{"id":1231,"date":"2014-06-27T22:52:39","date_gmt":"2014-06-27T21:52:39","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1231"},"modified":"2017-10-26T22:16:06","modified_gmt":"2017-10-26T21:16:06","slug":"238-steely-dan-cant-buy-a-thrill-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1231","title":{"rendered":"238 – Steely Dan – Can’t Buy a Thrill (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg har tidligere udtalt, at jeg er stor fan af Steely Dans tredje album,\u00a0Pretzel Logic<\/em>, men foruden den, havde jeg p\u00e5 det tidspunkt ikke h\u00f8rt meget andet af gruppen. Jeg havde dog h\u00f8rt nogle af deres mest popul\u00e6re sange, heriblandt\u00a0Dirty Work<\/em>,\u00a0Reelin’ in the Years<\/em> og Do It Again<\/i>, alle fra deres debutplade,\u00a0Can’t Buy a Thrill<\/em> fra 1972. Det er faktisk netop\u00a0Do It Again<\/em>, der \u00e5bner ballet, og det g\u00f8r den med maner. Jazzet percussion, lettere psykedelisk guitar og en sangstemme, der virkelig g\u00f8r indtryk. Donald Fagen er ikke en vanvittigt dygtig sanger, og hans stemme er ikke s\u00e6rlig unik, men han s\u00f8rger for at udnytte det, han har, virkelig godt. Han udtaler alle ordene virkelig sp\u00f8jst, n\u00e6rmest som var han i gang med at efterligne en bl\u00e5hval som\u00a0Dory g\u00f8r det i\u00a0Find Nemo<\/em>. En bedre sammenligning har jeg ikke rigtig, ud over, at han virker lidt som en levende messingbl\u00e6ser. Ikke s\u00e5 meget i lyd som i funktion. Steely Dan s\u00f8rger nemlig tit for at blande en del jazz ind i instrumenationen, men vokalen er stadig ret s\u00e5 vigtig, meget som hvordan keyboard og bas og alt det der kan v\u00e6re fint i et instrumentalt jazznummer af f.eks. Miles Davis, men uden hans trompet er det hele ret tamt.<\/p>\n

Der er to andre sangere, men Fagen optager st\u00f8rstedelen af albummet. Backingvokalist David Palmer<\/i> overlader Fagen til tangenterne p\u00e5\u00a0Dirty Work<\/em>\u00a0og\u00a0Brooklyn<\/em>. Jeg elsker ellers virkelig backingvokalerne p\u00e5 pladen, men jeg ville virkelig foretr\u00e6kke, hvis han holdt sig deromme, det er ikke s\u00e5 slemt p\u00e5\u00a0Brooklyn (Owes the Charmer Under Me)<\/em>, selvom han stadig mangler en del personlighed, men han g\u00f8r versene til\u00a0den ellers fantastiske\u00a0Dirty Work<\/em> til en ret tom oplevelse med sin tamme McCartney-efterligning. P\u00e5\u00a0Midnight Cruiser<\/em> synger Jim Folder for, og han lyder lidt som Tom Petty, der gjorde sin debut 4 \u00e5r senere. Det er faktisk ret forfriskende i alle tre tilf\u00e6lde, for selvom de ikke m\u00e5ler sig med Fagen, g\u00f8r det pladen mere levende, n\u00e5r der er variation i vokalen. Der er ogs\u00e5 meget variation i instrumenterne. Hvor der altid er lidt jazz i lyden, s\u00e5 er der f.eks rockede guitarsektioner p\u00e5\u00a0Reelin’ In the Years<\/em>\u00a0og\u00a0Midnight Cruiser<\/i>, og man kan m\u00e6rke latinamerikansk inspiration p\u00e5\u00a0Only a Fool Would Say That<\/em>.<\/p>\n

Med alt det sagt, s\u00e5 er det ikke alle sange p\u00e5\u00a0Can’t Buy a Thrill<\/em>, der er lige gode. Til trods for at v\u00e6re v\u00e6ldig sjov og usandsynligt f\u00e6ngende i versene, s\u00e5 er\u00a0Change of the Guard<\/em> en kende smagl\u00f8s, og det f\u00f8les bare som lidt af en typisk\u00a0poprock-sang. Den kunne v\u00e6re lavet langt bedre af f.eks. Steve Miller Band eller The Guess Who. I det hele taget er de 4 sidste sange bare ikke n\u00e6r s\u00e5 mindev\u00e6rdige som de f\u00f8rste par stykker. Jeg vil gerne l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5, at de stadig er flotte sange, og som en del af helheden fungerer de ret godt, men det er ikke som p\u00e5\u00a0Pretzel Logic<\/em>, hvor hvert eneste nummer er meget mindev\u00e6rdigt. Det har nok noget at g\u00f8re med, at de mod slutningen bare gentager id\u00e9er, der er blevet brugt f\u00f8r – med en sp\u00f8js undtagelse i Change of the Guard<\/i>, der rettere gentager id\u00e9er, man tit h\u00f8rer fra andre bands. Og det er underligt, for noget af det, der g\u00f8r Steely Dan til s\u00e5dan en god gruppe er deres originale lyd, som stod kraftigt ud allerede her p\u00e5 debuten. Jazz og rock var blevet blandet f\u00f8r, men ikke tidligere p\u00e5 denne behagelige, bl\u00f8de, men samtidig begivenhedsrige m\u00e5de. Og ikke alene er det en unik tilgang, det er ogs\u00e5 godt udf\u00f8rt.\u00a0Can’t Buy a Thrill<\/em> kan rigtig let anbefales.<\/p>\n