{"id":1248,"date":"2014-07-01T13:19:49","date_gmt":"2014-07-01T12:19:49","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1248"},"modified":"2017-10-26T22:35:32","modified_gmt":"2017-10-26T21:35:32","slug":"233-simon-garfunkel-bookends-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1248","title":{"rendered":"233 – Simon & Garfunkel – Bookends (1968)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Paul Simon og Art Garfunkel var nogle af de st\u00f8rste og dygtigste musikere i Amerika i 60’erne, og det beviste de med album efter album. Mange af deres st\u00f8rste hits var p\u00e5 soundtracket til filmklassikeren\u00a0The Graduate<\/em>, hvortil de ogs\u00e5 lavede nyt materiale. Det st\u00f8rste nye hit til den film var uden tvivl\u00a0Mrs. Robinson<\/em>, der handler om en af figurerne i filmen. Denne sang fik ogs\u00e5 lov til at optr\u00e6de p\u00e5 deres n\u00e6ste album, Bookends<\/em>. Man kunne v\u00e6re bange for, at s\u00e5dan en sang bare var blevet h\u00e6gtet p\u00e5 for at kunne s\u00e6lge flere plader, men det forholder sig s\u00e5dan, at sangen hele tiden var tilt\u00e6nkt denne plade – teksten kom bare f\u00f8rst, da de skulle lave soundtracket. Og man kan virkelig h\u00f8re, at denne plade er velgennemt\u00e6nkt. Den er ikke lavet for at v\u00e6re en hitparade, den er lavet som en oplevelse. Det f\u00f8rste nummer,\u00a0Bookends Theme<\/em> er bare et halvt minut behageligt guitar, der introducerer pladen. Det n\u00e6ste nummer, Save the Life of My Child<\/em>,\u00a0er et af de mest atypiske Simon & Garfunkel-numre overhoved. Den starter ikke bare elektrisk, det er n\u00e6rmest elektronisk. Der er et storladent gospelkor i baggrunden, og man kan ogs\u00e5 h\u00f8re noget af\u00a0The Sound of Silence<\/em> blive spillet mellem versene.<\/p>\n

Bookends\u00a0<\/em>er et konceptalbum, og f\u00f8rste side handler om\u00a0livets gang, og hvor\u00a0Save the Life of My Child<\/em>\u00a0handler om sp\u00e6d, s\u00e5 omhandler den rolige, optimistiske\u00a0America<\/em> om at v\u00e6re en ung mand, der drager mod fremmed land. Overgangen mellem de to sange f\u00f8les helt naturlig, og det er den ligeledes mellem\u00a0America<\/em> og\u00a0Overs<\/em>. Der er faktisk en lang pause, men s\u00e5 bliver en t\u00e6ndstik str\u00f8get, og et lys t\u00e6ndes.\u00a0Overs<\/em> handler om at v\u00e6re voksen, og at opdage at ungdommen er forbi. Den bliver flot efterfulgt af interludiet\u00a0Voices of Old People<\/em>, der er en optagelse af gamle mennesker, der taler sammen p\u00e5 et plejehjem. Det er et god interludium, men 2 minutter er m\u00e5ske lige i overkanten for at introducere en sang p\u00e5 2\u00bd minut, men det er stadig en god introduktion til\u00a0Old Friends<\/em>, der handler om at v\u00e6re helt gammel og d\u00f8den n\u00e6r. Side 1 afsluttes af en l\u00e6ngere udgave af\u00a0Bookends Theme<\/em>, der ogs\u00e5 indeholder vokal, der synger om en overst\u00e5et tid, alts\u00e5 livet. Det er en smuk afslutning. Men hov – livet er slut nu, og der er kun g\u00e5et 15 minutter. Vi mangler side 2!<\/p>\n

Side 2 best\u00e5r af 5 ikke n\u00e6r s\u00e5 t\u00e6t relaterede sange, men mange temaer g\u00e5r igen fra side 1. Det har dog nok mest af alt noget at g\u00f8re med Paul Simons vanlige\u00a0idiosynkrasier i sangskrivningen. Der er nemlig temaer om b\u00e5de d\u00f8delighed, tid og modenhed. Foruden\u00a0Mrs. Robinson<\/em> skulle de fleste sange fra side 2 v\u00e6re sange, der oprindelig var tilt\u00e6nkt\u00a0The Graduate<\/em>-soundtracket, men som ikke endte derp\u00e5. Men de er i hvert fald ikke blevet kasseret p\u00e5 grund af lav kvalitet, for disse 5 sange er alle fantastiske. De er noget af det bedste, Simon & Garfunkel har skrevet, og alle fire singler kom da ogs\u00e5 fra denne side af pladen. Kun den s\u00f8de\u00a0Punky’s Dilemma<\/em> blev ikke til en single, og den er ellers ligeledes mesterlig. Og man l\u00e6gger ikke rigtig m\u00e6rke til, at de ikke h\u00e6nger sammen med side 1. Side 2 afsluttes endda ogs\u00e5 med en sang om at v\u00e6re gammel og at tage i zoologisk have. Men\u00a0At the Zoo<\/em> f\u00f8les alligevel som en antiklimaktisk afslutning. Jeg f\u00f8ler ikke, at pladen bliver s\u00e6rlig godt afsluttet. Jeg f\u00f8ler faktisk at pladen er mere fuldendt, hvis jeg kun lytter til side 1 end hvis jeg lytter til hele pladen. Men det er stadig en fortr\u00e6ffelig plade. Side 1 er en vidunderlig fort\u00e6lling, og side 2 er nogle af gruppens bedste individuelle sange. Det kan jeg ikke klage meget over.<\/p>\n