{"id":1246,"date":"2014-06-30T23:46:07","date_gmt":"2014-06-30T22:46:07","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1246"},"modified":"2017-10-26T22:34:42","modified_gmt":"2017-10-26T21:34:42","slug":"234-patsy-cline-the-ultimate-collection-2000","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1246","title":{"rendered":"234 – Patsy Cline – The Ultimate Collection (2000)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Nu er det den tid igen – tiden, hvor jeg tager tyren ved hornene og anmelder noget country. I dette tilf\u00e6lde omhandler det en opsamling med Patsy Cline ved navn\u00a0The Ultimate Collection<\/em>. Den blev udgivet i \u00e5r 2000, og den samler 32 sange fra Clines desv\u00e6rre alt for korte karriere. Heldigvis er der kun et enkelt nummer fra efter hendes d\u00f8d, nemlig\u00a0Sweet Dreams<\/em>, og den var trods alt tilt\u00e6nkt udgivelse. Det er kronologisk opstillet, og det betyder self\u00f8lgelig, at r\u00e6kkef\u00f8lgen ikke er helt perfekt, men det er faktisk ikke s\u00e5 skidt. Da pladen best\u00e5r af 2 cd’er, g\u00f8r den kronologiske opstilling, at der er en meget klar omend m\u00e5ske en smule utilsigtet opdeling mellem cd’erne. Den f\u00f8rste er der meget klassisk country over, mens den anden viser hende g\u00e5 over i noget mere pop-pr\u00e6get, selvom hendes country-r\u00f8dder stadig er meget tydelige. Der er dog undtagelser p\u00e5 begge skiver, f.eks. er hendes to meget poppede klassikere\u00a0Crazy\u00a0<\/em>og\u00a0I Fall to Pieces<\/em> begge p\u00e5 disk 1, men der er slet intet p\u00e5 disk 2, der ikke lugter langt v\u00e6k af pop.<\/p>\n

Desv\u00e6rre h\u00e6nger det ogs\u00e5 s\u00e5dan sammen, at disk 2 som en f\u00f8lge af dette er ret kedelig. For hvis der er noget, jeg har sv\u00e6rere ved at sluge end klassisk country, s\u00e5 er det klassisk pop-country. Sange som\u00a0So Wrong<\/em>,\u00a0Leavin’ on my Mind<\/em> og\u00a0He Called Me Baby<\/em> er sv\u00e6re at kende fra hinanden, og de ender ogs\u00e5 med at v\u00e6re en del af den samme triste suppedas, der i mine \u00f8jne bare virker som mislykkede fors\u00f8g p\u00e5 at genskabe\u00a0I Fall to Pieces<\/em>. Hvis jeg lige m\u00e5 v\u00e6re positiv for en stund, s\u00e5 er f\u00f8rste disk faktisk slet ikke d\u00e5rlig. Ikke alene er\u00a0Crazy\u00a0<\/em>og\u00a0I Fall To Pieces<\/em>\u00a0virkelig f\u00f8lelsesrige, st\u00e6rke sange, og den f\u00f8rste lytter jeg faktisk regelm\u00e6ssigt til, og den er en af de f\u00e5 country-sange, man godt kan finde p\u00e5 mine playlister. Det overraskede mig da ikke at finde ud af, at den er skrevet af Willie Nelson, en af de f\u00e5 country-musikere, jeg virkelig holder meget af. Men selvom Nelson ogs\u00e5 har optaget sin egen version, s\u00e5 er Clines stemme bare for st\u00e6rk til at kunne udkonkurreres. Det er ogs\u00e5 derfor jeg faktisk foretr\u00e6kker hendes udgaver af\u00a0Your Cheatin’ Heart<\/em> og\u00a0Lovesick Blues<\/em> mere end Hank Williams’ mere popul\u00e6re udgaver.<\/p>\n

Opsamlingen er\u00a082 minutter lang. Det er faktisk i grunden ikke s\u00e5 meget, is\u00e6r ikke sammenlignet med andre opsamlinger, jeg har lyttet til p\u00e5 det sidste. Det bliver en smule tr\u00e6ttende for mig personligt, jeg er jo ikke stor fan af genren, men hvis man \u00a0bare k\u00f8rer det som baggrundsmusik til noget mere interessant, s\u00e5 er det ikke s\u00e5 skidt. Det er dog nok det, der er problemet. Mange sange, is\u00e6r dem p\u00e5 disk 2, f\u00f8les som baggrundsmusik. Der er overraskende mange sange, jeg faktisk kan lide p\u00e5 pladen, men for hver sang, jeg rent faktisk nyder, s\u00e5 er der 2, jeg bare vil have overst\u00e5et. Og jeg er fuldkommen sikker p\u00e5, at det mest er fordi, jeg ikke er stor fan af genren, at det forholder sig s\u00e5dan. Patsy Cline har ikke skrevet en eneste sang p\u00e5 pladen, hun bidrager kun med sin fantastiske stemme. Der er da mange forskellige sangskrivere, og det s\u00f8rger for meget variation i sangskrivningen – med mindre sangskriverne da pr\u00f8ver p\u00e5 at lave\u00a0I Fall To Pieces<\/em> version 2. Selv sangskriveren bag\u00a0I Fall To Pieces<\/em> fors\u00f8ger dette. I sidste ende kan jeg anbefale\u00a0The Ultimate Collection\u00a0<\/em>til fans af country, for mange af sangene herp\u00e5 er rigtig gode. Selv nyder jeg Cline i mindre doser, f.eks. p\u00e5\u00a0Sweet Dreams<\/em>-soundtracket, men dette er klart noget for st\u00f8rre fans end mig.<\/p>\n