{"id":1224,"date":"2014-06-18T23:11:02","date_gmt":"2014-06-18T22:11:02","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=1224"},"modified":"2017-10-26T22:09:51","modified_gmt":"2017-10-26T21:09:51","slug":"240-run-d-m-c-run-d-m-c-1984","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1224","title":{"rendered":"240 – Run-D.M.C. – Run-D.M.C. (1984)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I starten af 80’erne var hip hop noget ret simpelt, der ikke rigtig handlede om noget vigtigt. Gode tekster var der altid, men de fleste sange\u00a0handlede om kun om fest. Der var nogle f\u00e5 afstikkere om mere alvorlige emner, heriblandt\u00a0numre\u00a0af Kurtis Blow og Grandmaster Flash and the Furious Five, men mere alvorlig hip hop begyndte f\u00f8rst at blive til en trend efter udgivelsen af Run-D.M.C.’s eponyme debut i 1984. Denne starter med Hard Times<\/em>, der ret godt pr\u00e6senterer alle tre medlemmer. For det f\u00f8rste er det et af de bedste og mest varierede beats, Jam Master Jay lavede til denne plade. Der er dog ogs\u00e5 to rappere, og det er trods alt dem, gruppen s\u00e5vel som pladen er navngivet efter. Det er\u00a0et cover af en af de f\u00e5 tidlige hip hop-sange med en meddelelse, oprindeligt af Kurtis Blow, men teksten er skrevet bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt om. Deres lyd er ogs\u00e5 mere truende end hans, og deres vekslen mellem de to rappere g\u00f8r sangen ret levende. Til geng\u00e6ld er deres flow ret kluntet. Det er den ogs\u00e5 hos Kurtis Blow, men efter nutidens standarder holder det bare ikke n\u00e6r s\u00e5 godt n\u00e5r Run og D.M.C. r\u00e5ber h\u00f8jlydt over et simplistisk beat.<\/p>\n

Deres mekaniske, n\u00e6rmest staccato\u00a0flow og de simplistiske beats er nok det st\u00f8rste problem ved pladen, men s\u00e5 er det heldigt at andet track,\u00a0Rock Box<\/em> virkelig er et instrumentalt mesterv\u00e6rk. Den har nemlig en svedig rock-guitar spillet af Eddie Martinez, og den g\u00f8r sangen mere moderne lydende. Deres flow er ogs\u00e5 mere levende, det selvom sangen bare er et praletrack. P\u00e5 den tredje sang,\u00a0Jam-Master Jay<\/em>, praler de om deres DJ, der her scratcher mere end tidligere, hvilket g\u00f8r sangen ret levende, men beatet er nu lige lovlig\u00a0simpelt, og det er ikke s\u00e6rlig ulig det, vi allerede har set.\u00a0Hollis Crew<\/em> tager simpliciteten i beatet til et helt nyt niveau. Det er kun trommer og af og til scratch. Det s\u00e6tter selvf\u00f8lgelig fokus p\u00e5 lyrikken. Men lyrikken er bare standard pralerap, og deres flow er meget for\u00e6ldet. Lydbilledet er desv\u00e6rre pr\u00e6cis det samme p\u00e5\u00a0Sucker-M.C.’s<\/em>, der dog er en klassiker p\u00e5 et lyrisk niveau, for selvom det er pral, s\u00e5 er det ret godt skrevet. Og jeg forst\u00e5r hvorfor denne sang er s\u00e5 afholdt, men Jam Master Jay har bare virket doven her. Ikke alene er det simpelt, det lyder heller ikke s\u00e5 godt, og det mekaniske flow hj\u00e6lper ikke.<\/p>\n

Der sker mere i beatet p\u00e5\u00a0It’s Like That<\/em>, der har skrevet sig ind i historieb\u00f8gerne ved at v\u00e6re Run-D.M.C.’s f\u00f8rste single, og det er en god introduktion p\u00e5 mange punkter. Beatet er simpelt, men det er funky og varieret. Teksten\u00a0handler om materialisme, hvilket var noget helt nyt, og for en gangs skyld passer den stive\u00a0levering, for det\u00a0f\u00f8les som udtalelser, der bliver sat stort punktum ved. P\u00e5 albummet minder den dog lidt meget om Hard Times<\/i>, men\u00a0It’s Like That<\/em> overg\u00e5r den p\u00e5 alle m\u00e5der.\u00a0Wake Up<\/em> er endnu et fors\u00f8g p\u00e5 noget politisk, men det er et ret tamt fors\u00f8g. Det handler om en dr\u00f8m, vores hovedperson havde om verdensfred. Snorkelydene i beatet er ret kreative, men basgangen passer meget d\u00e5rligt ind, og det f\u00f8les slet ikke naturligt, n\u00e5r Run og D.M.C. g\u00e5r frem og tilbage. Den ene siger f.eks. bare f\u00e5 sm\u00e5 ord i en s\u00e6tning, s\u00e5som “of the”, og s\u00e5 overtager den anden igen. Det lyder bare dumt. 30 Days<\/i> er en scoresang, men som tidens andre k\u00e6rlighedstematiserede raps, s\u00e5 er den virkelig kluntet skrevet, og beatet er for h\u00e5rdtsl\u00e5ende. Afslutningsnummeret hedder\u00a0Jay’s Game<\/em>, og det er bare et DJ-nummer, hvor tidligere numre bliver samplet. Det er god DJ’ing, men det f\u00f8les lidt som fyld. I sidste ende \u00a0er\u00a0Run-D.M.C.<\/em>\u00a0selvf\u00f8lgelig en epokeg\u00f8rende plade, men den er godt nok\u00a0for\u00e6ldet.<\/p>\n

 <\/p>\n