{"id":1241,"date":"2014-06-29T18:05:40","date_gmt":"2014-06-29T17:05:40","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1241"},"modified":"2017-10-26T22:27:33","modified_gmt":"2017-10-26T21:27:33","slug":"236-the-who-the-who-sings-my-generation-1966","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1241","title":{"rendered":"236 – The Who – The Who Sings My Generation (1966)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I mange \u00e5r var det popul\u00e6rt at have forskellige udgaver af et album alt efter kontinentet, de blev solgt i. Jeg forst\u00e5r det selvf\u00f8lgelig i visse tilf\u00e6lde,\u00a0Between the Buttons\u00a0<\/em>er lettere at s\u00e6lge, hvis den har\u00a0Ruby Tuesday<\/em> og\u00a0Let’s Spend the Night Together<\/em>\u00a0p\u00e5 sig, og da With the Beatles<\/em> blev til\u00a0Meet the Beatles!\u00a0<\/em>fjernede de mange af de middelm\u00e5dige covers og erstattede dem af klassikerne\u00a0I Want to Hold Your Hand\u00a0<\/em>og\u00a0I Saw her Standing There<\/em>. Af og til er det dog ikke helt forst\u00e5eligt. Da The Whos debutalbum,\u00a0My Generation<\/em>, skulle s\u00e6lges til amerikanere fjernede de gruppens cover af\u00a0I’m a Man<\/em>, der \u00e5benbart var for seksuel, og s\u00e5 erstattede de den af Circles (<\/em>Instant Party)<\/em>. Det er alt sammen fint nok, men Circles (Instant Party)<\/i> overtog ikke bare\u00a0I’m a Man<\/em>‘s plads, den blev bare h\u00e6gtet p\u00e5 for enden, og s\u00e5 blev der byttet om p\u00e5 de to numre, der ellers ville have v\u00e6ret de sidste. Nu kommer A Legal Matter<\/i> efter\u00a0The Ox<\/em>. Der er noget helt fundamentalt forkert ved det, for\u00a0The Ox<\/em> er s\u00e5 tydeligt tilt\u00e6nkt at skulle v\u00e6re afslutningsnummeret. Det er et vildt, animalsk jam, som virkelig er det lydm\u00e6ssige klimaks. At der kommer to sange efter den f\u00f8les bare forkert.<\/p>\n

Men heldigvis \u00f8del\u00e6gger det ikke frygtelig meget. Foruden at\u00a0Out in the Street<\/em> er et fantastisk \u00e5bningsnummer og trods at\u00a0The Ox<\/em> fungerer perfekt som afslutning, s\u00e5 var der tydeligvis ikke t\u00e6nkt s\u00e5 meget p\u00e5 r\u00e6kkef\u00f8lgen p\u00e5 den europ\u00e6iske originaludgave\u00a0heller. Det er surt at mangle deres fremragende cover af Bo Diddleys\u00a0I’m a Man<\/em>, for det er \u00e6rlig talt langt bedre end\u00a0Circles (Instant Party)<\/em>, men det er som s\u00e5dan en bagatel. Jeg vil kun sige, at den europ\u00e6iske er en lille smule bedre end den amerikanske. De f\u00f8rste 9 sange er ogs\u00e5 de helt samme, og de er generelt rigtig gode. B\u00e5de deres\u00a0to James Brown-covers\u00a0og deres meget varierede originale numre. De fik startet powerpop-genren med numre som\u00a0The Kids are Alright\u00a0<\/em>og\u00a0A Legal Matter<\/em>, og punk-rock havde n\u00e6ppe v\u00e6ret det samme uden\u00a0My Generation<\/em>. Og foruden at v\u00e6re epokeg\u00f8rende sange, s\u00e5 holder de p\u00e5 imponerende vis. Is\u00e6r form\u00e5r\u00a0My Generation\u00a0<\/em>konstant\u00a0at blive ved med ikke at lyde gammel. Men derudover, s\u00e5 er det nogle virkelig fede, f\u00e6ngende melodier, der v\u00e6kker en del forskellige stemninger. Der er meget langt fra den glade, animalske\u00a0Out in the Street<\/em>, den\u00a0melankolske\u00a0Much Too Much<\/em> og den vrede, opr\u00f8rske\u00a0My Generation<\/em>.<\/p>\n

Der er virkelig ikke noget som helst, p\u00e5 originalen, jeg ville kalde fyld – kun\u00a0Circles (Instant Party)\u00a0<\/em>er lidt kedelig, og den er jo kun p\u00e5 den amerikanske udgave. Men uanset hvad, s\u00e5 er albumoplevelsen ikke rigtig tilgodeset. Det er en overraskende begivenhedsl\u00f8s oplevelse at lytte til pladen. Det er ganske vist opstillet godt nok til, at intet nummer virkelig \u00f8del\u00e6gger det n\u00e6ste, men de bakker slet ikke hinanden op. Jeg har h\u00f8rt kronologisk opstillede opsamlingsalbums, der f\u00f8les mindre som opsamlinger end dette album, og det er ret trist. Det g\u00f8r, at man bliver ret tr\u00e6t af pladen hurtigt, og selvom standarden er h\u00f8j, s\u00e5 hj\u00e6lper det kun p\u00e5 f\u00f8rste gennemlytning. Jeg kunne lytte til denne plade i enhver r\u00e6kkef\u00f8lge, s\u00e5 l\u00e6nge\u00a0Out in the Street<\/em> \u00e5bnede pladen, og den ville hverken v\u00e6re v\u00e6rre eller bedre, med mindre\u00a0The Ox<\/em>\u00a0fik sin retm\u00e6ssige plads som afslutningsnummer.\u00a0Tendensen med at censurere The Whos plader i USA fortsatte desv\u00e6rre med den n\u00e6ste plade,\u00a0A Quick One<\/em>, som i USA hed Happy Jack<\/em>. P\u00e5 samme m\u00e5de som med debuten er det en ganske god plade uanset hvad, men originalen er og bliver nu den bedste.<\/p>\n