{"id":124,"date":"2013-02-17T16:18:04","date_gmt":"2013-02-17T15:18:04","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=124"},"modified":"2017-10-22T11:17:46","modified_gmt":"2017-10-22T10:17:46","slug":"272-labelle-nightbirds-1974","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=124","title":{"rendered":"272 – Labelle – Nightbirds (1974)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Patti LaBelle, Nona Hendryx og Sarah Dash udg\u00f8r sammen Labelle, funkgruppen bedst kendt for megahittet\u00a0Lady Marmalade<\/em>, der blev voldspillet i alle diskoteker i 1974, og som siden fik en ren\u00e6ssance gennem det meget popul\u00e6re cover i filmen\u00a0Moulin Rouge<\/em>. Men foruden dette nummer og Patti LaBelles enormt st\u00e6rke stemme, s\u00e5 ved de fleste ikke s\u00e5 meget om gruppen. Ikke mange har f.eks. lyttet til albummet,\u00a0Lady Marmalade<\/em> stammer fra,\u00a0Nightbirds<\/em>. Og denne plade er virkelig sp\u00e6kket med st\u00e6rke melodier. Der er n\u00e6sten altid rigtig meget energi p\u00e5, men numrene har flot individuel dynamik. Der er nogle langsommere numre spredt omkring p\u00e5 pladen, og de s\u00f8rger for, at de energiske stadig er fulde af energi. Dog har\u00a0b\u00e5de\u00a0It Took a Long Time<\/em>,\u00a0Nightbird<\/em> og\u00a0You Turn Me On<\/em> meget h\u00f8jlydte \u00f8jeblikke, og hvordan kunne dette ogs\u00e5 undg\u00e5s? Vi har at g\u00f8re med tre sangere, der har stemmer st\u00f8rre end bjerge. Vi har at g\u00f8re med en gruppe, hvis mest popul\u00e6re nummer blev fortolket af Christina Aguilera. Derudover ville man slet ikke v\u00e6re i hum\u00f8r til nogle oprigtige, stille k\u00e6rlighedssange, n\u00e5r man allerede er g\u00e5et i gang med det festlige funkmusik.<\/p>\n

Jeg vil uden tvivl sige, at de langsommere sange dog er det mindst interessante p\u00e5 denne plade. Det mest interessante er de funky melodier. Halvdelen af sangene p\u00e5 pladen er skrevet af gruppens egen Nona Hendryx, og mens hun ganske vist skriver nogle fine sange, n\u00e5r det st\u00e5r p\u00e5 det lidt langsommere, s\u00e5 er det festlige hendes ekspertise-omr\u00e5de. De Hendryx-skrevne sange er ikke de mest popul\u00e6re p\u00e5 pladen, men de er godt nok noget for sig. Hendes evner som sangskriver er virkelig oversete, og sangene\u00a0Space Children<\/em>,\u00a0Are You Lonely<\/em> og\u00a0Somebody Somewhere<\/em> er gode kandidater til at v\u00e6re min yndlingssang fra pladen ved siden af selvf\u00f8lgelig\u00a0Lady Marmalade<\/em>. Dynamikken p\u00e5 de numre er bare s\u00e5 sindssyg, at det er utroligt, men numrene f\u00f8les stadig sammenh\u00e6ngende. De fleste er ogs\u00e5 meget glade for den meget h\u00f8jlydte What Can I Do For You<\/i>, hvor sangerne skr\u00e5ler h\u00f8jere end ellers p\u00e5 noget sted p\u00e5 pladen. Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at det tog mig noget tid, at l\u00e6re at elske dette nummer, for det er ret utraditionelt.\u00a0Der er en meget afrikansk inspireret rytmesektion, og instrumentationen udvikler sig ret meget. Det v\u00e6sentligste p\u00e5 dette nummer er dog vokalpr\u00e6stationerne, der bare er ufatteligt\u00a0imponerende og kreativt skrevet.<\/p>\n

To af de ti sange er skrevet af albummets producer, Allen Toussaint, der ogs\u00e5 har produceret albums for navne som The Meters, Dr. John, Joe Cocker og Etta James. Toussaints sangskrivning er meget modsat Hendryx’. De g\u00e5r meget lige fra punkt a til b med et ret boogie-inspireret flow, der g\u00f8r det hele lettere at forholde sig til. Den er dog ikke den mindste smule mindre f\u00e6ngende end det, Hendryx har at byde p\u00e5. Hans to numre,\u00a0All Girl Band<\/em> og\u00a0Don’t Bring Me Down<\/em> er begge virkelig velskrevne, kreative melodier, som bare borer sig ind i \u00f8ret p\u00e5 dig, og de bliver der. Man har dog slet ikke lyst til, at de forsvinder. Jeg vil dog sige, at jeg i forhold til resten af albummet har lidt sv\u00e6rt ved at danne et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt forhold til Toussaints sange.\u00a0Nightbirds<\/em> sparkes igang af den latterligt sjove\u00a0Lady Marmalade<\/em>, og pladen afsluttes eminent af\u00a0You Turn Me On<\/em>, der desv\u00e6rre fader til sidst, hvilket er en meget anti-definitiv m\u00e5de at slutte et album. Nightbirds\u00a0<\/em>er en plade med rigtig gode sange p\u00e5 sig. Der er ikke den st\u00f8rste r\u00f8de tr\u00e5d eller noget, og langt fra det hele er helt utroligt, men hvert eneste nummer er solidt. Jeg ville n\u00e6ppe begynde at kalde det et mesterv\u00e6rk, men jeg kan godt g\u00e5 med til at sige, at det er en plade, du absolut b\u00f8r lytte til, hvis du kan lide funk eller disko.<\/p>\n