{"id":1243,"date":"2014-06-30T00:55:56","date_gmt":"2014-06-29T23:55:56","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1243"},"modified":"2017-10-26T22:33:47","modified_gmt":"2017-10-26T21:33:47","slug":"235-jackie-wilson-mr-excitement-1992","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1243","title":{"rendered":"235 – Jackie Wilson – Mr. Excitement! (1992)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>N\u00e5r man kigger p\u00e5 kunstnere, der har udgivet s\u00e5 meget musik som Jackie Wilson har, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at finde et sted at starte. Manden har haft en helt enorm indflydelse p\u00e5 R&B s\u00e5vel som rock and roll med sange som\u00a0Lonely Teardrops<\/em>,\u00a0(Your Love Keeps Lifting Me) Higher and Higher<\/em> og\u00a0Reet Petite<\/em>, og som mange i sin samtid er han meget mere kendt for sine singler end for sine albums. Et opsamlingsalbum virker da oplagt, men hvilket skal man tage? Rhino udgav i 1992 et ganske popul\u00e6rt et, der hed\u00a0Mr. Excitement!<\/em>. Det er heller ikke en lille opsamling, over 3 timers Jackie Wilson finder man derp\u00e5, kronologisk opstillet fra hans karrieres begyndelse i slut-50’erne og hele vejen op til midt-70’erne. Han angreb mange stilarter i den periode, b\u00e5de noget stille, Bing Crosby-agtig crooning, noget vildt, festligt big band-musik, romantisk soul, gammeldags doo-wop. I starten flirter han endda lidt med Blues. Det er ikke det hele, jeg er lige glad for, men hele vejen igennem st\u00e5r \u00e9n ting fast – Wilson er en fuldkommen fantastisk sanger. Han har ikke bare et stort register, men han mestrer mange teknikker, og han er altid meget karismatisk.<\/p>\n

Hans karisma er noget af det, der g\u00f8r hans bedste numre s\u00e5 gode, som de er.\u00a0Reet Petite<\/em>,\u00a0Lonely Teardrops<\/em>\u00a0og Baby Workout<\/i> er ganske fine p\u00e5 egen h\u00e5nd, men de ville n\u00e6ppe v\u00e6re blevet s\u00e5dan nogle klassikere uden Wilson bag mikrofonen. Men det bedste er, at selv mindre interessante sange bliver langt bedre med ham.\u00a0Stormy Weather (Keeps Rainin’ All the Time)<\/em> synes jeg f.eks. er meget kedelig og triviel. Jeg kan i selve sangskrivningen virkelig ikke finde \u00e9n eneste interessant ting. Instrumentationen er dog ganske fin, men det, der h\u00e6ver dette nummers kvalitet mest er Wilsons stemme. Bare m\u00e5den, han siger ordene “Stormy Weather<\/em>“<\/em> er helt magisk. Der er mange udgaver af denne sang, og nogle af dem er faktisk ret fine, men Wilsons udgave l\u00e6ner sig fuldkommen op af Wilson selv, og det fungerer bedre end man skulle forestille sig. Det er dog et gennemg\u00e5ende problem, at de mange langsommere, strygerbef\u00e6ngte, meget Bing Crosby-lignende sange bare ikke er s\u00e6rlig gode. Og s\u00e5 lyder de ens.<\/p>\n

3 timer er ogs\u00e5 rigtig meget tid. Jeg n\u00f8d en overraskende stor del af pladen, og hvad der is\u00e6r forbl\u00f8ffede mig, var at han i starten var lige s\u00e5 god som i slutningen – pladen er jo som sagt kronologisk opstillet. Der er lige fra begyndelsen til slutningen b\u00e5de svipsere og mesterv\u00e6rker, og Wilson rammer p\u00e5 intet tidspunkt her en d\u00f8d \u00e6ra. Som LL Cool J siger: “Dont call it a comeback – I’ve been here for years”<\/em>. Jeg har h\u00f8rt nogle forf\u00e6rdelige Jackie Wilson-sange p\u00e5 andre opsamlinger, f.eks. hans covers af\u00a0Light my Fire<\/em>, Over the Rainbow<\/em>,\u00a0Georgia on my Mind<\/em>\u00a0og is\u00e6r af Eleanor Rigby<\/em> – en sang, der vist er umulig at lave et godt cover af. Men alt det skidt er sorteret fra p\u00e5\u00a0Mr. Excitement!<\/em>. Der er kun to v\u00e6sentlige problemer ved\u00a0Mr. Excitement!<\/em>\u00a0– f\u00f8rst og fremmest er mange sange forf\u00e6rdeligt kedelige, og for det andet er pladen frygtelig lang. De to ting kunne meget let l\u00f8ses med \u00e9t sm\u00e6k. Hvis du finder\u00a0Mr. Excitement!<\/em> billigt brugt et sted, s\u00e5 er den v\u00e6rd at lytte til, men hvis du vil have en god introduktion til Jackie Wilson, s\u00e5 kan det nok bedre anbefales at lytte til\u00a0The Very Best of Jackie Wilson<\/em>. Hvad end det er 1993-udgaven fra Ace eller 1994-udgaven fra Rhino, s\u00e5 er der bedre kvalitetskontrol, og l\u00e6ngden er tilpas.<\/p>\n