. Lad mig lige som stor Byrds-fan sige, at det normalt er s\u00e5dan noget, der g\u00f8r en gruppe til et one hit wonder. Wild Cherry undgik ikke at hitte igen, fordi de ikke var gode musikere, de hittede ikke igen fordi de bare pr\u00f8vede at gentage\u00a0Play That Funky Music\u00a0<\/em>en masse gange. Foruden de 4 Dylan-covers fortolker de ogs\u00e5 Pete Seegers\u00a0The Bells of Rhymney<\/em> og Vera Lynns\u00a0We’ll Meet Again<\/em>. Det er s\u00e5 halvdelen af pladen, men de g\u00f8r det faktisk rigtig godt. De mange covers s\u00f8rger de for at forene nydeligt\u00a0med deres flotte lydbilleder.<\/p>\n

De er dog ogs\u00e5 ganske glimrende sangskrivere p\u00e5 egen h\u00e5nd. Man beh\u00f8ver ikke at kigge meget l\u00e6ngere end til track 2 for at opdage dette:\u00a0I’ll Feel a Whole Lot Better<\/em> er en fantastisk skrevet popsang, der virkelig h\u00e6nger godt sammen. Og den lyder helt unikt af The Byrds. Der er mange sm\u00e5 finurligheder, der g\u00f8r dette til et mesterv\u00e6rk. Men m\u00e5ske skjulte Gene Clark, der har skrevet de fleste originale sange, sine sangskrivningstalenter lidt v\u00e6k. Det f\u00f8les nemlig som om, der er en del fyld. Forud for denne anmeldelse har jeg lyttet til denne plade adskillige gange, den er nemlig utrolig kort. Selv med alle de gennemlytninger, s\u00e5 har jeg sv\u00e6rt ved at f\u00e5\u00a0s\u00e6rlig meget ud af de originale sange. Jeg elsker virkelig den dystre stemning p\u00e5\u00a0I Knew I’d Want You<\/em> og\u00a0Here Without You<\/em>, men ang\u00e5ende sangskrivning, s\u00e5 er der ikke s\u00e5 meget at komme efter.\u00a0It’s No Use<\/em> og\u00a0Don’t Doubt Yourself, Babe<\/em> er nogle mere sp\u00f8jse sange, og is\u00e6r den sidste holder ret godt. Denne er ikke skrevet af Gene Clark men af Jackie DeShannon specifikt til gruppen. Den eneste originale sang, jeg nu mangler at fort\u00e6lle om er\u00a0You Won’t Have to Cry<\/em>. Der er heller ikke s\u00e5 meget at fort\u00e6lle om, udover at Jim McGuinn er ret imponerende p\u00e5 guitaren, og at introen lover meget mere end sangen leverer.<\/p>\n

Man skal dog virkelig v\u00e6re et forf\u00e6rdeligt band for at \u00f8del\u00e6gge klassiske Bob Dylan-sange, for hvis nogen sangskriver har lavet ud\u00f8delig musik, der ikke kan \u00f8del\u00e6gges af selv de v\u00e6rste, s\u00e5 er det Dylan. Men Byrds er ikke d\u00e5rlige, de er faktisk helt f\u00e6nomenale. Der er bare fyld p\u00e5 deres debutplade, det er der p\u00e5 s\u00e5 mange plader fra tilbage i 60’erne. Det bedste p\u00e5 denne plade er da foruden\u00a0I’ll Feel a Whole Lot Better\u00a0<\/em>deres mange covers. Det er ikke kun af kommercielle \u00e5rsager, at de fortolker s\u00e5 meget Dylan p\u00e5 denne plade. Det er ogs\u00e5 fordi, deres lyd er utrolig velegnet Dylans sangskrivning, ogs\u00e5 selvom de g\u00f8r det vidt forskelligt fra ham. De s\u00f8rger for at have meget lyd af hans folk samtidig med at s\u00e6tte b\u00e5de noget rock og psykedelia i hans musik. Deres vokalharmonier er virkelig smukke, og Dylans bevidst manglende perfektion giver gruppen noget kant, der lidt mangler p\u00e5 mange af deres originale sange. Pete Seeger er som stor indflydelse for Dylan ogs\u00e5 perfekt for the Byrds, og deres cover af We’ll Meet Again<\/i> runder faktisk virkelig flot pladen af med sin sentimentalitet. Mr. Tambourine Man<\/i> er en fantastisk sang, en af de bedste nogensinde, og den har givet navn til en ganske god plade. Det er fristende at kalde den en usleben diamant, men den er rettere lidt mere poleret end hvad godt er.<\/p>\n